Af Ulla Strømberg.
Morten Grunwald. Mindeord.
Morten Grunwald var stor på alle måder. Et meget alsidigt og mangefacetteret talent inden for dansk teater og film er nu gået bort efter kort tids sygdom, 83 år gammel.
Med gule sokker
Ved tilfældigheder blev filmkarrieren fastholdt i det muntre hjørne, hvor Morten Grunwald i den grad slog an og igennem som Benny i gule sokker, hvilket også lagde ord til erindringsbog nr. to: ”Min tid i gule sokker” (2015), der naturligvis handlede om de mange Olsenbande-film.
I bogen afsløres det, at chassetrinet kom til ved en ren tilfældighed, men Erik Balling fastholdt trinnet som noget karakteristisk for Benny-figurens spejderånd: Vær parat. Også i Frede-filmene fyldte Morten Grunwald og var, som altid, eminent og fascinerende. En enkelt gang i ”Matador” fik Grunwald en mere alvorlig rolle som Maudes ungdomselskede, den store billedkunstner. En overbevisende karakter, som står prentet i erindringen.
Konsekvent og målrettet teaterdirektør
Men i teatrets verden viste Morten Grunwald helt andre sider af sit mangesidede talent: Inden for teatret demonstrerede Grunwald nemlig udsyn, fremsyn, målrettethed og vedholdenhed, og fremfor alt skabte han teater med indhold og eftertænksomhed. Men først som sidst underholdende og for et publikum.
Ikke blot var Grunwald teaterdirektør i perioden 1971-1998. Han ”opfandt” også Bristol Music Centers Teater og Østre Gasværk og transformerede Betty Nansen Teatret til at være en vigtig scene for både danske og udenlandske klassikere, moderne dansk og amerikansk dramatik og nyt musikteater.
Samuel Beckett, en livslang følgesvend
Men uanset hvor Morten Grunwald har været direktør, var det altid med Samuel Beckett som en tro følgesvend. Beckett kom på repertoiret, også på tidspunkter, hvor ingen andre teatre ville spille den gamle absurdist. Morten Grunwald turde og tog også det grænseoverskridende valg at lade Olsenbanden spille ”Mens vi venter på Godot” i 1978. Det gik godt, eller snarere, det var forrygende og rigtigt set, for ligeså intellektuel og seriøs, Samuel Beckett blev anset for at være, lige så vigtigt lød kravet til skuespillerne, at teksterne skulle spilles legende let. Det lykkedes endda med den ukendte Mortimer Greenwood (Morten Grunwald) som scenograf og Morten Grunwalds hustru, Lily Weiding, som instruktør, men efter Samuel Becketts egen mise en scene.
Grunwalds kærlighed til irske Beckett fortog sig aldrig, og så sent som i 2017 spillede og iscenesatte Grunwald selv, nu på Østre Gasværk, nogle af enakterne. Smukt, konsekvent og vedkommende. Ringen var sluttet.
Bristol Music Centers Teater
Det lille Bristol Music Centers Teater blev etableret tilbage i de tidlige 1970-ere, fordi Lily Weiding og Morten Grunwald skulle have spillet Ibsens ”Hedda Gabler” på Folketeatret. Der var rod i regnskaberne, og den daværende direktør måtte lukke ned. Morten Grunwald fik ideen til selv at sætte forestillingen op. Det blev starten på 9 sæsoner i kælderen på Strøget i København: Bristol Music Centers Teater. Resultatet blev den ene begavede og underholdende forestilling efter den anden med byens bedste skuespillere på scenen, bl.a. Lily Weiding ,Ove Sprogøe og af og til Morten Grunwald selv.
Østre Gasværk og Betty Nansen Teatret
Succesen blev for stor til de små rum dernede i kælderen, og i slutningen af 1970-erne fandt Morten Grunwald Østre Gasværk. I udlandet var det blevet moderne at spille teater i gamle industribygninger, så hvor ikke her? Københavns Kommune var positive, men der gik flere år før huset kunne bruges. En god makker havde Morten Grunwald i ejendomsmanden Pelle Sadolin, der som ven og rådgiver fulgte med til hvert et nyt teaterinitiativ.
Det var et scoop at få den verdensberømte Peter Brooks ”Carmen” til København. Østre Gasværk blomstrede, og det kunstneriske niveau nåede himmelhøjde. Med årene kom der styr på det pantheonlignende rum, og fra 1990 begyndte Morten Grunwald at producere store internationale musicals i Østre Gasværk. I mellemtiden var Betty Nansen Teatret blevet et veldrevet og attraktivt teater, hvor bl.a. Peter Langdal iscenesatte ”Erasmus Montanus vender tilbage” – den største holbergrevolution i de årtier.
Morten Grunwald havde et skarpt øje og kunne sanse talentet hos både dramatikere, instruktører og skuespillere. I 1992, efter 12 sæsoner, forlod Morten Grunwald Betty Nansen Teatret for fuldt ud at hellige sig rotunden på Østerbro, der snart fik en flot tilbygning med prøvelokaler, garderober etc. Så var der mentalt overskud til at spille “Les Miserables” og “Miss Saigon”, hvor ikke mindst frøkenen på mange måder var bedre end den originale Broadway-version. Flot gået i København.
Morten Grunwald var en eminent teaterdirektør, der både havde næse, intuition og kunne caste, så skuespillerne fik plads til at folde nye sider af deres talent ud. Efter sigende skulle Morten Grunwald da også have været teaterchef på Det Kongelige Teater i begyndelsen af 1990-erne. Men så gik der både kultur- og personalepolitik i forhandlingerne, og Østre Gasværk fik fuld opmærksomhed.
Teaterplakater af danske billedkunstnere
Ved siden af teatret havde Morten Grunwald også næse og sans for billedkunst. En imponerende række af danske malere har i årenes løb skabt teaterplakater til henholdsvis Bristol, Betty Nansen Teatret og Østre Gasværk. En uovertruffen samling plakater, som Teatermuseet i Hofteatret heldigvis udstillede i 2007 og fik fastholdt i et katalog. Alle de store danske kunstnere fra de sidste årtier af det 20. århundrede er repræsenteret, suppleret af Alechinsky og franske Pierre Soulages. I flæng kan nævnes: Per Kirkeby, Richard Mortensen, Poul Gernes, Peter Brandes, Bjørn Nørgaard, Kurt Trampedach, Jan Sivertsen, Jens Birkemose, Per Arnoldi og m.fl. På Grunwalds initiativ havnede også Asger Jorns store vægudsmykning fra et hus på Læsø i Østre Gasværk. I dag har Kunstmuseet Arken overtaget Jorn-værket.
TAK
Morten Grunwald rummede mere, end man umiddelbart lagde mærke til, og han selv skiltede med under den lidt bryske overflade. Men meget er alligevel med i den velfortalte erindringsbog fra 2005: ”Kort tid. Blå mærker og gyldne øjeblikke”. Erindringerne er præget af stor glæde og optimisme og ikke mindst en varm hengivenhed over for hustruen igennem mange år, Lily Weiding.
Morten Grunwald viftede aldrig med sin eminente æstetiske sans og skarpe øje for talent, kvalitet og kunstneriske niveau inden for både teater, film og billedkunst. Det var egentlig synd. Men hans jernvilje førte til, at de fleste ideer blev ført ud i livet. Dermed har Morten Grunwald sat et uafrysteligt aftryk på dansk teater i næsten halvtreds år.
Forhåbentligt huskede vi at sige tydeligt tak.