Bogomtale af Ulla Strømberg.
Ny i bestyrelsen – en introduktion til mod, magt, mening, medansvar og mavefornemmele i bestyrelsesarbejdet. Af Ole Borch.
Det er nytår og tid til nytårsønsker. Og går man med drømmen om at blive bestyrelsesmedlem, er her den perfekte læsning. En lille håndbog i hvordan man skal gebærde sig, hvis man bliver valgt ind i en bestyrelse. Men vel at mærke i en bestyrelse, hvor selskabet bagved har til hovedformål at tjene penge, som det klart understreges af forfatteren, advokat Ole Boch: Regel nr. 1. Tab aldrig penge. Regel nr. 2. Glem ikke nr. 1.
Dvs. bogen kan ikke rådgive folk vedr. bestyrelsesarbejde omkring eksempelvis kunst, kultur eller sport. For her er der jo andre hensyn, der også skal tages i betragtning.
Men har man allerede sagt ja til en bestyrelsespost, skal man være mere end veluddannet inden for både jura, økonomi, management og psykologi for at kunne klare de minimumskrav, som Ole Borch opstiller. Heldigvis er de forskellige påbud og leveregler blandet op med muntre ordspil og citater fra store mænd. Og er man først kommet sig over alt det, man ikke kan, er der mange gode informationer om lovgivning, selskabsstruktur, formalia ved bestyrelsesmøder samt mere overordnede beskrivelser af regnskabsaflæggelse mm.
Det, der kan have været forfatterens inspiration, er nok de mange uerfarne og uforberedte bestyrelsesmedlemmer, som han er stødt på igennem sit professionelle virke som advokat, bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand. Med usynlig flammeskrift står der hen over hele teksten: ansvar, ansvar, ansvar – og, for at bruge en af Borchs leveregler: ”There is no such thing as a free lunch.”
Derfor burde bogen måske snarere ses som en lærebog for folk, som gerne vil ind i bestyrelsesarbejde, så de kan møde frem både ydmyge og velforberedte til det ansvarsfulde arbejde, som ligger foran dem. For selv blot et menigt medlem i en bestyrelse har ansvar.
Bogen kan afgjort også hjælpe de mange, som uden ballast hopper ind i en bestyrelse, hvis de vel at mærke ved, hvad de ikke ved!
Men nytter det? Kan alle fejl undgås? Her ser Borch faktisk optimistisk på fejl og nederlag og under overskriften: ”Fejl forbedrer – sejre sløver” uddybes tankerne om, at nederlag og fiaskoer blot skal analyseres for at sikre, at man ikke gentager miseren. Dermed kan noget negativt på langt sigt være gavnligt. Det kan sikkert hjælpe mange over store ærgrelser ved fejl. Læresætningerne fortsætter: ”Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares” – og med et bibelcitat fra Bjergprædiken: ”Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej” – tydeliggøres endnu et par gode råd om ikke at have uld i munden.
Ole Borch er en underholdende skribent og synes at nyde balancegangen imellem det opdragende og det oplysende, og det er jo ikke så dumt. Bare ærgerligt, at man som læser føler sig en smule underlegen, når hverken juraen eller økonomien står øverst på CV’et. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig udgangsposition. Tænk på alle skandalerne i bl.a. Roskilde Bank, Amagerbanken og Stein Baggers imperium. Hvad gik galt? Hvem glemte at tage bestyrelsesarbejdet alvorligt? Hvem overså alle faresignalerne? Kunne skandalerne have været undgået, hvis bestyrelsesmedlemmerne havde læst på lektion og vist den rette blanding af flid, ydmyghed og ansvarsfølelse?
Ak ja, der er vist brug for mange bøger og løftede pegefingre, før den samlede mængde af danske bestyrelsesmedlemmer agerer til topkarakterer.
Bogen er udkommet på forlaget Frydenlund.