∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Mestersangerne i Nürnberg – Wagner i Operaen.

Succes på alle hylder.

Til publikums store glæde var der søndag københavnerpremiere på Wagners muntre opera ”Mestersangerne i Nürnberg”.  Her skal man kunne lide både Wagner og opera, for det er mere end sammenlagt 4,5 timers sang, i alt 6 timers forestilling,  hvoraf Hans Sachs-partiet alene tager de to timer.

En kraftpræstation, som barytonen Johan Reuter klarede smukt og i total kontrol. Ligeså de andre danske solister: Tenoren Magnus Vigilius som den unge elsker Walther, der skal erobre ikke blot et kvindehjerte, men også overbevise de stokkonservative håndværksmestre om, at han er den rette mand til Eva, og at en ny tid er på vej.

Tenoren Jacob Skov Andersen som unge, naive  David er meget velklingende og får ammen, mezzosopranen Hanne Fischer. Således kunne man glæde sig over de danske sangere, som der var endnu flere af på scenen.

Med fondsstøtte er Johan Reuter og Magnus Vigilius kaldt til København og tak for det.

”Mestersangerne i Nürnberg” med urpremiere i 1868 var allerede på repertoiret i København kun fire år efter.  Det er for en gangs skyld en munter historie for wagnerelskere og en en lise at lytte til, for der sker ikke meget, men skiftende stemninger  med så varm og varieret en ouverture, der lige netop varsler en historie med et positivt livssyn.

Handlingen overholder alle aristoteliske regler om  simpelhed: handlingens, tidens og tildels stedets enhed. Enkelt og ligetil, men hvilken historie.  Det er jo nærmest slavehandel.

Håndværkerlauget i byen afholder årligt en sangkonkurrence. Første præmie er dette år giftemål med den unge Eva, datter af en rig håndværksmester. Så er der penge nok til resten af livet for den kommende ægtemand.  Men ind i det lille lukkede samfund kommer den unge ridder og forelsker sig i pigen uden hverken at være medlem af et laug, mester eller digter. Her overfor står den kloge Hans Sachs, skomager og en historisk person, med al den integritet og fornuft, man kan ønske sig.

Han repræsenterer traditionen, men har også sans for fornyelse, men med mådehold. Walthers moderne tilgang til skønsang og digtning overbeviser dog alle til sidst.  Ikke uden grund hævdes det, at Wagner personificerede sig selv med Walther. Først er der ingen. som forstod hans musik, men lidt efter lidt overbevistes omgivelserne om det fornyende…

I slutscenen, hvor Sachs skal forklare den unge Walther om håndværkskunstens unikke væsen, er det lige ved at kamme over med en opstrakt arm. Heldigvis lige op i luften, men alligevel.  I disse tider må alle arme gerne være nede langs siden og i total ro, her, der og over Atlanten.   (Eller som Hamlet siger, her lidt forkortet: Ikke flere giftemål – med henblik på moderens. Så siger vi:  Ikke flere arme i vejret!)

Forestillingen med den franske operainstruktør Laurent Pelly er et samarbejde med operaen i Madrid, hvor der var premiere for et år siden. Dermed er produktionen afprøvet og fungerer nu overraskende godt med den garvede dirigent Axel Kober foran et velspillende kapel, hvor alle pauser blev overholdt.  Imponerende at lytte til, for sangerne fik tilstrækkelig plads.

”Mestersangerne i Nürnberg” er opera for fuldt kor, der endnu engang viser deres styrke her i København. De er så mange, så der skal i denne omgang ikke megen bevægelse til, heldigvis. De står der blot, som den syngende menneskemasse, den kompakte majoritet(?) og illuderer Nürnberg i det 20. århundrede, for væk er middelalderen.

Den muntre, men også noget karikerede historie er lagt op i det 20. århundrede.

Scenen består af forskudte planer på skrå, med masser af trappetrin – lidt sakralt  i begyndelsen og samtidigt ruinagtigt, fint og underspillet ved scenografen  Caroline Gilet.

Scenografi og kostumer er holdt i et stilfærdigt greb, men byen Nürnberg er fremstillet som minipaphuse, der forgår og opløses mod slutningen.  Øh, det kan selvfølgelig fortolkes på flere måder: Anden Verdenskrig? – eller blot at den gamle verden forgår og en ny (men desværre nok ikke bedre verden ) opstår?

Det er måske opera-iscenesættelsens svageste punkt, at den moderne forankring og dermed tid  skulle være bedre, og at troen på fornyelse kan redde både den store og den lille verden.  Er vi ikke blevet klogere på det seneste? Og så armene. Hans Sachs må stå helt stille, når har moraliserer til sidst.

Da denne version havde premiere i Madrid i 2024 var de par anmeldelser, jeg har læst, ikke ovenud begejstrede, men det skyldtes ikke mindst sangerniveauet.  I København kan vi ikke klage,  niveauet er højt, det er fremragende sangere, der står på scenen bakket op af kapellet.

Og selv om fortolkningen blafrer lidt, er det godt, at alt ikke er tragedie, selv om også ”Mestersangerne” måske kunne fortolkes mere ekstremt og sorgfuldt.

Fin søndag eftermiddag, men Det Kongelige Teater i Operaen  har svært ved at skabe den elegante stemning, som er kendt fra udlandet, når lange operaer er på programmet. Der skal helst være gode madtilbud og masser af siddepladser i foyererne – og smukke omgivelser!

Det trykte operaprogram har flere små artikler, men et dobbeltinterview med Johan Reuter og Magnus Vigilius er rodet og simpelthen ikke tilstrækkeligt seriøst. Der må ellers være nok af interessante emner, når to internationale, danske wagnerstemmer får taletid.

Musik: Richard Wagner

Librettist: Richard Wagner

Dirigent: Axel Kober

Dirigent: Jendrik Springer

Iscenesættelse: Laurent Pelly

Genopsætningsinstruktør: Luc Birraux

Scenografi: Caroline Ginet

Kostumedesign: Laurent Pelly

Kostumedesign, assist.: Jean-Jacques Delmotte

Lysdesign: Urs Schönebaum

Korsyngemester: Alessandro Zuppardo

Medv.

Axel Kober / Dirigent

Jendrik Springer / Dirigent

Johan Reuter / Hans Sachs

Jens-Erik Aasbø / Veit Pogner

Tom Erik Lie / Sixtus Beckmesser

Jessica Muirhead / Eva

Jens Søndergaard / Fritz Kothner

Jens Christian Tvilum / Kunz Vogelgesang

Henning von Schulman / Konrad Nachtigal

Fredrik Bjellsäter / Balthasar Zorn

Niels Jørgen Riis / Ulrich Eisslinger

Petter Moen / Augustin Moser

Simon Duus / Hermann Ortel

Kyungil Ko / Hans Schwarz

Per Bach Nissen / Hans Foltz

Magnus Vigilius / Walther von Stolzing

Tomislav Mužek / Walther von Stolzing

Jacob Skov Andersen / David

Hanne Fischer / Magdalene

Nicolai Elsberg / En natvægter

Kirsten Voss / Lehrbube

Ava Line Shokooh / Lehrbube

Julie Husballe Hansen / Lehrbube

Melike Uludag / Lehrbube

m.fl

Det Kongelige Kapel.

kor.

www.kglteater.dk