∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Louisiana fortsætter i det feministiske hjørne. Den belgiske minimalist og lyskunstner Ann Veronica Janssens på Louisiana.
I louisianas udsigtsrum er der kommet nye vinduer. Sætter man sig i en sofa og ser over mod den svenske kyst er alt som forandret. Bølgende hav og et bjerglandskab åbenbarer sig, men rejser man sig op, møder synet blot den gammelkendte svenske genbo med industrimaster. Den belgiske billedkunstner Ann Veronica Janssens har været på spil og opsat nye vinduer med et lag olie i. Hun har skubbet lidt til vor visuelle opfattelsesevne.
Lige nu viser Louisiana flere kvindelige kunstnere. Foråret og sommeren fortsætter i kvindernes favør. Med åbningen af ”Hot Pink Turquoise” introduceres den belgiske kunstner Ann Veronica Janssens. Feminister bør klappe i hænderne, for også Ms. Janssens er her på vore breddegrader et nyt bekendtskab. Men Ann Veronica Janssens værker, som ligger i krydsfeltet imellem installation og eksperiment, er allerede berømmede på internationalt plan.
Det kunstneriske gennembrud skete ved Venedig-Biennalen i 1999, og et par år efter fulgte en udstilling i Berlin På Neue Nationalgalerie. Egentlig var museet under ombygning, men Janssens placerede en stor, delvis gennemsigtig box udenfor og gav i øvrigt publikum spejle, så de kunne opleve Mies van der Rohes ikoniske bygning. I stueetagen fik publikum mulighed for at cykle rundt på nogle artificielle, underskønne stålcykler. Lys, gennemsigtighed, refleks, refleksion. Janssens gav publikum mange forskellige oplevelser.
Boksen fra 2001, fyldt med damp i et smukt lyserødt lys, og cyklerne er med på Louisiana. Oveni en række andre, tilsyneladende stilfærdige objekter, der viser sig at være mere end stillestående genstande, de er i en form for bevægelse. De er ”flydende” som er et gennemgående begreb, som er blevet brugt for at forklare Janssens arbejde med lysets refleksioner. det er jo små, små bevægelser, der sker, når lyset spiller kispus med iagttageren.
Ann Veronica Janssens værker præsenteres uden tekster ved de enkelte værker. En lille introtekst på vejen ind, og så er det ellers overladt til de besøgende selv at suge farver og indtryk til sig. Det kan være farligt, publikum kan vende ryggen til værkerne, eller de kan måske, uden fortænkte kuratortekster, netop suge egne indtryk til sig.
Det er kort sagt en sanseudstilling i den stille ende. Efterfølgende kan det være svært at forklare oplevelsen eller værkernes betydning.
Hertil kunne nogle afsluttende ord måske hjælpe. En forklaring, rent historisk, på hvor nogle kunstnere bevæger sig over mod det mere eksperimenterende.
I øvrigt kan flere af eksperimenterne måske virke bekendte. For Ann Veronica Janssens er rent kunstnerisk i ”familie” med bl.a. den amerikanske vestkyst kunstner James Turrell, Dan Flavin og dansk-islandske Olafur Eliasson. I 2012 udstillede hun da også sammen med disse for Lousiana-gæster så bekendte kunstnere – på Hayward Gallery i London.
Det er beundringsværdigt af Louisiana endnu engang at vise en kunstner, der ikke i første omgang appellerer til de store gruppebesøg. Men hvis publikum viser tålmodighed, bliver de belønnet med neddæmpede sanseindtryk.
Til udstillingen er udgivet et engelsksproget katalog, der desværre ikke indeholder et cv på den belgiske kunstner født i 1956.
udstillingen til og med 17. maj 2020.
www.louisiana.dk