∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Natasja i Operaen, ny musical om en afdød rapstjerne.
Onsdag aften på Holmen: Et udsolgt hus til premieren på “Natasja” i Operaen i København med folk i feststemning, selv om udeomgivelserne efter flere års byggerod fortsat er farlige at bevæge sig rundt i. Men hvad gør det, når kunsten kalder, synes argumentet at være fra ejerne og udlejerne, Det Kongelige Teater og den evige bygherre, A. P. Møller Fonden.
”Natasja” en ny musical og en mindesten til ære for rapperen Natasja. Historien er hentet fra virkeligheden og forsøger at give den kvindelige rapper Natasja et smukt eftermæle. På tragisk vis omkom hun i en alder af 32 år i en trafikulykke på Jamaica i 2007. Allerede på det tidspunkt var hun et lovende og anderledes rap-talent på den danske musikscene. Kort tid efter hendes død udkom albummet ”I Danmark er jeg født”, som blev en stor succes.
Denne historie om Natasja har veteranen blandt rappere og musikfolk Clemens (Le Telling) ønsket at fastholde og fortolke. Efter flere års arbejde med idé og tekst kom premieren på Operaen onsdag i en ambitiøs produktion med Lion Entertainment og Thomas Langkjær bag.
Men ”Natasja” er ikke en almindelig musical efter gængs definition, heller ikke en teaterkoncert (dertil var der alt, alt for mange replikker). Samtidigt er det også svært at skimte et nyt, spændende genrebrud eller cross over, som ellers kunne legitimere den store opsætning og de mange penge, der er investeret i produktionen. For dyrt må det være at leje operaen og engagere flere gedigne folk som instruktøren Nikolaj Cederholm og scenografen Benjamin la Cour samt de andre, som skal løfte og bære – desværre til båndmusik.
”Natasja” skal selvfølgelig opleves med lidt nostalgiske briller på hentet i nullerne – og forestillingen henvender sig derfor til et i dag voksent publikumssegment, der var unge og rappende i nullerne. Der var jeg ikke, hverken dengang, tidligere eller nu. Forestillingen er derfor slet ikke beregnet på mig og mine præferencer. Men omvendt ved jeg af erfaring, at er kunsten tilstrækkelig stærk og genuin, står jeg på det hele, uanset om det er rap, reggae (som er fascinerende) rock, pop, breakdance eller vaskeægte musical for slet ikke at nævne showdans og TEATER.
For det mærkelige er, at KUNSTEN er uhåndgribelig og titter frem og overvælder en, når skaberglæde og talent går i hak.
Det oplevede jeg desværre ikke onsdag aften. Indtil pausen var det en meget trist affære og nærmede sig skolekomedie. Men efter pausen var der lidt mere styr på showmaskinen, hvor lyset fik lov at køre, scenografen havde brugt lidt flere farver sammen med lysdesigneren, og de kvindelige aktører på scenen var lidt mere i synk, når der skulle danses. Men de fire hurtigtdansende herrer, som næsten ingen replikker havde, og iklædt åh, så teateragtige slaskede kostumer, var på fra start til slut. De kunne deres kram! Kort sagt, der var mere end uro og ubalance i ensemblet i hele første del, og det svækkede oplevelsen.
Clemens’ sjove tekst på vers var desværre også lidt for krævende for spillerne. Og det fører over til, at castingen ikke syntes ideel. Der var simpelthen ikke rutine nok hos de tre kvinder, der skulle agere unge Natasja i grøn træningsdragt. Kun Roberta Hilarius Reichhardt er uddannet skuespiller, de to andre, Feven Geles og Cisilia Ismaolova, er sangere, og så kan det være svært at sige replikker på vers. Skuespilleren Trine Appel var sat på en urimelig post og skulle forvrænge sin stemme for at illudere usympatiske mænd. Også Caroline Henderson havde manderoller. Synd, for hun har ellers mange års sceneerfaring og kendskab til musical- og teaterkoncertgenren.
Nikolaj Cederholm var manden i dansk teater, der ”opfandt” teaterkoncerten ved bl.a. at lade replikker og fortløbende handling være minimeret for at give plads til musikken, som dermed bliver alfa og omega. Han ved om nogen, hvor forskellen på skuespilleren og sangerens formåen på en spillescene ligger. Han må også vide, hvor stemningsskabende kontakten mellem aktørerne og musikerne kan være på en scene. Det manglede her.
På sammen vis blev den ofte spændende scenograf Benjamin La Cours scenografiske løsninger aldrig sammenhængende, og en stor grøn container på scenen for at illudere både staldbygning, hest og operationsstue er simpelthen for gumpetung en effekt.
Koreografen Toniah Pedersen syntes ikke at have gjort sit arbejde færdigt. I hvert fald har jeg sjældent set så upræcise numre og sideblikke mellem de medvirkende kvinder ved en premiere på en musikforestilling. Det er vist en tur tilbage i øvelokalet. Heller ikke Rikke von Qualens kostumer kunne give nogen som helt sammenhængskraft.
Men idéen bag, at skabe en lidt nostalgisk teaterforestilling om en rapper fra nullerne, der døde i en alt for ung alder, var god nok. Der skal bare lidt ekstra til. Hedder det at gøre sig umage?
MEDVIRKENDE:
Roberta Hilarius Reichhardt, Feven Geles, Cisilia Ismaolova, Caroline Henderson, Trine Appel, Pharfar, Luc Boris André Kouadio, Ibrahim Ukash Flensborg Madsen, Oliver G. Zohore Bergstedt og Suad Demirovic.
MUSIK & SANGTEKSTER
Natasja Saad, Pharfar, Saqib Hassan, Rasmus Seebach,
Nicolai Seebach, Rune RK, Volmers World, Kenneth Bager m.fl.
MANUSKRIPT & IDÉ / Clemens Le Telling
INSTRUKTØR / Nikolaj Cederholm
KOREOGRAF / Toniah Pedersen
Kapelmester / Pharfar
SCENOGRAFI / Benjamin La Cour
LYSDESIGN /Jeppe Lawaetz
Producent & Creative Executive Producer / Thomas Langkjær
Foto: Morten Rygaard.
Du er total overanalyserende. Jeg er 73 år og var der med min mand på 77 år i aftes til Premier. Aldrig har jeg/vi oplevet et mere fantastisk show i operaen. De var alle så usandsynlig dygtige. En forrygende aften. Slip hovedet og få en på opleveren.
Kære Birgit. Det glæder mig at du havde en god aften. Nu har jeg jo valgt den metier: at prøve at analysere, hvad der foregår på scenen uanset om det er godt eller mindre godt. Og som jeg skrev, engang imellem bliver man bare ramt, overrumlet etc. Det blev du, – jeg blev det ikke, og så går alle analyse-generne i gang med at hitte ud af, hvorfor forestillingen ikke er gået i hak. Det har jeg gjort i mere end 45 år – lige siden jeg begyndte at studere teatervidenskab. Men dejligt, at du var fornøjet. MH Ulla
Halløj….
Godt referat…. Og jeg fik fuldstændig samme fornemmelse af forestillingen , som beskrevet
TAK for den. Jeg har ledet efter en anmeldelse, så det var sjovt at se , at det ikke kun var mig der syntes det var noget rod i starten. Men endte som en god oplevelse,
Vh Anne- Magda
P.s. fantastiske tegninger 👍
Hej, tak for kommentaren. Godt at jeg ikke er helt ene og har fået flere reaktioner, der bekræfter tankerne. Sender hilsen videre til Claus Seidel. MH Ulla
Pharfar & Co.
Jeg ville ønske, at jeg kunne berette om en berusende aften ved Natasja-teaterstykket i Operaen i Danmark. Jeg gik ind med en forventning om fortryllende scenografi og gribende skuespil, men hvad jeg oplevede var ikke mindre end en udstilling af manglende kunstnerisk evne og fornærmelse mod teater.
Fra det øjeblik tæppet blev trukket tilbage, var det tydeligt, at dette teaterstykke var uforberedt og undervurderede sin egen historie. Måske ville en skoleforestillings sammenhængskraft have været mere betryggende. Karaktererne var karikaturer af sig selv, og skuespilpræstationerne lignede mere et forsøg på at undslippe et brændende skib end at formidle Natasjas inspirerende fortælling.
Dekorationen og lysdesignet formåede heller ikke at kompensere for den elendige præstation på scenen. Scenografiens billige kvalitet og manglende opfindsomhed underminerede både Operaens majestætiske omgivelser og Natasjas komplekse karakter. Skulle det virkelig være en hyldest til Natasja, føltes det mere som en hån.
Manuskriptet var en anden fornærmelse. Dialogen var flad og uden sjæl, karakterudviklingen ikke-eksisterende. Jeg var vidne til, at Natasjas liv blev reduceret til kedelige, overfladiske scener, der ikke gav hende retfærdighed eller respekt. Natasjas essens blev tabt i en labyrint af klichéer og dårligt skrevne linjer.
Kort sagt, det var det første teaterstykke i mit liv, jeg følte mig tvunget til at forlade 30 minutter inde i forestillingen. Natasja-teaterstykket i Operaen var ikke bare en skuffelse; det var en fornærmelse mod det ægte talent og arbejde, der er blevet lagt i det originale materiale. For dem, der elsker og respekterer teater og Natasjas liv og arv, vil jeg anbefale, at de undgår denne forestilling for enhver pris.
At sige, at jeg var skuffet, ville være en underdrivelse. Dette teaterstykke var en skændsel på Natasjas navn.
#operahuset #teater #natasja
Tak for din reaktion, jeg giver dig ret langt hen ad vejen, men forestillingen blev dog bedre efter pausen.