∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Lukkede Døre af Sartre – klassisk og stadig velfungerende.
Lille fin gennemarbejdet opførelse af Jean Paul Sartres klassiker: ”Lukkede Døre” af det nye selskab, ”React Teater produktion”.
”Lukkede Døre” blev skrevet i Anden Verdenskrigs sidste år, 1944, og opført samme år på det lille, legendariske Théâtre du Vieux-Colombier i Paris – og i de følgende år spillet rundt i Europa. Stykket blev hurtigt stemplet som et vigtigt eksempel på en ny verden, hvor mennesket selv vælger, selv er herre over sin skæbne. Eksistentialistisk teater.
Teater lige nu, anno 2025, er ved at udvikle sig til noget, man bliver helt forpustet af at definere. For alt betegner sig selv som udforskende cross- over i multi- eller interdisciplinære udskejelser. Med alt tilgængeligt, fra krop, lyd, rum og tid bliver ”budskabet” svært at fange og ender ofte som ren underholdning og tidsfordriv.
Derfor er det glædeligt at se, hvordan en velskrevet klassiker som ”Lukkede døre” fra 1944 kan fungere i vor urolige nutid.
Stykket er altid blevet betegnet som et eksistentialistisk værk i tråd med forfatterens filosofiske ståsted og netop ikke absurd, som de samtidige dramatikere som Beckett, Ionesco, Pinter, Albee m.fl der fik prædikatet af teoretikeren Martin Esslin.
”Lukkede Døre” har et budskab, en mening ifølge den ateistiske forfatter og filosof, der dog bygger på Kierkegaard, når det drejer sig om menneskets ret til at vælge.
Tre vidt forskellige personer mødes i et rum. De er alle døde og kommer fra hvert sit hjørne af livet og samfundet, men har hver især noget på samvittigheden. De forventer at møde ”bødlen”, men erkender, at det er ”de andre”, der skal dømme dem. Den kokette, nymfomane barnemorder, der ikke ville ødelægge sit luksusliv med et barn, desertøren, der hellere ville være journalist end kæmpe, og kvinden, der fik overtalt en gift kvinde til at elske sig og derfor forvoldte en ulykkelig mands død.
Det er de andres øjne og fordomme, der skal afsige dommen. For hos Sartre er der ingen Vorherre, der kan tilgive, men ethvert individ har behov for at kunne sætte punktum.
React er et nystart teaterinitiativ, og folkene bag fortjener al mulig respekt, da det er dygtige, professionelle kræfter hele vejen rundt.
Teksten er klar, men ikke nem. Samtidigt er det en lise at lytte til stemmerne. Iscenesættelsen ved Jonas Damgaard fungerer fint og umærkeligt i et sort, næsten nøgent rum, blot med tre stole og en bronceskulptur og stribet afspærring gulvet rundt. Lyset følger stilfærdigt personernes tanker, når de bevæger sig ud af det lukkede rum og løber tilbage til det levede liv.
Sproget er tillempet moderne, dvs. de siger du og ikke Vous/De til hinanden, men teksten står overraskende ren og klar, et fornuftigt greb.
Der spilles de næste dage i Krudttønden på Østerbro som optakt til en forventet turné i næste sæson. Det er et anderledes bud til unge mennesker og vil kunne opleves som et interessant billede af forskellige epoker, 1944 og 2024/5 – 80 års forskel og selvfølgelig nu med nye værdier. For foragten og fordommene er rykket lidt hos den omverden, som er den eneste instans til at fordømme mennesket i dag.
Kvinden, der elskede en anden kvinde, kan ikke klandres i dag. Manden, der ikke magtede at gå i krig, er han at fordømme? I skyggen af Vietnam-krigen blev desertøren faktisk til en acceptabel størrelse, har flere nyere analyser af Sartres tekst påpeget. Men barnemorderen, der tog en andens liv for selv at være i centrum, er der ingen tilgivelse for – heller ikke i dag.
Med ”Lukkede døre” kan man glæde sig over sproget, også hos skuespillerne og robusthedens i Sartres tekst. Dermed er det nok på tide at genoverveje og genbesøge de store forfattere og dramatikere fra midten af det 20. århundrede, bl.a. Abell.
ReAct Teater Produktion. Producent.
Medvirkende: Markus Jonsson Skjalholt, Søs Sif Thiele, Mari-Anne Jespersen, Poul Storm.
Instruktør: Jonas Cohen Damgaard
Spiller til og med 10. april i Krudttønden. Østerbro.
https://teaterbilletter.dk/forestillinger/lukkede-doere-131559#