Madklubben

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Veldrejet og morsom komedie.

Det vrimler ikke just med danske film om kvinder i deres livs efterår. Og det selv om mange 60+ kvinder sætter stor pris på at gå i biografen og se film, som de kan spejle sig i. En rundspørge i forbindelse med  instruktørens research på Madklubben viste, at 95% af de adspurgte 60+ kvinder ikke følte sig repræsenteret i dansk film. Madklubben falder på et tørt sted.

I filmen følger vi tre veninder i 60erne. Marie(Kirsten Olesen), Vanja(Kirsten Lehfeldt) og Berling(Stina Ekblad). De har holdt sammen siden skoletiden og slås med hver deres problemer. Marie, der er bogholder i sin mands revisionsfirma, finder ved et tilfælde ud af, at den mand, som hun har været gift med og arbejdet for i 44 år, er hende utro. Vanja, der er pensioneret gymnasielærer, sørger over sin nylig afdøde mand,  som hun besøger dagligt på kirkegården. Og så er der den selvbevidste og sofistikerede Berling, der elsker luksus og Gucci tasker og bare synes, ”at det er noget lort at blive gammel.” De tre kvinder bliver enige om at lægge sorger og bekymringer bag sig og tage sammen på et madkursus i Syditalien.

Foto: Nepenthe Film(c)

Syditalien er filmisk en fantastisk kulisse. Lyset, det smukke landskab og byerne i området får en til at drømme og glemme hverdagens trummerum. Hvis ikke verden lige var Corona-ramt, er det svært ikke at få en ubærlig lyst til at tage første fly derned.

Vel ankommet til kursusstedet møder de det yngre ægtepar Morten(Rasmus Botoft) og Mette(Mia Lyhne) som deltager i samme kursus. Til middagen den første aften siger Mette til Marie: Jeg synes, at det er frisk af sådan nogle som jer at tage på sådan en tur. Som regel når man ser folk på jeres alder ude at rejse, plejer de at være i flok. Noget af en mavepuster til de aldrende kvinder. Det viser sig snart, at rejsen ikke helt bliver den tur, de havde forventet. Livet har langt mere at byde på, og det er aldrig for sent.

Foto: Nepenthe Film(c)

Madklubben er en veldrejet, morsom og velspillet komedie. Olesen, Lefeldt og Ekblad, som vi jo kender fra et utal af roller på teater, film og tv er et rigtigt godt team. Og så de er sjove. Filmen kommer ind på eksistentielle  emner omkring liv og død. Den sættet spørgsmål ved, om man har brugt de muligheder, man har haft og levet livet fuldt ud. Om man har fokuseret på det, som virkelig betyder noget for en. Man får ufattelig få chancer her i livet. Det gælder om at gribe dem. Der kan sagtens være to rigtige mænd i ens liv, siger Berling til den sørgende Vanja, som har dårlig samvittighed over, at hun er blevet smålun på en af de mandlige kursister.

Filmen kommer også ind på alderens ubønhørlige forfald herunder den usynliggørelse af kvinder, der sker, når vi kommer op i årene.

Foto: Nepenthe Film(c)

Instruktøren Barbara Topse-Rothenborg, der står bag filmen, siger: Med denne livsbekræftende historie vil jeg samle de skønne gamle, de aldrende, de nærsenile, de mosgroede, de snart- pensionerede, de midaldrende og de 40 årige, der allerede nu frygter alderdommen, i biografen. Hendes budskab er, at det aldrig er for sent, og man skal værne om og pleje de nære venskaber, som i såvel svære som lykkelige stunder er af stor betydning for ens liv.

Olesen, Ekblad og Lefeldt yder som forventet stærke skuespilpræstationer. Man fornemmer, at de har moret sig under optagelserne.

Lis Sørensen har skrevet titel sangen Hvis Ikke Nu, Så Hvornår en smuk og iørefaldende sang, som opfordrer til at leve livet, mens man har det. En klar udmelding til os alle.

Gå ind og se filmen.

Instruktør: Barbara Topse-Rothenborg

Premiere: 22. oktober 2020

Trailer: SF Studios

Varighed: 98 min.

Censur: Frarådes børn under 7 år