∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
New York City Ballet tilbage i Tivoli, 2024.
Smuk og nydbar ballethistorie i Tivoli.
Mens det ulmer i Det Kongelige Teaters balletafdeling, hvor balletmesteren har meldt sig syg på ubestemt tid, og tidl. solodanser Amy Watson er stand-in, blomstrer det udenlandske balletliv på mange andre scener i København, og publikum strømmer til.
Der er simpelthen grobund for både klassisk, nyklassisk og moderne dans. Kammerballetten, Bellevue Sommerballet, Dansk Danseteaters sommerballetter og snart åbne Dansehallerne. De glade publikummer findes, men er det kunstneriske i top og ajourført? Er moderne ballet overhovedet et spejl af tiden?
Der er fuldt hus til første aften i Tivolis Koncertsal med New York City Ballet. Helt så elegant et publikum som ”i gamle dage” kan 2024 ikke ryste op med. Mindes stadig i 1978, hvordan byen var på den anden ende, damerne kom i lange kjoler, herrerne måske i smoking. NYCB var talk of the town.
Det er nu alligevel flot, at Tivoli igen for 11. gang (?) inviterer korpset til byen efter en pause på 6 år, med A.P. Møller som sponsor – og stiller med Tivoli Copenhagen Phil. i orkestergraven.
På scenen er det en smule ballethistorie, men danset flot og næsten så præcist, som man kan ønske sig det.
I 2018 var det en hel aften i Mr. B’s tegn, dvs. kun balletter af den legendariske Balanchine – denne gang mere mixet.
Det første program i denne omgang viser ”Serenade” fra 1934/35, ”Stravinsky Violin Concerto», fra 1972 og en forholdsvis ny ballet af korpsets nye huskoreograf, Justin Peck: “Pulcinella Variations” ligeledes med musik af Stravinsky.
Netop sammenstillingen af balletter viser Balanchines overlegenhed og magiske greb om trin i overensstemmelse med den valgte musik.
«Serenade» med Tjakovskijs toner er en af de emblematiske balletter fra korpset og danses med den legendariske lyseblå baggrund og kjoler næsten til gulvet i fjerlet lyseblåt tyl og beige paneler. Denne blødhed giver kraft til øjnene, og det er utroligt smukt, som trin og formationer afløser hinanden i skiftende stemninger med flest damer og nogle få herrer til at løfte til sidst. Så er det nok ikke så sjovt at være mandsdanser i denne ballet.
Der er morgenlys over begyndelsen, men bevidst har Balanchine valgt at bytte om på musikkens satser, så det ender i næsten sorg, hvor den førende danserinde bæres ud i et lille optog, på vej til fjerne egne.
Med Stravisnskys musik og moderne sort og hvidt træningstøj er det kroppen og musikken, det gælder i “Stravinsky Violin Concerto” . Her er ingen handling, men nu er mændene mere end hovedpersoner. Smukt, ypperligt og tidløst. Hvis man ønsker, at ballet og dans også skal udtrykke den tid, vi lever i, må der meldes hus forbi.
“Pulchinella-variationer” fra 2017 af korpsets huskoreograf, Justin Peck, med kostumer af en japansk designer virker lidt gammeldags og bagudskuende. For musikken tilhører tiden med det oprindelige malerteater og mange eksperimenter inden for kunst, musik, ballet m.m. Der var i 1920erne en fælles drøm om forandring, også via kunsten, bl.a. hos Diaghilev, hvor Balanchine som helt ung danser kom til fra Rusland. Siden overtog han noget af det gamle repertoire, før han i 1948 grundlægger New York City Ballet. Resten er ren ballethistorie, for Balanchine har efter sigende koreograferet mere end 400 balletter.
Men hos Peck synes det noget anstrengt, næsten påtaget, med disse hverken japansk- eller italiensk- forankrede figurer. Det er svært at samle koncentrationen om andet end danserne, som udfører deres roller nærmest perfekt. Hvad er hensigten, måske blot et jubilæumsstykke?
I modsætning til Balanchines iboende evne til at lade komponistens toner være igangsættende, er “Pulcinella Variations” slet ikke i nærheden af at få dans og musik til at smelte sammen. Men der kom dog lidt spræl i farveskalaen.
Dansen og danserne er aftenen igennem på et meget højt niveau, så et besøg i Tivoli til NYCB er lidt af et must for alle balletentusiaster. Anbefaler.
Læs gl. anmeldelse fra TIVOLI, 2018:
https://www.kulturkupeen.dk/tag/new-york-city-ballet/
2024:
Premiere: Den 14. august
Spilleperiode: Den 14. til 18. august
Scene: Tivolis Koncertsal
Forventet varighed: 2 ½ time inkl. to pauser
Orkester: Tivoli Copenhagen Phil
Dirigent: Andrew Litton og Andrews Sill
Program A: Balanchine + Peck
Serenade
Pulcinella Variations
Stravinsky Violin Concerto
Program B: Balanchine + Robbins + Wheeldon
Fancy Free
Allegro Brilliante
This Bitter Earth
Rubies
Spilledatoer:
Onsdag den 14. august kl 19.30 program A
Torsdag den 15. august kl 20.00 program A
Fredag den 16. august kl 19.30 program B
Lørdag den 17. august kl 13.00 program A
Lørdag den 17. august kl 18.30 program B
Søndag den 18. august kl 14.00 program B
Søndag den 18. august kl 19.30 program A
Der tages forbehold for ændringer
Forestillingen er muliggjort med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
www.tivoli.dk