∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Lad mig være din Jesus på Aveny-T.
Fremragende skuespiller i mager tekst, der ovenikøbet jonglerer med noget af det mest ophøjede: kristusbegrebet. Forestillingen er dog seværdig og et interessant supplement til de juleforestillinger, som mange teatre diverterer med lige nu.
På den lille foyerscene på Aveny-T kan der være mange gode overraskelser. I de næste par uger bakser den lebendige skuespiller Simon Kongsted rundt en times tid som en form for Messias in spe. I Johan Klint Sandbergs meget neddæmpede og præcise instruktion er meget vundet, men de to herrer kan ikke skjule, at teksten af Rasmus Krone simpelthen ikke er god nok.
Krone har skrevet en lidt for banal monolog, der ikke synes at have en pointe, og hvor titlen i øvrigt ikke harmonerer med teksten og forestillingens indhold. Emnet er ellers stort og burde hos en mere eftertænksom skribent kunne give mulighed for en dybere refleksion m.m.
En ung mand får en åbenbaring, da han spiser en pizza. Jesus Kristus toner frem i creme fraisen på toppen af pizzaen og udvælger ham, Magnus, til at være sin efterfølger. Det store, ophøjede støder i et moment sammen med det helt jordnære og banale. Udgangspunktet for monologen er derfor slet ikke så dumt.
Publikum ser ind i et snævert rum, møbleret som et offentligt mødelokale med både kedelige bøgetræsstole, et klaver, en kaffemaskine og lidt frugt. Omme bag ved et sølvglitterværk, der kan illudere det hele: himmerige, helligånd eller noget andet overnaturligt. Det hele er skabt af Maya Kareas Livingstone, som er scenografelev.
Simon Kongsted kommer ind i rummet gennem en lille dør, ranglet, i lys habit, tilknappet skjorte, for korte bukseben og ligner en nykristen. Ganske sigende er første replik : ”Øh, hvad er det nu, det hedder” helt afdæmpet, genert, søgende, og så går han ellers i gang, nærmest som et snigende gulvtæppe, med at være flov og ydmyg over at være udvalgt og næste sekund også lidt stolt. Og tiden går, følelserne kører frem og tilbage med storhedsvanvid og underlegenhedsfølelse, alt imens han tumler rundt med de kommunale stole, som sad der allerede proselyttere.
Da jeg overværer forestillingen, er en del af publikummet meget lattermildt. De klukler næsten hele tiden, også til allersidst, da det går ned ad bakke. og et stort kors kommer til syne. Nu har den unge mand svært ved at styre sig, men den lille skare ler stadig. Den menneskelige undergang synes fatal, når Magnus, vores hovedperson på 34 år (jævnaldrende med Jesus), prøver at banke søm og nagler ind i først hånd, siden fødder. Der bliver helt kierkegaardsk med den rullende latter. Er det dansk teaters svøbe? Enten latter eller ren kedsomhed?
Havde det ikke været for Kongsteds eminente nuancerede spillestil med en fantastisk beherskelse af stemmen, ville det nok have været grumt kedeligt. Også Sandberg har med omtanke skabt nogle rammer, der fungerer perfekt og efterlader historien i et spændende tomrum, midt imellem offentligt kontor og møderum i en frikirke, kort sagt nogle både nutidige og evige rammer og dermed et alment mødested med en kraftig dunst af kommunalitet.
Men det lykkes desværre ikke forfatteren at sige noget begavet. Til gengæld fylder både skuespiller og instruktør tomrummet fint ud, så man næsten ikke opdager fraværet af en regulær dobbeltbundet mening.
Kongsted har flere gange vist sit umiskendelige talent (bl.a. i ” Stolthed og Fordom” på Betty Nansen Teatret og senest i ”Et drømmespil”, hvor han dog var overladt til sig selv af instruktøren). Også Sandberg har flere gange vist talent for gennemtænkte iscenesættelser. Der er ikke andet at håbe på, at makkerparret næste gang finder en nuanceret og dobbeltbundet tekst, der kan tilfredsstille alle, inklusive publikum.
(Teksten er skrevet af Rasmus Krone, ung dramatiker, uddannet fra Dramatikeruddannelsen i Aarhus i 2019. Flere af hans tekster har været opført på mindre scener, bl.a. på Mongo Park.)
TEKST Rasmus Krone
MEDVIRKENDE Simon Kongsted
ISCENESÆTTELSE Johan Klint Sandberg
SCENOGRAFI Maya Kareis Livingstone (studerende på Den Danske Scenekunstskole)
LYSDESIGNER Markus Snorre Loft Jensen & Oliver Bo Thiil Parker
INSTRUKTØRASSISTENT Frantz Lotz Lundberg
FOTO Emil Indiana Holm
PRODUCENT Aveny-T