∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
”Mozart i sneakers”, Figaros Bryllup,Det Kongelige Teater.
Nyopsætningen af ”Figaros Bryllup” lyder smukt og ser bedårende ud på en vild trappeformation, hvor alt balancerer imellem fortid og nutid. Lidt plat kunne opsætningen kaldes for ”Mozart i sneakers”.
For sangerne skal kunne løbe op og ned ad trappetrin i et væk for at demonstrere det gamle, feudale klassesamfund på Mozarts tid med en adel og dens privilegier på toppen, mens tjenestefolkene som undermennesker har måttet lægge krop til alle krav.
Beaumarchais havde skrevet et skuespil med samme titel, som blev forbudt i Frankrig i 1781, men med diverse strygninger og ændringer lykkedes det Mozart og Da Ponte, som librettist, at få operaen over samme historie opført i Wien i 1786. Få år efter, i 1789, kom revolutionen i Frankrig, og i 1791 døde Mozart, mens ”Figaros Bryllup” levede videre takket være sin musik med uendelig mange stemningsskift og karakteriseringer af de enkelte personer.
Ved premieren i søndags blev det opførelse nr. 795 på Det Kongelige Teater (i skiftende lokaliteter.)
Måske den mest elskede opera i hele operalitteraturen? I hvert fald en vidunderlig musik skabt af Mozart til en samtidig fortælling fra tiden omkring 1782.
Instruktøren, Anne Barslev, har bevidst undladt for meget #metoo. I stedet har hun understreget det menneskelige og den spegede historie, hvor greven kræver en ret tilbage, som faktisk var afskaffet. Han vil have det kvindelige tyendes bryllupsnat.
Trappeformationen kan opfattes som en lys og positiv variant over italieneren Piranesis fængselslabyrinter i Carceri-serien fra ca. 1760. For selv om trapperne i Rikke Juellunds scenografi synes lyse og indbydende, næsten indtagende, er der nok nedlagt flere symboler. Måske en henvisning til Nicolai Abildgaards kaminskærm fra 1785, der demonstrerer den usikre tid, som også eksisterende under den danske enevælde. På den symbolske trappe går mennesket op, men falder siden ned, næsten uden varsel.
Ligeså med kostumerne, i silke og satin, med masser af flæser og plisseer og så alligevel et moderne symbolsk touch i farver og som nævnt: løbeskoene. Meget fint afstemt af Astrid Lynge Ottesen, hvor kostumernes blide jordfarver hos folket går igen alle vegne. Hvem har før set en armyfarvet festballon?
Derimod må Mozarts musik ikke røres, og dog er der taget nogle Mozart-fortolkninger med, kan dirigenten Nicholas McGegan fortælle i et interview, trykt i programmet.
Det moderne og samfundskritiske ses dog med en lille bondepige i 8. måned, (en umælende statist) som trisser rundt og angler efter den svage greves opmærksomhed. Som en anden tjener, Sganarelle, i Molieres ”Don Juan” der til sidst blot råber: ”Min Løn, min Løn” for at markere klasseforskellen, er det også her i “Figaros Bryllup” underklassens repræsentant, der efterlades sammenbøjet og udstødt og får de sidste sekunders opmærksomhed. Et smart træk fra instruktørens side. Det hele er ikke bare gøgl og underholdning.
Der er en meget logisk scenegang gennem hele operaen og også i mørkescenen. Greven tror, at han holder stævnemøde med tjenestepigen Susanna, men i virkeligheden møder sin egen forsømte hustru. også det fungerer langt hen ad vejen godt. Rent teknisk er denne scene altid svær. Der skal være tilpas mørk, helst en masse træer etc. Denne gang er et træ i en potte nok, og et knips med fingeren skaber mørke. Meget overbevisende sammenlignet med den hyper-moderniserede og også ganske sjove opsætning i en forlystelsespark fra 2016/2018 ved instruktøren Elisa Kragerup og scenografen Steffen Aarfing. Da var teknikken tung. Men ikke her, for trappeformationen var og er en formalscene, der ikke rokker sig ud af stedet. Nemt for scenearbejderne.
Sofie Elkjær Jensen var en charmerende Susanna i 2018 og er nu rykket op ad den sociale stige til grevindens parti. Igen synger hun, nu de stilige passager, lydefrit. Med Clara Cecilie Thomsen som Susanna er der fra første sekund sødme og en hel del sex i tjenestepigen, som alle er ude efter.
Med den markante sceneopbygning bliver næsten al sang afleveret på podiet, men måske er der noget, der forsvinder ud i den åbne bagscene? Svært at sige, og ligeså med kapellet i graven, som altid spiller koncentreret og fint, her med en mozartkender som dirigent, Nicholas McGegan.
Også herrerne agerer med overskud. Greven, sunget af Theodore Platt, er gjort til et skvat, og det påvirker måske afleveringen, mens Henning von Schulman igen er krøbet i Figaros klæ’r og kender partiet indgående. Også de andre herrer gør sig så meget til grin, som det er passende i disse tider. Det er ikke en opsætning, der fortolkningsmæssigt er flatterende for herrekønnet. Også Cherubino bliver udleveret, på trods af at det er en kvindelig altstemme, der synger partiet.
I genudgivelsen af operahåndbogen i 1993 kunne Gerhard Schepelern notere at der indtil dato var sammenlagt 700 opførelser af “Figaros Bryllup” på Det Kongelige Teaterteater, og at der aldrig gik mere end 6 år imellem publikums mulighed for at blive underholdt af de liflige toner. godt at vide, for alt det er sværere at spore i dag, hvor Det Kongelige Teater har nedlagt sit bibliotek og arkiv. ( flyttet til KB, Det Kongelige Bibliotek.)
Forhåbentlig vil alle synes, at denne nye version er holdbar. I hvert er det en gennemtænkt iscenesættelse og dermed et skulderklap til instruktøren Anne Barslev, der for et halvt år siden satte sig i Den Jyske Operas chefstol. Det lover godt for den jyske scene.
…..
Figaros bryllup synges på italiensk med danske og engelske overtekster. Anbefalet fra 8 år
Dirigent: Nicholas McGegan
Dirigent: Nick Fletcher
Instruktør: Anne Barslev
Scenograf: Rikke Juellund
Kostumedesigner: Astrid Lynge Ottosen
Lysdesigner: Ellen Ruge
Koreograf: Sara Ekman
…..
Medvirkende
Theodore Platt – Grev Almaviva
Sofie Elkjær Jensen – Grevinden Clara
Clara Cecilie Thomsen – Susanna
Henning von Schulman – Figaro
Nina van Essen – Cherubino
Cecilia Lund Tomter –Marcellina
Morten Staugaard – Bartolo
m.fl.
Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakor
Varighed: ca. 3 timer.
Jeg havde gerne undværet Haydns “udsmykning” af Cherubinos arie.
tak for din kommentar, men mig generede det nu ikke!