Anbefaling af Ulla Strømberg.
Et nyt teaterkompagni spiller Shakespeares ”Coriolanus” med én kvindelig skuespiller, Sarah Dahl Hasselgren.
Det er lidt af en bedrift at grundlægge Københavns Shakespeare Kompagni og straks lægge ud med ”Coriolanus” og ovenikøbet spille alternerende på dansk og engelsk.
En stor mundfuld, måske for stor for den amerikansk uddannede skuespiller, Sarah Dahl Hasselgren. Men langt hen ad vejen lykkes det med at formidle den på dansk jord forholdsvis ukendte tragedie. Et par danske gruppeteatre har dog i de seneste årtier ”fortalt” i højere grad end spillet tragedien, der er fra ca. 1607 – altså i slutningen af Shakespeares aktive liv. (Han dør i 1616).
I den danske version, som jeg så første aften, mandag, nede på underste dæk på Bådteatret, løb teksten overraskende let og moderne i Niels Brunses oversættelse. Det må være en gave for skuespillere at få Brunses Shakespeare-version og så ellers sakse godt i den. For selvfølgelig er det en forkortet version, vi oplevede. I Danmark kan vi slet ikke spille Shakespeare unplug og ubeskåret – dertil er vi for ukoncentrerede og måske uvidende.
”Coriolanus” byder trods beskæring stadig på mange personer at hitte rundt i og gestalte – så det bliver til sidst nok en smule klichefyldt, når skuespilleren i løbet af et par sekunder skal skifte imellem en brutal kriger, hans moder og nogle rystede og angste borgere.
Derfor lykkes forestillingen bedst, hvor én figur får lov at tale ud. Dermed bygges både en karakteristik og et synspunkt op. Og Sarah Dahl Hasselgrens sprogbeherskelse er overraskende fin og nuanceret.
”Coriolanus” synes alt for aktuel. En romersk kriger er bedre og stærkere end alle andre med et sværd og i strategisk tankegang, men som menneske synes han at mangle ”sociale kompetencer”. Det betyder, at da han har besejret fjenden og fået tilnavnet Coriolanus efter sejrspladsen, vender romerne sig alligevel imod ham. Han er arrogant, utilnærmelig, egenrådig, og det går ikke. Resultatet er, at han tilslutter sig sine gamle fjender for at drage mod Rom og bekæmpe sine tidligere fæller.
Men hans moder, hans hustru og søn går i forbøn for byen og prøver at tale ham til fornuft. Han retter til sidst ind, men de nye ”venner” ( gamle besejrede fjender) er barbariske og myrder ham.
Vi kan alle finde paralleller i det nære (politiske) liv – og ikke mindst i det store politiske spil. Pointen er vel, at Coriolanus rent psykologisk ikke er så kompliceret. Han tænker kun på kampen og vil vinde, mens det sociale udenom fatter han ikke, men moderen og sønnen får talt ham til fornuft. for ond er han ikke.
I den store Shakespeare-litteratur er der mange udlægninger og også forklaringer på, hvorfor stykket passede godt ind i romantikkens tro på eneren og den stærke mand, mens mellemkrigstiden også kunne bruge ham. At vi alle er bekymrede for udviklingen i Ukraine i dag og Putins næste træk, synes desværre ikke at have lighedspunkter med den shakespeareske figur, som er hentet ud af den romerske litteratur.
Shakespeares hovedkilde siges at være den engelske oversættelse af Sir Thomas Norths af Plutarchs bekrivelser af store græske og romerske mænd og herunder af Caius Marcius Coriolanus. Skriftet udkom i England i 1579. Men også andre kilder har Shakespeare måske anvendt.
Den romerske stemning var fint genskabt på Bådteatret i den underspillede, symbolske scenografi med beige draperinger og adskillige små gipsrelieffer af (romerske) mænd på gulvet. Først hele – siden knuste. Og i midten: en buste af Coriolanus på en piedestal bagest. Fint og symbolsk og en stemning af romersk varmedis.
Med denne ambitiøse start er Københavns Shakespeare Kompagni kommet godt fra start. Det bliver spændende at se, hvad de finder på næste gang.
Men der skal oplysning til, for i Danmark er mange helt blanke, når det kommer til Shakespeare, og danske teaterpublikummer har heller ingen ambitioner om at blive klogere. Der er INTET bagkatalog af viden at trække på, som tilfældet er i den angelsaksiske verden. Men det finder de seriøse teaterfolk nok snart ud af – og så må der informeres etc. forud for en forestilling.
God arbejdslyst og på gensyn. Anbefaling af både kompagni og forestilling.
Spillet af Sarah Dahl Hasselgren med instruktion af Joseph Sherlock.
www.baadteatret.dk