Af Ulla Strømberg.
På tur i trulliland. Rejse i Puglia-regionen i Syditalien.
Formålet med rejsen var at besøge trullierne, de små, helt unikke kegleformede huse, som er et enestående fænomen i et mindre område i den syditalienske region Puglia. Men som rejseideerne greb om sig, ændrede vi planer, og lidt efter lidt blev turen til andet og mere end trullibesøg. Og heldigvis for det.
At tage til Puglia er lidt af en langfart. Det er hurtigst at flyve til Napoli, leje en bil og så af sted uden at bemærke den smudsige storby. Desværre kunne vi på hjemturen ikke undgå byen, som mest er kendt for vasketøj og store affaldsbunker.
Paestum
Første stop er Paestum. Lige syd for Amalfi-halvøen ligger denne lille by, få kilometer inden for den blege kystlinje. Tre vidunderlige templer fra den græske tid, dvs. ca. 500-400 før vor tid er attraktionen. I Paestum uden for sæsonen er der stille og smukt. Man går blot rundt og ser på disse overraskende velbevarede templer og må oven i købet gå ind imellem søjlerne. En fantastisk fornemmelse.
Området har også udgravede bygninger fra romertiden, fra omkring år nul. Ved museet, på den anden side af vejen, er der interessante krukker og andet fund. Bortset fra hurtigtkørende biler, som findes overalt i Italien, er Paestum en lise for sjælen. Vi fandt en fin restaurant som specialiserede sig i oksekød, lokale oste og den lokale vin. Lige ved siden af ligger vort lille uprætentiøse hotel. Glem ikke at spise masser af mozzarella di latte di bufala, som området ved Paestum også er berømt for. Der er ligefrem steder, hvor man både kan se køerne og købe osten.
Alberobello, trulliernes hovedby
Af sted måtte vi igen, videre over til østkysten. Der er ikke nogen lige vej, for overalt er der små bjergkæder, som dog ikke afslører så mange seværdigheder, bortset fra at der faktisk er smukt på den stille, grønne og varierede måde.
På østkysten har vi flere mål. Og må straks den følgende dag opspore trullierne. Heldigvis skal vi ikke bo i hovedbyen Alberobello. For uanset hvor smukt der egentlig er i denne landsby med mange hundrede trullier, har turiststrømmen alligevel sat sit frygtelige mærke på stedet. Dog kan man på en vandring igennem den lille by godt finde små gadeforløb uden souvenirbutikker. Og det er faktisk svært at opspore en trullo-café. Men turisterne er der også denne oktoberdag og ligeså de mange B&B, som hele Syditalien vist excellerer i.
Trullierne kendes ikke før 1500 tallet og skyldtes oprindelig en skattelov, hvor der skulle betales afgift ved bygning af fast ejendom. Pointen med de små kegleformede huse er de løse sten, så det kun er et temporært byggeri. Siden har traditionen bidt sig fast. Smukke ser trullihusene ud og kan i øvrigt erhverves uden for byerne eller lejes, eller.. En oplevelse værd. Men sov ikke i Alberobello.
Smukke, charmerende Monopoli
Ude ved kysten har vi valgt at slå lejr i Monopoli. En kystby med en gammel bydel, som er mere end charmerende. Stilfærdig skønhed, hvide, kalkede mure overalt, smukke, krumme gader med blomsterkrukker møder blikket. Og vi er endnu heldigere, for vores logi er helt nyindrettet, i det allersmukkeste hus – ved et lille torv. Et lille B&B hotel på et par etager med udsigt til enten havet eller byen. Vi har en hel lejlighed indrettet i moderne intereuropæisk stil i hvidt og gråt.
Alt i Monopolis gamle bydel er smukt. Turiststrømmen er minimal, men en del restauranter er der og på lokal vis åbner de først ved 20 tiden.
Hver aften efter bilturen til de respektive ”must see” byer, er vi taknemlige over, at netop Monopoli er valgt som overnatningssted. Der er mange diskrete B&B i byen.
Denne lille by rummer vist 19 kirker og også i de andre byer, vi opsøger, er det netop kirkerne, som bliver pejlemærker. I Ostuni, som turistbøger roser til skyerne, er de krogede gader dog mindre nyvaskede, men stemningen intakt, og byen er stor nok til at kunne assimilere efterårsturismen. Det samme gør sig gældende i Polignano, som ligger direkte ved havet og har en sjov, næsten stjerneformation af smalle gader. Ikke så stemningsfuldt – og ikke et sted med ro. Biler er parkeret foran hvert et hus i den gamle middelalderby.
Fisk alle vegne
En uendelig række af smukke oplevelser – dog hele tiden sat i kontrast af de evigt støjende biler, børn og turister. Men alligevel er en flerdages rundtur i Puglia en anderledes oplevelser. Bari synes at være en sund handelsby med et lille historisk bykvarter og arbejdsomme småfiskere i havnen. Her står de ved små borde og falbyder tallerkener med frisk fisk. Netop fiskeriet bliver vores ledestjerne hver dag ved frokosttid. For langs hele kysten findes små skur-restauranter, som serverer fiskeretter: tun, hummer, rejer og masser af blæksprutter – rå eller tilberedt. Flot ser det ud – og det meste smager godt.
En restaurant, som vi havde fået anbefalet, bliver en helt speciel oplevelse. Tallerkener og glas er af plastic, vi sidder på en lille klippekant. Personalet er flinke og publikum smarte, chikke, indfødte som klippet ud af et italiensk livsstils-magasin.
En anden, lidt flottere fiskehandel med madudsalg, tæt på Bari, har det mest sure personale, men montrerne, der bugner af fisk i mange farver, er et mageløst syn. Også her er alt i plastic og orange. Men næppe er vi kommet, før de helst vil af med os. Frokost for tre med vand til – ca. 30-50 euro alle steder –uanset venlighed.
Lecce og barokken
En række andre byer skal også besøges, bl.a. Lecce i syd. Her findes adskillige barokpaladser, som på pavens ordrer i 1600-tallet skulle danne modpol til den faretruende og æstetisk simple protestantisme nord på. Lecce er inde i det historiske område en stille by, der lever sit eget liv. Arkitekturen kan opleves som en interessant kontrast til de mindre kystbyer. I Lecce folder bylivet sig ud, bl.a. foran kirken.
5 dage med overnatninger i Puglia
De største oplevelser på denne 5 dages tur er helt afgjort Paestums fred og skønhed en onsdag formiddag og Monopolis oversete charme, renhed og venlighed. Kan varmt anbefale Monopoli som udgangspunkt for adskillige ture til kystbyerne, fiskeskurene og naturligvis Trullierne.
Napoli – bagsiden af medaljen
På tilbageturen, den 5. nat, må vi tage til takke med Napoli. Byen overgår alt, hvad der er skrevet om vasketøj, støj, snavs, nus, graffiti, menneskemængder og forfald. Samtidigt knejser Vesuv faretruende i baggrunden. Gamle som unge mennesker er på vandring overalt. De hjemløse optager diverse bænke, mens alle affaldsspande bugner og indholdet vælter ud. Renovation synes at være et ukendt begreb denne lørdag eftermiddag. Napolitanerne går sent i send – og sandelig begynder larmen tidligt søndag morgen.
Men er Napoli en praktisk nødvendighed, gælder det om at løbe hen på det arkæologiske museum, som er en oase. Der er åbent indtil 19.30. Her findes de smukkeste mosaikker fra Pompeii og Herculanum. Netop de to helt unikke og fantastiske udgravninger, som vi sprang over denne gang, da vi på en anden tur rundt om Amalfi-halvøen besøgte stederne og tillige tog et smut til Capri. Det er en anden historie, dog ligeså anbefalelsesværdigt. Men en rigtig turistrejse, hvor det autentiske kan være svært at få øje på.
Glem for resten ikke at spise en pizza i dens hjemby. I Via dei Tribunali ligger der adskillige gode pizzasteder. Der er kø foran de fleste restauranter, men en pizza koster også kun fra 4 euro og opefter. Gaden er egentlig gruopvækkende, som en markedsdag hos et billigt, omrejsende cirkus.
Italien er kontrasternes land. Der er en ufattelig afstand imellem Napolis bymidte og Capris luksusliv eller Napolis berømte Pizzagade og torvene i de små byer, bl.a. Monopoli.
Jeg ved godt, hvor jeg foretrækker at slappe af!
Her følger nogle henvisninger til hoteller og restauranter.
Paestum: Hotel dei templi: www.hoteldeitempli.it
Monopoli: Santa Maria 24. www.santamaria24.it
Skurrestaurant i nærheden af Fasano: