Kommenteret af Ulla Strømberg.
Lars Gundersen: Dobbeltportrætter.
Fotografen og grafikeren Lars Gundersen har igennem årene udgivet mange bøger. Seneste værk er et stort og ambitiøst billedværk. 83 danskere er fotograferet af Lars Gundersen. Men for at sætte sin egen portrætkunst i relief, har han anmodet de enkelte om selv at supplere det fotografiske portræt med en tekst eller et billede, deraf titlen: dobbeltportrætter.
Det er vidt forskellige modbilleder, som de mange, forholdsvis kendte danskere, har valgt. Flere har vist bevidst søgt det intellektuelt raffinerede i valget af følgetekst, mens andre er mere konkrete, jordnære, og det sidste synes afgjort at være bedste løsning. Det samlede portrætgalleri fremstår derfor lidt uklart, og det gamle talesprog: “Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er” holder slet ikke vand her.
Lars Gundersen er en god fotograf. Det kan der ikke herske tvivl om. De allerfleste personer synes eftertænksomme og næsten smukke i afbildningen, men hvilken efterbearbejdning, som fotografierne har været igennem, fremgår ikke.
De 83 personer udgør en skønsom blanding af folk, der er musikere, klassiske som moderne, grafikere, fotografer, kokke, videnskabsmænd, forfattere, malere, forlæggere og en enkel skuespiller.
I det korte forord, hvor bogens præmisser forklares, fremgår det, at ikke alle personer er kendt af fotografen på forhånd. Samtidigt understreges det, at rækkefølgen i bogen bevidst er helt tilfældig.
Ved tre af de udøvende kunstnere, violinisten Nikolaj Znaider, cellisten Andreas Brantelid og skuespilleren Søren Sætter-Lassen er der en bevidst professionel musikalsk forbindelse til de små fotografier og citater, der skal supplere. For alle tre herrer er grebet af musikkens kraft og muligheder.
Derimod kan det være sværere at fatte de mere snirklede litterære citater, som nogle har valgt. Men advokaten Peter Breum, der på fotoet ganske intenst ser lige ud fra en mørk baggrund, iført polokrave og sweater, har valgt et citat fra Antole France: ”Hvor retfærdig er dog ikke loven. Den forbyder såvel rig som fattig at tigge om brød og sove under broer”.
Her er metier og menneskesyn smeltet sammen på smukkeste vis, og portrætfotografiet følger trop.
De allerfleste portrætfotos er mørke og viser kun ansigt og det øverste af overkroppen. Det kunne blive trivielt, men fungerer, selv om den sort/hvide stil selvfølgelig alvorliggør hele affæren. Heldigvis får de fleste lov at smile, og dermed viser bogen ”Dobbeltportrætter” i sidste ende nogle håndfulde, dygtige danskere med mod på livets vilkår og også rede til at yde noget.
Udkommet før jul på Gads forlag.
www.gad.dk