∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Sjov titel, som dog kan fungere som en boomerang: Lige om lidt bliver alting meget sjovere.
En musikalsk danse- og digteforestilling, hvor tempoet er sat ned, og stemmerne er lavmeldte og følsomme.
Og endnu engang en forestilling med fire mennesker, som foretrækker monologer fremfor dialoger. Og det er ved at være lidt trivielt. Er det for endnu engang at beskrive den menneskelige ensomhed eller er det dramatisk uformåen?
Pressefoto.
Teater Momentum fra Odense har den specielle konstruktion, at der kommer gæstende instruktører eller kuratorer, som det kaldes med lån fra billedkunsten. Og lige nu er det koreografen Jacob Stage, der er rykket ind. Forestillingen havde premiere i efteråret 2015 – og er baseret på digteren Lone Hørslevs tekster. Det er ikke indlysende at bruge dem i en teatermæssig sammenhæng. Heller ikke den ledsagende musik af Solveig Sandnes m.fl. understøtter helheden. Det gør til gengæld Rikke Juellunds scenografi, hvor en kiosk suppleres af et skur midt i et ørkenlandskab. Dette ”billede” balancerer smukt midt imellem et amerikansk nowhere miljø som klippet ud af maleren Edward Hopper eller forfatteren Sam Shepards universer. Visuelt set (minus kostumeringen, der er cowboybukser) ved vi ikke hvor eller hvornår, vi er, men måske er det universelt, at fire individer mødes og går hver til sit. De repræsenterer 2 køn, men vi kan kun gisne om konstellationerne.
Vi er i et kunstnerisk mellemrum, som nogle har brug for – især hvis de er flasket op med den stilfærdige nordiske udgave af modern dance. Men for mig blev denne forestilling midt imellem dans, poesi og performance næsten for stille, underspillet, undertrykt – uanset at forestillingen vist netop handler om det indeklemte, det ubevidste, det længselsfulde, som vi alle gemmer på og har svært ved at få ud og frem i menneskelige relationer.
Hvis man er til modern dans i nye, stille sammenhænge kan forestillingen anbefales. Hvis man er til det mere hårdtslående, er den nok ikke sagen.
Producent: Momentum vol.9.0
Tekster: Lone Hørslev
Iscenesættelse/kunstnerisk leder: Jacob Stage