Kommentar af Ulla Strømberg.
Så kom meddelelsen, at tidligere solodanser Amy Watson bliver den nye balletchef på Det Kongelige Teater. I pressemeddelelsen skrives balletchef og dermed er det en ny titel, da forgængeren Nikolaj Hübbe var Balletmester (som man jo var i gamle dage.)
Det bliver spændende, hvordan Amy Watson vil gribe arbejdet an, selv om hun har øvet sig i en konstitueret funktion de seneste måneder. Hübbe gik på sygeorlov efter en lang periode med avisskriverier – primært om Balletskolen på Det Kongelige Teater, som var en del af balletmesterens ansvarsområde.
For et par år siden var der som bekendt også uro efter den tysk/amerikanske koreograf og balletchef John Neumeier blev dømt ude og hans balletter fjernet fre teatrets repertoiret.
Amy Watson har været på Det Kongelige Teater siden 2000, hvor hun, som er amerikaner, kom til Kongens Nytorv med en uddannelse fra New York i bagagen. Få år efter blev hun solist og i 2007 solodanser. I de følgende år dansede hun adskillige store partier og heriblandt også Bournonvilles koreografi. I 2016 holdt hun op som danser, men fortsatte på teatret som instruktør og måske også underviser.
Det job hun overtager har helt ualmindeligt fået offentlighedens interesse, fordi der har været en hel del avisskriverier om Den Kongelige Ballet.
Det har ikke kun været faglige indvendinger om repertoire og ensidighed i repertoiret og mangel på danske dansere. I det seneste år har Politiken ført an i en kulegravning af Balletskolen, der som bekendt endte i en advokatundersøgelse og efterfølgende teaterchef Kasper Holtens skitserede forslag til en fremtidig skolen, hvor eleverne først starter i 5.klasse. Stadig dog kun en skitse.
Skolen er en ting. Repertoiret og korpset er noget andet og i hvert fald for publikum vigtigt.
Der har i de seneste år været meget få premierer (sammenlignet med henholdsvis operaen og skuespillet på teatret). Der har været for mange genoptagelser, for få gæstespil og en ensidig behandling af Bournonvilles efterladte balletter, hvor den tidligere balletmester selv iscenesatte de allerfleste, heriblandt “Sylfiden” flere gange i forskelligt regi.
Selvfølgelig kan Amy Watson ikke over night ændre det hele. Men måske kan hun lidt efter lidt lade Balletten finde fodfæste, som kan være til glæde for både dansere og publikum. Dvs. tænk over Neumeier, alle savner hans balletter, tænk på Bournonville og sikre kulturarven og se ud i verden efter spændende koreografer og kompagnier, der vil aflægge visit på Kongens Nytorv. For sådan var det for få årtier siden til glæde for publikum, skatteyderne.
Et godt råd på falderebet: Selv om det kan være tillokkende, også økonomisk: så sig nej til “Vild med dans”, sig nej til alle tv-programmer, for nu gælder det Den Kongelige Danske Ballet.
Se seneste kommentarer om Den Kongelige Ballet:
Spin eller ej – Det Kongelige Teaters balletskole skal ændres.