Af Ulla Strømberg.
Mindeord om billedhuggeren Peter Bonnén.
Billedhuggeren Peter Bonnén er død i en alder af 76 år kun få uger efter hustruen Lindas død. Begge var kendte ansigter i det københavnske gadebillede: Han på sin velpudsede sorte ladcykel, der i årevis reklamerede for “Kunst på arbejde” – (tidl. “Kunst på Arbejdspladsen”), en institution, Peter Bonnén selv var med til at oprettede for årtier siden – og Linda bag disken i Andedammen i Tivoli, hvor hun styrede den og andre forlystelser. Nu er de begge borte, og den herskabelige lejlighed i Stormgade er blevet stille.
Peter Bonnén var født i en kunstnerfamilie. Bedstefaderen var maleren Folmer Bonnén, faderen var arkitekten Alf Refer, mens moderen, Tone Bonnén, var kostumier, scenograf og hattemager og udødeliggjort i Suzanne Brøggers epos: “Tone”. Mosteren giftede sig med digteren Jens August Schade. Også søsteren Suste blev uddannet billedkunstner og virker i dag som fotograf.
Peter Bonnén var i begyndelsen af 1980-erne præsident for Akademirådet og en markant og barsk modstander af Amaliehaven, der var A.P. Møllers donation til Kongehuset og hovedstaden. Men allerede som helt ung og tilknyttet eks-skolen kom Peter Bonnén i karambolage med den offentlige mening. For lagerforvalter Rindal så sig gal på ham og hans kunst, da Statens Kunstfond købte et værk: Skulptur i 6 dele. Som bekendt kæmpede Rindal videre og gav navn til den antikunstneriske bevægelse Rindalisme, der heldigvis ikke eksisterer mere.
Peter Bonnén viste sig at være en habil og nytænkende minimalist og fortsatte konsekvent i det spor – samtidig med at han var med til at sikre en bredere kunstforståelse i befolkningen, bl.a. via Foreningen Kunst på Arbejdspladsen.
Peter Bonnén var flittig og tildels grænsesøgende, og i de seneste år begyndte han at fotografere og skabte en række interessante fotosuiter.
I mange år boede parret Bonnén i Holckenhus, en berømt bygning på hjørnet af Stormgade og H.C. Andersens Boulevard i København. Bygningen rummer atelierer på tagetagen og har huset bl.a. P.S. Krøyer og, forlyder det, Emil Nolde. For få år siden flyttede Peter Bonnéns søn af første ægteskab, billedhuggeren og digteren Kaspar Kaum Bonnén ind i samme bygning. Om dette naboskab blev dråben, vides ikke, i hvert fald udkom i 2020 en barsk og sønderlemmende bog fra Kaspars hånd: ”Bag om min far”. Se anmeldelsen på kulturkupeen.dk https://www.kulturkupeen.dk/bag-om-min-far-af-kaspar-kaum-bonnen/
Ingen forældre ønsker at blive udstillet på den måde, som bogen gjorde – hverken som privatperson eller som kunstner. Heller ikke Peter Bonnén. Men det var som om, at det var sønnens angreb på ham som kunstner og dårlig kollega, der gjorde mest ondt.
Peter Bonnén vil blive savnet i bybilledet i København og i Hornbæk, men hans skulpturer findes i dag rundt om i det offentlige rum og på en lang række museer. De vil bestå og fortsat skabe respekt.
Virkelig godt skrevet! – Interessant og oplysende! Venlig hilsen fra Marianne Poulsen (BKF og KKS)
Et fint og indsigtsfuldt portræt, der empatisk håndterer alle dele af denne kunstners liv.
tak for respons.