Kommentar af Ulla Strømberg.
Kronborg Slot – en samspilsramt kulturinstitution.
Kronborg Slot med Jim Lyngvild som chefideolog i ny udstilling.
Et besøg mandag d. 26.4. 2021 på Kronborg Slot var en mærkelig oplevelse, der affødte en række spørgsmål:
Er Kronborg Slot, som siden 2016 har været underlagt Nationalmuseet, et museum, en turistattraktion eller simpelthen en samspilsramt eksistens?
Hvem er Kronborg Slots publikum, og hvordan skal henvendelsesformen skrues sammen?
Skal dansk kulturarv, ”for at glide ned” hos de mange, spædes op med underlødig staffage?
Jim Lyngvild over for Poul Grinder-Hansen
Slottet har netop åbnet en ny udstilling, hvor designeren og tv-kendissen Jim Lyngvild har ”fortalt” kongerækken i store fotografiske opstillinger, som skal illudere malerier. Oveni har Lyngvild skabt adskillige overdådige kostumer med en vis tidsakkuratesse. Tilsammen udgør de store fotos på slottets vægge og de mange kostumer på diverse podier den samlede udstilling, som indledes med en lille introducerende film. Da Kronborg Slot i dag som ”sted” hører ind under Nationalmuseet, har museet garderet sig med seniorforsker Poul Grinder-Hansen, der for tre år siden udgav en ny, stor og vægtig bog om Kronborg. Han er i øvrigt en virkelig god formidler og ville være fuldt tilstrækkelig til at trække en stor, kulturhistorisk udstilling på slottet.
Men museet har valgt at supplere forskeren med den tv-kendte multikunstner. Lyngvild har allerede udgivet en bog om danske konger, vist nok med alle billederne. Lyngvilds indsats er dog en imponerende kraftpræstation, og jeg kommer til at tænke på afdøde Jean Voigt, som også evnede at skabe anderledes miljøer på scenen. Lyngvild har allerede prøvet kræfter på Nationalmuseets vikingeudstilling (som jeg ikke turde se). Men for at sige det lige ud, så forstår jeg slet ikke hans fremgangsmåde i museumssammenhænge. Alt hvad han gør og tænker er helt ok, bare ikke i en kulturhistorisk, museumsrelateret sammenhæng.
Er kongerækken virkelig så kedelig?
I den lille introfilm lægger Lyngvild ud med at sige, at der ikke findes noget mere kedeligt end den danske kongerække. Der er vi lodret uenige. For når jeg hører de forskellige kongenavne, ser jeg dem for mig, og har faktisk gjort det siden jeg vel i tredje klasse lærte remsen, så der altid var styr på Danmarkshistorien. Det var ikke ”den sorte Skole”, men et godt undervisningsprincip. Sådan er vi så forskellige. Jeg har heller ikke brug for nymodens ansigter på de kongefigurer, der ellers kendes fra malerier, mønter eller lign. Men på Kronborg hænger der kropsligt veltrimmede, afklædte mænd med enorme hårmanker. Og de ser ind i fotografens linse med deres moderne look. Giver det noget ekstra til historieforståelsen? Ikke hos mig. Men billederne lægger sig i slipstrømmen af den homoerotiske bølge, som endnu er dominerende inden for visse dele af dansk kulturliv.
Kopikostumerne er imponerende udført, men skal man forstå danmarkshistorien, må vi tilbage til det originale, det autentiske. Resten er teater, og det er vel næppe det, som Nationalmuseet, i sin egenskab af Kronborg Slots ”værge”, er sat i verden for at understøtte?
Nordfløjens spartanske fremtrædelsesform
Lige nu kan man komme gående ad det rigeligt barberede ravelin- og bastionsområde, hvor alt synes lidt for klippet. Indenfor voldgraven og direkte fra slotsgården er der tre muligheder: et besøg i kirken, hos Jim Lyngvild eller nordfløjens kongerum. Disse sidstnævnte værelser med egen indgang synes meget spartansk og tilfældigt møbleret. Nogle udmærkede tekster på væggen i mærkelig skønvirke-grafisk stil forklarer informativt, at der, bortset fra billeder og gobeliner, intet er tilbage af det oprindelige inventar. Men man har forsøgt at ramme tid og ægthed alligevel. Det fungerer bare ikke. Enten bør rummene være tomme – eller også må Nationalmuseet gøre sig umage og arbejde videre og skabe atmosfære m.m. Det er i øvrigt også muligt at se den store dansesal, som desværre er maltrakteret i den ene ende med nogle gardiner, en trone(?). Ellers ingenting.
Kronborg Slot under evig transformation
Kronborg Slot har været under transformation i nogle år. Desværre har etiketten Unesco Verdensarv næppe gjort det nemmere for slottet endsige for byen Helsingør, hvor Kronborg jo ligger. Udenfor, ved de gamle værftsbygninger, demonstrerer den konservative Helsingør by så meget underlegenhed, at skiltene står på engelsk først og nedenunder på dansk. Det er for sølle. På Kronborg Slot er det heldigvis omvendt.
I mange år var Kronborg styret af militæret, der havde kaserne m.m. i områdets smukke gamle bygninger. Siden har der været flere strukturændringer og vilde (strategiske) planer om stedet. Fra 2016 er Kronborg Slot markedsført som kongeligt slot og af Kulturministeriet overgivet til Nationalmuseets ansvarsområde. Derfor synes det legitimt at spørge, hvad stedet egentlig er defineret som, og hvilke skrevne som uskrevne (museums)love, slottet skal leve op til. Men det har jeg ikke kunnet opklare, hverken ved henvendelser til ministerium eller Nationalmuseet.
312.00 årlige besøgende
Slottet har dog ikke ligget på den lade side. Det officielle besøgstal i 2019 var på 312.000. Det er meget imponerende. Men som alle ved, er det ikke mængden, der gør det, undtagen hvis man er 100% købmand, og sådan skulle renaissanceslottet på pynten ved Helsingør næppe defineres som: en forretning eller et kasseapparat! Stedet bør repræsentere seriøs kulturhistorisk formidling.
Spøg og skæmt-butik
Den eneste udgang for tiden (på grund af Coronaen) fører gæsten lige ned i en stor trerums- souvenirbutik. Her er spøg og skæmt, billige dansekjoler, gummikranier m.m. Kort sagt masser af junk og det hele organiseret af Nationalmuseet. Er det i orden?
Et samspilsramt stedbarn
Set udefra ved dette fornyede besøg synes Kronborg Slot stadig at være lidt stedmoderligt behandlet af Nationalmuseet, som siden 2016 har haft til opgave at sikre landets mest faglige og seriøse formidling på i alt 18 lokaliteter.
Manglende ejerskab
Det fører diskussionen videre til spørgsmålet om ejerskab. Vagtpersonalet på Kronborg var venlige og imødekommende, til ug. Men ellers synes der at mangle ejerskab. Kronborg Slot er tilsyneladende kommet i klemme præcis som mange andre museer og udstillingssteder i disse år. Det er ikke mindst sket takket være de mange museums- og udstillingssammenlægninger, som under kraftig tilskyndelse fra Kulturministeriet er blevet gennemført i de seneste to årtier – også i kommunalt regi.
Der er nemlig ikke første gang jeg besøger et museum eller udstillingssted med rod i henvendelsesformen, simpelthen fordi den øverste ledelse slet ikke har respekt for eller er opmærksom på stedets egenart.
Direktøren for det hele og ny slotschef
Hvad hjælper det, at direktøren for det hele er mediekendt og en tv-darling, hvis der er for hyppige udskiftninger i personalerækkkerne. Kronborg Slot har lige fået en ny slotschef, den tredje eller fjerde i rækken inden for meget få år. I den forbindelse udtaler Nationalmuseets direktør Rane Willerslev på Nationalmuseets hjemmeside:
”Kronborg er en diamant, der skal slibes til, og der er ingen tvivl om, at der ligger et kæmpe potentiale i slottet. Både internationalt og nationalt. Derfor kigger vi lige nu ind i et nyt set-up sammen med de andre interessenter, som skal være med til at få Kronborg til at stå knivskarpt med imødekommende og relevant historie til alle. Jeg er meget tryg ved, at det er Christian, (Christian Struckmann Irgens, red.). der skal stå i spidsen for den opgave”, siger Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet.
Slotschefen er tiltrådt for en månedstid siden og skal ikke stå til ansvar for den øjeblikkelige situation, men forhåbentlig vil han snart blive opmærksom på stedets bløde punkter. Der er mere end plads til forbedringer og opkvalificeringer. I billetkontoret, som var svært at finde, fordi en ”Hansen Is reklame” tog hele blikfanget, var næsten halvdelen af rummet (i et smukt, lille hus) optaget af en Cola-maskine. Museumsbutikken er, som allerede beskrevet, heller ikke værdig for slottet, og sådan kan man blive ved.
Hamlet som suppepind snarere end løftestang
Og så er der jo Hamlet. At der skal hentes point på Shakespeares ”Hamlet” er selvfølgelig forståeligt. Men figuren Hamlet siger ikke Kronborg, men dog ”Elsinore” i anden akt, anden scene, da skuespillertruppen ankommer. ”Gentlemen, you are welcome to Elsinore.” Og tidligere i samme scene: ”Denmark is a prison”. Når Rane Willerslev i karakteristikken af Kronborg bruger ord som ”andre interessenter”, kan det kun gøre én meget nervøs. Der kan nemlig koges meget suppe på de par replikker. Souvenirbutikken med gummikranier m.m. peger allerede i den retning.
Kort sagt, der er mange ubesvarede spørgsmål om dette samspilsramte sted, som jeg har besøgt talrige gange fra jeg var barn, siden som studerende og senest som kritisk iagttager.
Jim Lyngvild-udstilling ”Kongerækken”: 21. april til 24. oktober 2021.
Slottet har åbent hver dag.
Litteratur:
Poul Grinder-Hansen: Kronborg. 2018 (Gyldendal og Nationalmuseet)
Ulla Strømberg: Temanummer om Kronborg og havn i ”Landskab”, Nr. 7 2013
Ulla Strømberg: ”Hamlet og Hamlet”. 1980
Se min kommentar ¨fra sommeren 2020 om Frilandsmuseet, som også hører ind under Nationalmuseet:
https://www.kulturkupeen.dk/sommerserie-om-danske-museer-nr-8-frilandsmuseet-i-sorgenfri/
Her på www.kulturkupeen.dk har der været en række anmeldelser af Hamlet-spil – inden for og uden for slotsgården.
www.kronborg.dk