∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Mit liv som Niels version 2,0. Gæstespil på Bådteatret.
Hyggeligt gensyn med Niels og hans lysbilledshow om livet i Danmark 1962-1980.
En moden mand fortæller helt nede på jorden om sig selv, sit navn, sine forfædre og bruger de remedier, nogle af os er vokset op med: et lysbilledapparat og lignende fra verden af i går.
Forestillingen har nu 6 år på bagen, og med en ny titel var det forventeligt, at Niels Grønne ville præsentere en opdateret og tidsreflekteret version af sin livsberetning på grund af titlen: 2,0. Men nej.
Som jeg dengang skrev i anmeldelsen (se nedenfor), var det, og er det stadig befriende og anderledes, at der ikke er detaljerede beskrivelser af barnefødsler, #Metoo og heller ingen dyremasker, kan jeg tilføje. Kort sagt, det er en nedbarberet monolog uden det store teaterpalaver og smarte nymodens vinkler.
Nu, 2025, er meget i verden forandret. Der er krig eller optakt til krig flere steder – om ikke henne om hjørnet, så inden for vor bevidsthedsområde: Rusland, Ukraine, Israel, Gaza, Syrien, for ikke at nævne Coca Colaens hjemland. Vi bekymrer os på alle planer og er blevet meget globale og kriseorienterede i vor tankegang.
Skal man derfor skabe stand up teater til tiden, er det vigtigt ikke blot at leve i en lille boble, men se på den større helhed.
Så lige så overrumlende den gamle ”mandeforestilling” var i 2022 ( 2019 i første version, som jeg ikke så) ligeså ”for flink”, for uengageret i verdenssituationen synes ”Mit liv som Niels version 2,0” at fremstå her i 2025.
Den primære beretning i mange detaljer går op til 18 års alderen. Det er ok, de fleste mennesker har den reneste erindring om barndommen (ved jeg af erfaring efter i hundredvis af interviews med kunstnere) – siden går der for meget ”se mig” i hukommelsen. Men dramaturgisk virker det mærkeligt i dag, hvor der også er brug for en forståelse af, hvordan en voksen gøgler, medlem af Dansk Rakkerpak, kan se på og dermed lade sig inspirere af samtiden, af nuet.
Niels Grønne er en udmærket skuespiller, og for ham må det da også i det lange løb blive lidt fattigt at stå, uden malice, at fortælle om sine søskende og andet ophav. Der er en større kontekst, selv om det danske samfund i glimt bliver beskrevet, men det er jo fællesgods for samtlige modne publikummer denne tirsdag aften i Bådteatret. Her var vi alle eksperter og kunne måske forvente en ekstra overraskende fortolkning.
Der er simpelthen for meget om de tidlige år, for efter studentereksamen uden jakkesæt i 1980 er voksenlivet klaret på nogle få lysbilleder. Det er ellers interessant med en Indien-tur, et hippieliv og siden som engageret teatergøgler i en dansk provinsby.
Hvis forestillingen havde beholdt sin gamle titel var det ok med en repremiere på en 6 år gammel forestilling, men nu…
Af og med: Niels Grønne
Instruktion: Ina-Miriam Rosenbaum og Niels Grønne
Dramaturg: Jane Rasch
Scenografisk konsulent: Julie Forchhammer
Teknik: René Lützen
Kostumer: Nadjaviga Vela Eviayea Jensen
Anmedelse i Kulturkupeen, feb. 2022:
Mit liv som Niels. Gæstespil med Dansk Rakkerpak på Bådteatret.
Hej Ulla.
Vi er helt enige i dine betragtninger om stykket med og om Niels.
Den sidste del virkede “flad” pga mangel på indhold / yderligere historie.
Bedste hilsener fra ægteparret du samtalte med fra rækken bag dig.
Iøvrigt årgang hhv 1951 og -52.
Hanne og Frank
hej tak for respons … det skulle jo være en opfølgning – og så må man da som ansvarsfuld borger tage stilling til verdenssituationen.
Hej min anmeldelse er fra 2023, så det er derfor, du blev forvirret – – men nu er forestillingen genopsat. Kender ikke datoerne, men gå ind på Tivolis hjemmeside. Håber det lykkes at finde det hele. MH Ulla.