∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Moulin Rouge! The musical – først i København, siden i provinsen.
Forrygende musical, der meget begavet har hugget med arme og cancan ben fra alle hylder i popmusikkens kærlighedskanon – spilles nu af danske kunstnere. Ganske imponerende.
Moulin Rouge, det berømte Montmartre-etablissement fra La Belle Epoke i Paris, blev til film i 2001, og siden en prisbelønnet musical.
Der er overraskende turbo på fra starten og igennem hele første del af forestillingen. Musikken, dansene, skørterne for ikke at nævne den uendelige strøm af velklingende popmusik fra de seneste årtier, råber alle som én det samme budskab: Love, Love, Love – ja undskyld, men sangteksterne er ikke oversat.
Ved pausen har jeg næsten åndenød, for den første time er en stor rutsjetur rundt i den store popkanon garneret med en formidabel belle epoke scenografi og ikke mindst et skuespillerensemble, der alle som én lever op til de vildeste forventninger.
Men så går der sentimentalitet i showet med lunser fra både ”La Traviata” af Verdi og Puccinis ”La Boheme” og alle de andre historier om letlevende damer med et hjerte af guld og nogle tuberkulose-angrebne lunger. Sådan var det jo, hvis man var født i usle kolde kår, så kunne selv de dyreste silkekjoler ikke i sidste ende virke livsforlængende. Døden var uundgåelig.
Musicalen Moulin Rouge vandt uendelig mange Tony awards for få år siden i New York og det med rette. Nu har danske Jesper Winge Leisner og co. tilsyneladende investeret hele børneopsparingen og mere til for at genskabe det formidable show i nordisk regi. Og de fortjener, at alle pengene kommer hjem igen. For sjældent har jeg på dansk grund set så ambitiøs en produktion, hvor et 8 mands orkester, et stort kor af kvinder, mænd og bådeog fylder den ekstremt veldekorerede scene, mens de syngende og talende skuespillere i den grad er fortrolige med deres figurer, som havde de spillet forestillingen 100 gange allerede.
Det er en særlig skandinavisk version, der er givet speciel tilladelse til af den lange række af rettighedshavere, først film- så Broadway for ikke at springe de mange musikalske ophavsmænd over.
Men den lidt tårepersende, gumpetunge anden del har de nordiske folk næppe kunnet gøre kål på.
La Belle Epoke, det sidste årti i det gamle århundrede og de første år i det 20. århundrede har ofte været udgangspunkt for charmerende film, som ikke mindst polstres med de kunstnere, som siden hen er blevet så berømte, bl.a. maleren Toulouse-Lautrec.
Netop Toulouse-Lautrec er i musicalen kun en bifigur, men skuespilleren Laus Høybye får med glimt i øjet, stok i hånden og en fremragende sangstemme skabt et centralt tidsrigtigt portræt af en fin de siecle figur, vi alle nok har et forhold til. Rigmandsbarnet, der voksede op som krøbling og endte som en eminent maler, tegner og grafiker – mens absint og syfilis tærede på hans unge krop og sind.
Anderledes med de to hovedfigurer: Silas Holsts unge, sympatiske sangskriver af en amerikaner, som ikke har noget forbillede – hvis ikke det er Leo di Caprio fra Titanic eller den unge mand i Cabaret. Fint økonomiseret spillet og selvfølgelig suverænt danset og sunget -sammen med Sara Viktoria Bjerregaard, der har sine forbilleder i både La Boheme, La Traviata og såmænd også i Carmen, hvor der lige kom et par strofer fra. Yndig ser hun ud, og alt det andet som dans og sang er som altid til UG.
Rasmus Bjerg er ikke til at stå for som entertaineren og manden, der er på fallittens rand og med en åbningstekst hentet fra Cabaret og her over for Pelle Emil Hebsgaard – der også kan hele musical-repertoiret, men som den barske rigmand er et usympatisk mandsdyr. Også Stanley Bakar er i flot form som argentiner og kvindebedårer. Intet at udsætte på nogen. Det hele er skåret lige til benet af den danske instruktør Niclas Bendixen, som sammen med kapelmester Joakim Pedersen sikrer tempo og swung.
Musikken er helt speciel. På dybt raffineret vis er alverdens berømte genkendelige musiknumre blandet sammen af Justin Levine og instrumenteret af Matt Stine, mens John Logan som vist står bag teksten faktisk godt kunne have tyndet lidt ud i sine operalibrettilån. For det er en lang affære i anden del, som kun løftes op til sidst, når der blæses på TB og død og danses cancan igen med alle på scenen – i den finske scenograf TAKIS’s imponerende rammer, der ligner alverdens metronedgange, mens danske Astrid Lynge Ottosen har skabt de tidsrigtige kostumer, også upåklageligt.
Men uden store musical- og film-hits som Cabaret, Chicago og måske også Woody Allens kærlighedsfilm i Paris, hvor et utal af fortidens kunstnerskikkelser dukkede frem af fortidens tåger, ville det nok ikke have været så acceptabelt med denne beretning om et helt specielt sted på Montmartre, hvor kvinderne solgte deres krop for penge og diamanter, mens store møllevinger og en kæmpe elefantsnabel skulle lokke publikum fra alle samfundslag til.
Jeg glemte vist at sige, at Musicalen Moulin Rouge slår den gamle film fra 2001 med mange elefantsnabler og cancan-ben.
Forestillingen spilles i Falkonersalen – og i oktober i Vejle og efterfølgende i Holstebro.
- Christian – Silas Holst
- Satine – Sara Viktoria Bjerregaard
- Harold Zidler – Rasmus Bjerg
- The Duke of Monroth – Pelle Emil Hebsgaard
- Toulouse-Lautrec – Laus Høybye
- Santiago – Stanley Bakar
- Nini/Ensemble – Vibeke Zederkof
- La Chocolat/Ensemble – Lea Thiim Harder
- Arabia/Ensemble – Line Krogholm
- Baby Doll/Ensemble – Andy Roda
- Satine / Ensemble (swing) – Linea Høeg Olsen
- Christian, Harold, The Duke / Ensemble (swing) – Joakim Tranberg
- Ensemble / Danser – Dame 2 (Dansekaptajn) – Tone Reumert
- Ensemble / Danser – Dame 1 – Ingeborg Meier
- Ensemble / Danser – Dame 3 – Thea Thomsen
- Ensemble / Danser – Dame 4 – Christin Olesen
- Ensemble / Danser – Dame 6 – Silja Lumholt
- Ensemble / Danser – Dame 5 – Maja Kaagaard Olsen
- Ensemble / Danser – Herre 1 – Luc Boris André Kouadio
- Ensemble / Danser – Herre 2 – Mads Gronemann Petersen
- Ensemble / Danser – Herre 3 – Nicklas Milling
- Ensemble / Danser – Herre 4 – Ronni Morgenstjerne
- Ensemble / Danser – Herre 5 – Malik With
- Ensemble / Danser – Herre 6 – Frederik Levin
- Ensemble/ Danser – Swing Magnus Kofoed
Det nordiske kreative hold:
- Instruktør: Anders Albien
- Scenografi: takis
- Koreografi: Anja Gaardbo, Jenny Widegren, Xain Odenstål, Kirsty McDonald
- Kostumer: Astrid Lynge Ottosen
- Kapelmester: Joakim Pedersen
Det danske kreative hold:
- Instruktør DK – Niclas Bendixen
- Koreograf – Anja Gaardbo
- Scenograf – takis
- Kostumedesigner – Astrid Lynge Ottesen
- Kapelmester – Joakim Pedersen
- Lysdesigner – Ulrik Gad
- Lyddesigner – Tim Høyer
- Modist – Helene Holst Ecwald
- Producent – Rikke Lange/One and Only Musicals
- Executive Producer – Jesper Winge Leisner
- Produktionsselskab – One And Only Musicals
Production licensed by Global Creatures. Moulin Rouge ® is a registered trademark of Moulin Rouge.