∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Min mor siger – på Aveny-t.
Aktivitetsniveauet er skruet op på Aveny-t, og det er både flot og imponerende. Det synes også som om, teatret i den grad lever op til at være for ungdommen.
Den nye forestilling: ”Min mor siger” er på mange måder en indholdsmæssig bagatel skabt for unge med lidt ondt i kærligheden.
En roman af Stine Pilgaard fra 2012 er dramatiseret og sat i musik inden for Aveny-ts huskunstnerordning. Det er al ære værd, og der spilles med stor entusiasme.
Skuespilleren Sofie Torp har en umiddelbar udstråling og en god sangstemme, der bærer historien igennem, selv om Sofie Torp, som hun står fast på scenen ikke synes helt så forvirret og næsten hjernedød som den figur, hun spiller: En ung pige, forladt af en kæreste, er flyttet hjem til sin fraskilte præstefar, mens en emsig mor i baggrunden buldrer.
Samtidigt lyser det ud af teksten, at enten den ene eller den anden har snuset lidt til den store litteratur, for både Kafka, Henrik Nordbrandt og såmænd gamle fru Gyllembourg nævnes. Jeg ser ingen sammenhæng, men det er vel moderne name dropping.
Scenografien ved Simone Bartholin synes bekendt, men ok – flotte silkebaner dækker vægge og diverse bevægelige stilladser, mens hovedpersonen også er klædt i stoffet, der er blevet til den smukkeste løse silkepyjamas. Med et effektivt lysdesign fungerer scenebilledet flot.
Musikeren og komponisten Laurits Emanuel og skuespilleren Nina Rask har mindre ekstravagante iklædninger, og det kniber også med gode replikker udover sangene. De fungerer mere som baggrund for hovedpersonen, der unge pige, der er faret vild i kærlighed og familiefølelse.
At hovedpersonen er forelsket i en anden kvinde er vel moderne, og at det er en dyrepasser giver nogle ekstra muligheder med nogle fantasifulde masker. Så er vi over i det moderne teaters leg med udklædning – en venlig henvisning til det tyske regiteater.
Alt i alt kører forestillingen helskindet igennem de 85 minutter, og ved premieren var det unge publikum mere end på, for der var taktfast rokken med kroppen, når musikken og Torp gav den mest gas.
Aveny T har fået nyt liv. Det er nok det vigtigste. Men for tiden myldrer det ikke med unge dramatikertalenter i dansk teater. Gode dramatikere – unge som gamle med noget på hjerte er en mangelvare.
TEKSTFORFATTER Stine Pilgaard
ISCENESÆTTELSE & DRAMATISERING Signe Hørmann Sørensen
MEDVIRKENDE Sofie Torp, Nina Rask & Laurits Emanuel
MUSIK Laurits Emanuel
SCENOGRAFI Simone Bartholin
LYSDESIGN Rosa Birkedal
TONEMESTER Jacob Valet
KOSTUMIER Hanne Mørup
FORESTILLINGSLEDER
Jules Søgaard Mogensen
KOREOGRAFKONSULENT
Ingeborg Meier Andersen
INSTRUKTØRKONSULENT Sargun Oshana