∗ ∗ ∗ ∗ ∗
/ Ulla Strømberg. Anmeldelse.
Det er had eller kærlighed. Og for mig er det kærlighed – til London Toast Theatre. Det betyder, at jeg kan undskylde alle de irriterende ting, som den årlige juleforestilling altid slæber med sig. Der er for meget snak, for dirty jokes, for lidt musik, men alt tilgives når Vivienne McKee selv står på scenen og styrer showet, publikum, men aldrig tiden. Heller ikke i år, selv om der er en langt strammere dramaturgi og behageligt få svinkeærinder. Bedst er endnu engang de imponerende sangnumre, der er hentet ud af den store popkanon, så folk kan synge med på eller i hvert fald klappe til. Og de tre musikere giver den hele julearmen.
På en almindelig tirsdag aften i december er publikum glade uden at være højrøstede – for det er ikke fadøl og gløgg, men snarere kakao og æbleskiver som publikum har muntret sig med i det smukke og juleagtige tivoli inden showet. Alle er på.
Det er Wivienne McKees årlige indsats, der på 32. år krones med en juleforestilling. For den aktive kvinde er både forfatter, instruktør og skuespiller.
Det begyndte yderst britisk på Café Teatret i 1982 med “Jack And The Beanstalk”. Publikum blev lært op fra dag ét. Allerede den gang skulle vi komme med positive og negative udbrud – på kommando. Skuepillerne styrede, og sådan er det fortsat. Siden 1998 i Tivolis Glassal med plads til mere end 1000 tilskuere.
Hvert år sin historie, der er sindrig, ofte alt for finurlig og med så mange afstikkere, at man mister pusten og ikke kan holde hovedet klart. Som regel spækket med nogle skud for boven til danske politikere, den danske mentalitet etc. Alt er på engelsk med forskellige dialekter, snurrigt og sjovt.
Årets historie. Nej, det er altså for svært at genfortælle. Men her i 2014 er det noget med sørøvere, en kvindelig kaptajn og selvfølgelig Andrew Jeffers, stor og mægtig i dametøj, fantasifuldt kreeret af Kirsten Brink, der i 27 år med glimt i øjet har skabt scenografi og kostumer.
Der er alliancer på scenen og så sandelig også i salen. Mere end 2/3 af publikum havde været der før, hvis de var ærlige, da Wivienne spurgte. Det er ikke jul uden London Toast’s Crazy Christmas og Tivolis små dukkehuse.