Mamma Andersson på Louisiana.
∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Svensk nutidskunstner indtager Louisiana.
Mamma Andersson: Sjovt navn til en af Sveriges store, nulevende malere, som blev født Karin Andersson, men siden tog kunstnernavnet Mamma, da der var for mange Karin Andersson’er på Kunstakademiet. Men bortset fra denne lidt finurlige detalje er udstillingen ”Humdrum days” (Trivielle dage) ikke ha-ha sjov, snarere begavet, følsom, underspillet og først som sidst interessant at skue og blive bekendt med.
Mamma Andersson er født i Luleå i 1962, og på trods af forsøg er hun aldrig blevet en abstrakt maler. Hendes motiver er hentet fra virkelighedens aftryk, bl.a. fotografier, gamle som nye, forfatteres værker og vigtigst af alt: hun er inspireret af andre billedkunstnere og epoker. Ikke på en plagierende måde, men hun tager inspirationen til sig og omformulerer stilfærdigt både motiv og teknik. Mange af hendes billeder har det japanske træsnits klare og alligevel lidt diffuse konturer. Det samme gælder nogle 1930er-billedkunstnere og såmænd også nyere kolleger, som Baselitz. Dog er det de store nordiske koryfæer som Edvard Munch og August Strindberg, der mest har påvirket hendes motivkreds.
Med en hang til barndomslandets birketræer er der noget meget nordisk over hendes billeder. Hos Munch har hun set en natur, hun delvis kender. Og fra Strindberg henter hun inspiration, ikke så meget i hans malerier, der er præget af stormvejrets og himmel og hav, men i Strindbergs fotografier og i teksterne, hvor kammerspillene viser det svære i menneskene samliv. For i de korte, dramatiske tekster opstår universelle momenter, uden tidsforankring, og det er inspirerende og også fascinerende for Mamma Andersson.
Udstillingen kan opleves lettere kronologisk – hvis man komme fra den ene side til den underjordiske gang – eller med store værker fra de seneste par år som start i den nordlige fløj på museet. Da billederne er fra en periode på ca. 20 år, viser de en meget flittig kunstner.
Hvert billede fortæller ikke kun én historie. På overfladen et motiv – malet så det fremstår både klart og en smule sitrende. Der er ikke noget trivielt over billederne, men motiverne: et bord, en køkkenvask, et par svaner, et bortvendt hoved, ryggen af en nøgen kvindekrop har noget døsigt og alt for kendt over sig. Men nedenunder beretter de jo om et liv, mange liv. For der har jo lige været et menneske eller to i rummet, ved søen, i skoven.
Meget konkret er billedet af et linnedskab. Døren er halvt åben og man ser de nyrullede tekstiler i nordisk stil ligge på hylderne. Her ses hele hendes baggrund og barndom deroppe i det nordsvenske kogt ned til et tilfældigt hverdagsbillede, som vi har lært at forstå af bl.a. Vilhelm Hammershøy.
Teatret har generelt tiltrukket Mamma Andersson og også dukketeater og dukken som objekt. Da den engelske dramatiker Harold Pinter fik nobelprisen i 2005 i Stockholm, var det Mamma Andersson, som tegnede beviset. Den nu afdøde svenske dramatiker Lars Norén med sine forkrøblede menneskeportrætter har også givet ideer, mens det er den norske forfatter Knausgaard, der som bekendt også er fascineret af den daglige rutine, som har skrevet en interessant tekst om hendes billeder i det smukke katalog.
Kataloget er i øvrigt ualmindeligt, næsten elegant og på dansk: Mat papir med store billedgengivelser og hele tiden med billederne i centrum og nogle korte, nyttige tekster. Indledningsvis et interview mellem kunstneren og udstillingens kurator Marie Laurberg.
Jeg var så heldig at høre Mamma Anderssons egen udredning af billeder. Det gennemgående var, at motivet nok var mindre vigtigt end den stemning, det moment, som motivet kunne vise tilbage til. Så på den måde bliver hun uden at villet det måske til en moderne symbolist.
Det karakteristiske ved billederne er en detaljerigdom skabt af en meget raffineret og også uimponeret teknik med mange historiske referencer. Der males på forskelligt underlag. Da hun var ung og fattig, var materialet træplader, fortalte hun. I dag kan hun vist tillade sig det meste, for hendes billeder har været vist over det meste af verden og indgår i samlinger både i Los Angeles, Paris og nu også i Danmark, da hun i forbindelse med udstillingen har doneret Louisiana et underskønt naturbillede, japansk inspireret, meget nordisk med skov, sø og træer – i en udefinerlig rød nuance.
For øjeblikket viser Louisiana også en udstilling, der skriger højlydt: ”Mor!” med værker af både mandlige som kvindelige kunstnere, der har afbildet alt i forbindelse med moderskabet. Udstillingen er brutalt og ”for meget”. Mamma Andersson er modsætningen. For med ”Humdrums days” når hun faktisk længere med sit budskab om livets trummerum end de eksalterede kunstnerkolleger.
Her er en kvindelig maler, der bruger maleriet til at fortælle os noget om hverdagen – i dag og i går. Mamma Andersson er et spændende bekendtskab. Varm anbefaling. turen til Humlebæk værd.
17.6. – 10.10.2021.
www.louisiana.dk