∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Nyt bekendtskab på Louisiana: schweizeren Franz Gertsch.
Det er altid godt at gøre nye bekendtskaber, og sådan føles det endnu engang, når Louisiana viser værker af Franz Gertsch (1930-2022). På trods af, at han brød igennem på documenta V i 1972, er han ikke repræsenteret i Danmark med andet end et enkelt tryk eller lign.
Udstillingen hedder “Blow-up” – og viser tilbage til Gertsch’ oprindelige inspiration og udgangspunkt: kultfilmen fra 1966 af Antonioni om en ung fotograf, der forstørrer sine fotos og opdager detaljer, som øjet oprindeligt havde overset. “Blow-up” fra “the swinging London” var inspirerende for flere generationer.
Hovedværket på udstillingen har allerede været vist på Louisiana og hænger kuriøst igen på samme plads og virker dugfrisk: “Medici” malet i 1971-72 og udstillet i Kassel i 1972 og i foråret 1973 i Humlebæk. De var (allerede) dengang oppe på beatet.
Franz Gertsch arbejdede meget anderledes end de fleste. Ifølge Louisiana blev det igennem det lange, virksomme liv næppe til mere end 85 oliebilleder og ca. samme antal træsnit. Men formatet på værkerne er i elefantstørrelse, store, imponerende store. Nogle malerier er 4 x 6 meter, mens træsnittene også er store inden for den genre, 2 x 1 meter.
Ophængningen på Louisiana er eksemplarisk og smuk, underspillet nogle steder, næsten sakral, hvor træsnittene hænger.
Oliebillederne fra 1970erne og 80erne er i den neorealistiske, ekstreme realistiske, hyperrealistiske stil, hvor et fotografi taget af kunstneren selv blev blæst op i maxiformat og derefter malet efter. Som han vist selv har forklaret, viser et portrætfoto det, vi ser, mens maleriet viser det, som er – altså måske mere dybt, reflekteret.
På et tidspunkt måtte der ske en forandring, og Gertsch holdt pause fra maleriet i 10 år og kastede sig over træsnittet, som for ham også blev et møjsommeligt arbejde – igen i stort format, og igen uden assistenter.
Med træsnittene er fremgangsmåden til dels den samme: et fotografi blæses op og motivet folder sig ud på træfladen, der siden efterbearbejdes. Afbildningen af blade, natur og portrætter får et næsten religiøst udtryk, uanset om det er blade, blomster eller skovbryn.
Det er svært at forstå, at de ganske forskellige værker er skabt af samme mand, de neorealistiske billeder med mange mennesker på, som viser en lidt hektisk, moderne tid og træsnittene, ofte med naturmotiver, der udstråler evighed.
I de sidste år malede Gertsch i stort format blade og blomster, også her er igen en næsten udefinerlig ro. Jeg skal ikke skjule, at jeg afgjort er tilhænger af naturbillederne.
Til udstillingen er skabt et katalog, der æstetisk og som bogværk er til 6 stjerner. Højt format med forskellige papirkvaliteter og mat papir, hvor det sig hør og bør – bl.a. ved træsnittene.
Ved udstillingen i den lille biograf vises en dokumentarfilm på ca. 50 minutter optaget i de sidste år af Gertsch’ levetid. Seværdig, ganske smukt i beskrivelsen af en eftertænksom mand med en 200 % opofrende hustru.
Uden for Bern ligger Museum Franz Gertsch i byen Burgdorf– åbnet i 2002 – skabt af en lokal rigmand.
Udstillingen: Blow-Up – Franz Gertsch vises på Louisiana fra 21.6. – 10.11.2024.