∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Når man skal til pressevisning på årets vinder af Guld Palmen er forventningerne store. Det var de også hos mig. Der var dobbelt så mange anmeldere til stede i biografen ved pressevisningen end der plejer at være. Om forventningerne blev indfriet kommer jeg tilbage til.
Vi befinder os i den absolutte underklasse i Sydkorea. Den unge mand, Ki-Woo(Choi Woo-sik) bor sammen med sin søster Ki-Jung(Park So-dam) og sine forældre i en kælder i Seouls slumkvarter. Alle er abejdsløse, og der er møgbeskidt og uhumsk i deres lille kælderlejlighed.
Foto:CAMERA FILM
For at tjene lidt penge folder familien pizzabakker for et nærliggende pizzeria. Da de ikke kan finde ud af at folde bakkerne korrekt, bliver de fyret.
Foto:CAMERA FILM
Ki-Woo har en ven, som læser på universitetet, og som tjener penge ved at undervise en ung pige, der kommer fra den meget rige familie Park. Vennen spørger Ki-Woo, om han ikke kunne tænke sig at vikariere for ham, medens han er ude af rejse. Der er bare den hage ved det, at forældrene kræver, at det er en universitetsstuderende, der skal undervise deres datter. Ki-Woo forfalsker et universitetsbevis, får jobbet, og allerede der fornemmer vi, at noget ikke er som det skal være.
Foto:CAMERA FILM
Husets søn lider af ADHD og er uregerlig. Ki- Woo foreslår snart, at hans søster nu kaldet Jessica, som han påstår har stor erfaring med undervisning af vanskelige børn, får jobbet som drengens hjælpelærer. Ud ryger den tidligere hjælpelærer. Inden længe har Ki Woo med svig fået fyret alle husets tjenestefolk herunder en chauffør og en husholderske, som begge har været i familien i mange år. Familien Park lader sig blindt narre, og snart lykkes det Ki-Woo at få hele sin egen familie infiltreret i familien Parks liv.
Grundlæggende handler filmen om en familie fra underklassen, der forsøger at forbedre sin sociale status. Her gælder alle kneb. Instruktøren Bong Joon Ho giver med filmen en bidende kommentar til den voksende ulighed i verden. Livet i det beskidte kælderliv og det smukke luksus hus står i skærende kontrast til hinanden.
Foto:CAMERA FILM
Filmen bevæger sig indenfor flere genrer. I begyndelsen befinder vi os inden for komedien. Derefter udvikler den sig langsomt til en surrealistisk thriller. Den rige intetanende familie er naive og søde. Moren er lige så smuk og rynkefri som hendes hjem. Alt går glat lige indtil lynet slår ned og en dyb hemmelighed, der foregår nede i familiens kælder, bliver afsløret.
Filmen giver et hjertegribende indblik i, hvad fattigdom kan føre til. Vi kommer vidt omkring klassesystemet på godt og ondt. Især det sidste. Men filmen kammer efter min mening over med ekstrem vold i slutningen af filmen. Det nærmer sig nærmest en farce.
Bag filmen står den 50 årige koreanske instruktør Bong Joon Ho. Han har en lang karriere bag sig bl.a. Snowpiercer(2013) og Okja(2017), som netop havde premiere på Cannes Festivalen i 2017. I år vandt han som nævnt Guld Palmen for Parasite. Han er den første koreanske filminstruktør, der vundet den ærefulde pris.
Gå ind og se årets vinder af Cannes festival. En eksistentiel og stærk film om livets vilkår,
Instruktør: Bong Joon Ho
Trailer: CAMERA FILM
Premiere: 25. december 2019