Kommenteret af Ulla Strømberg.
Skuespilleren Peter Larsen har taget figuren kultursociolog Jørgen Andersen frem af mølposen, og nu står han igen, spillevende, på scenen i ”Mellemgulvet” i Skuespilhuset på Det kongelige Teater. Hr. Andersen/Peter Larsen vil forklare det regulære og også komplekse spørgsmål: Hvorfor skulle Danmark være krigsførende dengang i 2003?
Omgivet af papkasser, arkivkasser, en kaffemaskine og en gammeldags overhead – og iført alt for tætte bukser med vand i kælderen og livremmen helt oppe under armhulerne demonstrerer og forklarer han i et par timer.
Rollerne er allerede fra starten fordelt. De to hovedpersoner har for overskuelighedens skyld også fået kælenavne: ”Havenissen” er Per Stig Møller, der var udenrigsminister, – mens ”Stålkæben” er Anders Fogh Rasmussen, hovedmanden, statsministeren og dengang en god ven af den amerikanske præsident, Georg W. Bush.
Under det meste af forestillingen sidder Havenissen og Stålkæben på scenen som et par ”pegedukker” med paphoveder, iført rigtige habitter. Vi bliver altså hele tiden mindet om, at det var hos dem de fatale beslutninger blev truffet, d. 21. 3. 2003.
Med et snævert flertal i Folketingssalen gik beslutningen igennem, og samme dag afholdt Fogh Rasmussen i Statsministeriet pressemøde, hvor han offentliggjorde, at Danmark nu gik i krig.
Denne teaterforestilling taler ikke om de efterfølgende menneskelige ofre ved denne beslutning: de unge mænd, som gav deres liv for en måske overflødig krig, bliver ikke omtalt. Det er kun beslutningsgrundlaget, der hives frem og endevendes.
For var der atomvåben i Irak?
Det er her Forestillingen med Jørgen Andersen/Peter Larsen sætter ind og borer.
Både emne og titel er dybt seriøst, og det er forestillingen for så vidt også, hvis det ikke var fordi, skuespilleren Peter Larsen også er en spasmager med en vital brug af sprogets gloser. Han er kendt fra alle mulige sammenhænge og ikke mindst værdsat for forestillingen fra 1990erne – forevigeret af DR TV – ”Mens vi venter på retfærdigheden” om Tamilsagen. Her optrådte kultursociologen Jørgen Andersen også. Dengang var skurken bl.a. Ninn Hansen. Det erkendte alle, og han fik sin straf.
Med Irakkommissionen er det lidt anderledes. For der blev nedsat en Irakkommission, der skulle kulegrave hele affæren. Den gik vist i gang. Lejede sig ind i dyre lokaler, men blev så lukket igen. Spørgsmålet om hvorfor Danmark skulle være en krigsførende nation blev altså ikke besvaret, og de demokratiske principper omkring beslutningen heller ikke tilbundsgående belyst.
Men spørgsmålet rumsterede dengang bl.a. hos Ekstrabladets journalist Bo Elkjær, der sammen med et par kollegaer gravede i sagen. I efteråret 2003 modtog Bo Elkjær, sammen med to kolleger, den fornemste pris en dansk journalist kan opnå: Cavling Prisen, for en hvidbog (trykt som tillæg til Ekstrabadet) om spørgsmålet: Danmarks involvering i krigen mod Irak. Siden udkom bogen Kære Statsminister – løgnen om Irakkrigen ( 2008).
Bo Elkjær har været konsulent på forestillingsprojektet, så alle facts skulle være korrekte, mens teksten er skrevet af dramatikeren Jens Kløft og instrueret af Simon Boberg og Peter Larsen i fællesskab.
Forestillingen kører på de klassiske principper om politisk teater og gøgl. Peter Larsen har Dario Fo som forbillede og gør det stadig med underfundighed, når politikere skal spides eller små danske særheder trækkes frem i lyset. Man ler meget, men bliver jo også eftertænksom. Sådan skal det være.
Jeg ved ikke, om man bliver klogere af forestillingen, men den er nyttig, fordi vores såkaldte demokrati sættes under lup – og så må vi selv siden selv bearbejde den ny viden.
Da jeg så forestillingen, var der ingen diskussion bagefter. ”Mens vi venter på Irak-kommissionen” er i ordets bedste forstand gammeldags debatteater, så jeg håber andre får lov at diskutere efter forestillingen. Det fortjener både emne, publikum og så sandelig også kunstnerne bag.
Ps. Der var ikke noget program, end ikke en a 4 side om forestillingen og de medvirkende – ved premieren fredag aften!.
Medvirkende: Peter larsen
Iscenesættelse: Simon Boberg
Manuskript: Jens Kløft
Konsulent: Bo Elkjær
Scenografi: Ted Pierce
Gæstespil på Det Kongelige Teater.
Spiller indtil jul udvalgte dage.
www.kglteater.dk