∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Nøddeknækkeren i Tivoli – repremiere.
Det store show, orkestreret ude i haven, var d. 30.11. til 6 stjerner – forestillingen rent dansemæssigt til nogle færre stjerner.
Tivolihaven i København var lørdag aften ved at revne af mennesker, og henne ved Koncertsalen var det vildt, så mange mennesker, der stod og ventede, men på hvad? Såmænd aftenens scenograf og hendes familie og venner, dvs. Dronning Margrethe og børn, inc. Kong Frederik X, Dronning Mary, div. prinser og prinsesser. Også de ældre prinsesser var der: Benedikte og Annemarie samt venner fra borgerskabets København. Så vidt jeg efterfølgende kunne læse, var der direkte transmission til Billedbladets læsere fra ankomsten! Så blev det nemmere at forstå, hvorfor man faktisk ikke kunne komme ind i koncertsalen, selv om man havde billet.
Indenfor, da man var sluppet forbi menneskemængden, var der ventetid. Men sådan er det altid, når så mange fine mennesker skal ind og gelejdes på plads og bodyguards skal hitte deres positioner.
Og så kunne repremieren endelig gå i gang. Denne ”Nøddeknækkeren” er fra 2012, og dengang som nu er det lidt af en genistreg at lægge handlingen til København og i Tivoli anno 1874 og lade H.C. Andersen, den gamle digter, erstatte Drosselmeyer.
Så kan HCA sidde på scenen og læse historier og klippe i papir! Første akt er og bliver ganske yndig og charmerende, nærmest uden dansetrin, før snefnuggene kommer på banen. Derfor er den første time en let og yndefuld opmarch af upstairs / downstairs, borgerskab og tyende. For der er hele tiden to klasser på scenen og oveni de fattige børn, der også kommer ind. Meget har ændret sig på det seneste. Hvad man må vise og sige? Hvad med klasseskel og vold, når en hel musehær kæmper mod nogle soldater (alle mænd)?. For sådan var det i 1818, da E.T.A. Hoffmann skrev historien, og siden igen i 1892 ved ballettens urpremiere i Sct. Petersborg. Clara er et borgerbarn, der drømmer, og udenom er der en verden på godt og ondt.
Første del er så fuld af detaljer, at der ikke er et kedeligt øjeblik. Heller ikke musebanden trætter. Musikken er fængende, historien er god, og scenografien, med både et senbiedermeierhjem og de nydeligste kjoler med små hatte, sløver ikke øjnene.
Claras drøm fortsætter i anden del. Nu er lille Clara i Tivoli, hvor sukkerfeen er udskiftet med Pjerrot. Og så skal der efter forskrifterne vises bravurdans. Men det er bare ikke danserne ved Pantomimeteatrets styrke. I år var det mere grelt end i de foregående år, så anden del bliver en langstrakt affære at komme igennem.
Da der samtidigt er indkøbt en ny lysdesigner fra Finland, som vist ikke helt har forstået pointen med bravurdans på en lidt for bred scene, og med dansere, som i højere grad behersker det pantomimiske, bliver det hele overraskende sjælløst og fladt. Danserne magter simpelthen ikke de historiske partier, og der sker for lidt på scenen. En god lysmand ville kunne gøre underværker, for jeg mindes at Dronningens baggrund med lys i København plejer at give god fylde og ligeså med Pantomimeteatret. Men ikke i år.
Det er blevet sagt, at Nøddeknækkeren ved hver genopsætning i Tivoli justeres. Mest markant er det, at de små børn, som egentlig skal komme ud af ”Mangemors” skørter, har fået nye, lidt mere bastante lyskugler på hovedet. Sammenlignet med fotos fra tidligere opsætninger, er de nye lys ikke så charmerende.
I øvrigt er anden del med eksotiske danse netop der, hvor nye dansetalenter kan spottes – men ikke i denne omgang. Og så er det bare ærgerligt, hvis ens hukommelse siger, hvordan det kunne være. Men koreografen Peter Bo Bendixen har ellers gjort sit til at ingen trin er for svære.
Kostumerne er endnu engang fine, historien med Tivoli som udgangspunkt er meget holdbar, men danserne synes i år for uprøvede, og lysdesigneren har ikke helt forstået sin opgave. For mørkt i første del, og i anden del, synes han helt fraværende.
Men uanset indvendinger, så sælger “Nøddeknækkeren” vist afsindigt godt – om det så er den britisk/ amerikanske lidt golde version på Det Kongelige Teater eller den royale og københavnske i Tivoli.
( tidl. anmeldelse 2022 : https://www.kulturkupeen.dk/noeddeknaekkeren-flot-repremiere-i-tivolis-koncertsal-2022/
Repremiere: Den 30. november 2024 kl. 19.00
Spilleperiode: Den 30. november til den 29. december 2024.
Scene: Tivolis Koncertsal
Aldersanbefaling: Fra 6 år og op efter.
Koreografi og iscenesættelse: Peter Bo Bendixen
Musik: Pjotr Tjajkovskij (Nøddeknækkeren, 1892)
Scenografi og kostumer: H.M. Dronning Margrethe
Orkester: Musikere fra Tivoli Copenhagen Phil
Dirigent: Christian Øland
Lysdesigner: Mikki Kunttu
Clara Maïa Gastal
Soldaten Vincent Gabriel Vernal
Fritz Antonio Russo
Stuepige/Columbine Jennifer Wagstaffe
Tjener/Harlekin Robert Thomsen
Pjerrot Allan Clausen
Husholderske Nadia Skriver Rosenby
H. C. Andersen Tommy Edvardsen
Hr. Olsen Antonio Emanuel Calvanese
Og mange flere.
Musikere fra Copenhagen Phil.