∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Af Ulla Strømberg.
Orfeus og Euridice – Orfeo ed Euridice. Haydn-opera med Danmarks Underholdningsorkester.
Hvilken smuk eftermiddag i DRs gamle koncertsal til operakoncert med Danmarks Underholdningsorkester. Min første og også sidste tanke efter koncerten var, at DR var mere end dum, da den statslige mediemastodont partout ville bygge nyt hus ude på Amager og forlade de gamle traditionsrige lokaliteter. I 2014 sparede DR Underholdningsorkestret bort. Heldigvis er koncerthuset uden DR stadig i brug.
Adam Fischer er stadig chefdirigent og med ham har orkestret, som i dag er musikerejet, klaret sig flot og dyrker bl.a. det wienerklassiske repertoire. Først med mange indspilninger af Mozart og senest med stor interesse for Haydn. Og her kommer den spændende operakoncert ind: Orfeo & Euridice – skrevet af Haydn i 1791. Faktisk samme år som Mozart døde, men vist første gang opført i 1951 i Firenze med bl.a. Maria Callas!
Med Adam Fischer som en stor Haydn-specialist er den gamle, i formen meget klassiske opera, fundet frem og finpudset. Faktisk er orkestret i de næste dage i Wien og omegn for netop at opføre Haydn-musik: på Theater an der Wien – og også en koncert der, hvor Haydn boede og arbejdede i mange år på slottet Esterhazy i byen Eisenstadt – i det østlige Østrig. Imponerende, og hvor orkestret fortjener opmærksomhed.
Der tales sjældent om Haydn som operakomponist, men som huskunstner hos familien Esterhazy leverede han adskillige små operaer i tidens stil til teatret på slottet. Men historierne og måske også tonerne syntes nok mindre ”moderne” end eksempelvis Mozart, som dog først blev accepteret rigtigt årtier efter sin død i 1791. Ifølge programmet tog Haydn til London i 1790 og fik en bestilling på en ny opera og påbegyndte Orfeo & Eurdice. Men flere ting gik galt, og operaen opførtes aldrig. Til gengæld fik Haydn i England stor succes med sin symfoniske musik.
Stoffet er jo den gamle myte, og googler man, er der mere end 30 forskellige komponister, der i 1700-tallet kastede sig over netop dette Orfeus-mytestof. Det må simpelthen appellere til en komponist og librettist.
Det plejer jo at være Händel og Gluck, der henvises til, når talen falder på en orfeusopera fra 1700 tallet og Monteverdi 100 år tidligere. Også hos Haydn er den unge Orfeus forelsket og til sidst, da lykken giver ham mulighed for at få den udkårne tilbage, blot han ikke ser til hendes side, kan han alligevel ikke lade være og mister hende for evigt.
Egentlig er struktur og også dele af orkestreringen fra Haydns side tilbagevisende på de barokke forgængere med til dels den samme nærmest statuariske opbygning. Her er cembaloet også med til at skabe stemningen.
Denne koncertversion lød smukt og gav plads til sangerne, som stod foran orkestret, mens det velsyngende kor var placeret bagest. Det hele veltilrettelagt med et lidt fancy lysdesign og nogle mastodont-bogstaver med bogstaverne Haydn, som alle sangere kunne rokke ved.
Med den dynamiske dirigent Adam Fischer, der i dag er internationalt anerkendt for sit Haydn-arbejde, er man tryg som tilhører. Han ved hvad der skal til, og med koret fra Operaen i Malmø og indforskrevne solister fra flere lande, herunder Tyskland og USA, er det en helt igennem fin operakoncert – iscenesat af østrigske Birgit Kajtna. Dejligt med operakoncerter, hvor man er fri for pseudomoderne fortolkninger i scenografi og regi, mens sangerne alligevel hellere vil koncentrere sig om at synge og sjældent har overskud til at agere marionet for en instruktør.
Derfor blev det en dejlig eftermiddag i Rosenørnsalle sammen med Danmarks Underholdningsorkester som optakt til deres rejse til Wien om omegn, hvor de skal divertere med Haydn-koncerter.
Danmarks Underholdningsorkester har også en mere ”underholdende” side – senest oplevede jeg dem med en god koncertopførelse af Jesus Christ Superstar – og i den kommende tid er det TV-2 (altså orkestret) der er samarbejdspartner – og siden gælder det en nyskrevet opera af Oh-Land på Den Fynske Opera – for at afslutte 2023 med et juleshow med Burhan G. Danmarks Underholdningsorkester er vidtfavnende.
NOTE Det var under Michael Christiansens formandskab, at DR i 2014 lukkede DRs Underholdningsorkester for at give mere plads til ? Det er blevet til mere ”bagedyst”, mere ”gift ved første blik” og det som er værre! Tine Smedegaard Andersen var direktør for DR Kultur dengang. Ak ja. Hvor dum kan man være. Men faktum er, at vi vel siden hen alle er blevet endnu dummere, i hvert fald hvis vi holder os til DR. For det statslige DR lever fortsat i sin egen boble med et stadigt voksende lag af administrative mellemledere og ringere og ringere programmer.