Kommentar af Ulla Strømberg.
Godt gået af Kulturministeren, som dog sidder i et dilemma.
Så kom medieudspillet. Det er allerede blevet godt gennemtygget af alle medier igennem hele dagen og natten, for er der noget mere ophidsende, end at en journalist kan få lov at tale om sin egen og konkurrentens arbejdsplads?
En del af medieudspillet var allerede lækket, men nu står det fast, at kulturministeren og resten af regeringen bl.a. foreslår:
20 % s beskæring af DR – 2 % beskæring henover de næste fem år af TV2s regionalstationer, et forslag om at 40 % af TV2 sættes til salg (hvordan den nu skal grejes) og så det nye: 24/7 er ikke sikret hverken som station eller med navnet 24/7. For efter 8 års prøvetid skal stationen i udbud. Fremover vil der kun være 2/3 af midlerne til de næste operatører dvs. ca. 54 millioner kroner årligt imod 80 millioner.
En helt ny og større public service pulje skal glatte ud, så der både kommer arbejdspladser og fordelingsarbejde til journalister, embedsmænd med fl.
Indtil nu har jeg i det store og hele været ganske uenig med kulturministeren på de fleste områder, ikke mindst inden for museumsområdet og teaterområdet, hvor hun næsten har trådt i blinde, men dog ikke er kommet med rigtige udspil endnu.
Men efter i dag er jeg fuldstændig enig med ministeren og må indrømme, at der både er kvindemod og masser af fornuft tilstede i dette medieudspil. For der kan skæres overalt, og så tilføjer jeg det, som ministeren ikke har sagt: også i ministeriet og de forskellige tilbageblevne styrelser kan og bør der skæres. For tendensen er den samme overalt: ministerierne er spækkede med djøffere, spinfolk og analytikere, hvor meget få har haft fingrene i jorden. Sådan har de forskellige mediestationer også udviklet sig i de senere år. De er blevet polstret til med akademikere, som lige netop ikke yder noget, som kan mærkes på produktet, der trods alt er det, historien drejer sig om. For det er vel: oplysning, oplysning, oplysning – som er kærnen i public service? Det har ministeren fat i. Nu mangler vi kun, at der skæres i ministeriet, og at kvaliteten, både i medierne og i kulturministeriet, bliver lagt under lup.
Men ministeren har et dilemma: Hvordan holde sig gode venner med den samlede presse, som i sidste ende afgør en politikers succes. Hvem vil ikke gerne være en populær minister? Hvem vi ikke gerne gå i den gamle kulturminister Niels Matthiasens fodspor. For han var elsket af det ganske kulturland. Anderledes er det for den siddende LA kulturminister Mette Bock, der måske står i sit livs dilemma.
Hvordan være populær hos pressen og dermed i befolkningen, når halvdelen af det danske medielandskab skal have med grovfilen? Samarbejdspartneren Dansk Folkeparti vil reetablere TV2 i Odense og i provinsen, 24/7 skal beskæres og ligeså DR, hvor Mette Bock selv har været ansat under rigtig gode løn- og aftrædelsesvilkår. DR skal der beskæres med 20 procent. Det er ikke nemt at være journalisternes darling. Men heldigvis er der den skrevne presse, hvor dog Berlingeren er involveret i 24/7. Det må altså være her, ministeren skal satse. Hvordan det gøres, vil fremtiden vise, men prøv selv at checke, hvor mange enkelthistorier udvalgte aviser vil få de nærmeste dage.
Ministeriet, ministeren og hendes spinfolk må skrue charmen på for at sikre, at behandlingen af ministeren og hendes forslag ikke rives totalt fra hinanden af den skrevne presse. De elektroniske medier kan de måske fedte for på anden vis. Her har Naser Khader da meldt ærligt ud: Nej, TV 2 skal fortsat også være i hovedstaden – ellers kan betydningsfulde mennesker (læs Khader og kolleger) ikke optræde i mediet. Hvilken magtudøvelse.
Også DR har et problem: Virksomheden kontrolleres af ministeriet; hvordan vil DR så være i stand til at give ministerens forslag en redelig behandling. Problemet har allerede vist sig markant i bl.a. de såkaldte debatudsendelser. Her har Clement Kjersgaard og Kurt Strand, begge på DRs lønningsliste, flere gange stillet spørgsmål til både deres egen generaldirektør med en fyrstelig løn og til dansk folkeparti, som har ønsket, at der skal ryddes op. udsendelserne har sandelig ikke været journalistik på højt plan, men er vist ikke beskrevet nogen steder.
Jeg kan ikke fortænke politikerne i at synes, at DR er blevet en stor tung, selvcentreret hval, som kan skalte og valte under det såkaldte public service flag. Faktisk ganske parallelt med Kulturministeriet – der vist i landets og de enkelte borgeres interesse søger at opbureaukratisere i stedet for det modsatte.
Kort sagt. Den kommende diskussion om hvor og hvor meget, der skal skæres, giver jeg desværre heller ikke så meget for. Jeg er sikker på, at det ender med at bureaukratiet består, og den frie tanke får det endnu sværere. Dobbeltdækninger, dyre hestetransporter og intetsigende vulgære udsendelser vil sikkert fortsat eksistere. Men kulturministerens popularitet i medierne er spændende at følge de næste dage.
www.kum.dk