- Kommentar af Ulla Strømberg.
Ny børneballet på Det Kongelige Teater: For Højt, for vildt og for meget.
En ny børneballet på Gamle Scene med levende musikere og børnedansere på scenen. Samtidigt er det kunstneriske hold bagved meget veletablerede, modne kunstnere for de flestes vedkommende og folk, som ellers ikke plejer at skabe værker til børnealdersgruppen.
Nationalscenen skal være for alle, derfor producerer Det Kongelige Teater flere børneproduktioner om året, men engang imellem synes det store format at stå i vejen for den nære og varme oplevelse, som teater, ikke mindst til børn, også skal være.
Den nye forestilling er skabt på baggrund af orfatteren Thomas Korsgaards manuskript, Steffen Aarfings animationsscenografi, Sebastian Kloborgs koreografi samt ny musik og avancerede kostumer. For en voksen tilskuer er det hele svært at holde fast i, så mange signaler udsendes. Men børnepublikummet, der på trods af 5 års-grænsen, alligevel bestod af mange meget små 2-3 årige væsener, klarede det flot, altimens de fleste fortærede slikposer, der næsten var på størrelse med en voksen boksehandske.
Historien er frygtelig grum: en far har tre børn, der alle støjer, for én kan lide at synge, én at spille på trompet og den tredje hopper glad op og ned og danser. Faderen vil have fred, truer med at sælge dem på loppemarkedet og gør til sidst alvor af tanken.
Men børnene når heldigvis at flygte inden da. 40 –50 år senere eller deromkring forenes den gamle, ensomme far med de tre børn, som slet ikke bærer nag, men stadig er glade og i evig bevægelse, også når de omfavner faderen.
Og hvad kan vi så lære af det? Måske også sammenholdt med den prisbelønnede forfatters egen ulykkelige barndom? Det positive er, at kærlighed til kunsten overvinder alt, at solidaritet imellem søskende også overvinder alt, men, men, men. Hvad med forældreskabet, faderen, sorgen og ensomheden hos de forældreløse børn?
For mig er historien for grum her som optakt til vinterferien, men formidles af et flot farve- og sansebombardement i Steffen Aarfings ret amerikaniserede midt 20. århundredes visuelle univers. Som en bog på højkant opstår faderens hjem for øjnene af os. Og det splintres også – i hurtige bevægelser – døre klaprer, ting flyver i luften, alt kan ske.
Sebastian Kloborgs elegante bauhaus-inspirerede bevægelser sammen med faderens klovneagtige attitude understøttes fint af Petruskas Miehe-Renards farveglade, semiabstrakte kostumer. Musikken er mildest talt også sofistikeret, ikke atonal, men tæt på.
Skal ikke gøre mig klog på, hvor meget børnene fik ud af det – men gad vide, om det kunne lade sig gøre at invitere børn, forældre og bedsteforældre ind på Gamle Scene og fastholde børnenes opmærksomhed, hvis slikposerne ikke fandtes?
Det er et avanceret værk, som Det Kongelige Teater har skabt med balletdanseren Alexander Stæger i rollen som den talende far, hvilket han gør upåklageligt i sit klovneagtige kostume. De fleste dansere er meget unge og fra balletskolen, men der er ikke mange på scenen. I det hele taget synes scenerummet indimellem ganske tomt. Til gengæld er der musikere i graven, og det er altid et stor plus.
Det er et interessant værk, som er skabt, men spørgsmålet er, om det passer til rum og aldersklasse?
Måske skulle Det Kongelige Teater alliere sig med nogle af veteranerne fra dansk børneteater, der siden begyndelsen af 1970erne har ekserceret i at skabe oplevelser for børn med større og mindre held – men altid på børnenes præmisser.
Ps. For tiden, hvor debatten om teaterkritik huserer, tør jeg ikke andet end kommentere af angst for at blive beskyldt for at være uvidende og inkompetent, hvis jeg ikke drysser en stjerneregn ud over en forestilling.
Dirigent: Matthew Scott Rogers
Forfatter: Thomas Korsgaard
Koreografi og instruktion: Sebastian Kloborg
Instruktørassistent: Carling Talcott-Steenstra
Scenograf: Steffen Aarfing
Musik og arrangement: Cæcilie Trier
Musik og arrangement: Greta Eacott
Lysdesigner: Thomas Bek Jensen
Kostumedesigner: Petruska Miehe-Renard
Videodesign: Rasmus Yde
Dramaturgisk bearbejdning: Camilla Hübbe
www.kglteater.dk