Kommenteret af Ulla Strømberg.
Kong Lear for to skuespillere på husets Teater.
Skuffet, det er ikke ordet efter premieren på Husets Teaters version af ”Kong Lear”.
Mon Shakespeare-politiet ville rykke ud, hvis jeg ringede? For jeg føler mig magtesløs nu, hvor Husets Teater endnu engang gør en tekst fortræd – denne gang William Shakespeares ”Kong Lear”, tidligere var det Ibsens ”Peer Gynt”, der røg i makuleringsmaskinen.
Titlen ”Kong Lear” er holdt, og den mandlige hovedperson er i en del af forestillingen Lear, mens han resten af tiden er reduceret til en skuespiller, der skal spille en almindelig far.
For forestillingen er kogt ind til et opgør mellem en datter og en fader. Men jeg forstår ikke vreden. Hvad er der sket forud? Det meste af teksten er nyskrevet af henholdsvis instruktør og teaterdirektør Liv Helm og skuespiller og dramatiker Nanna Cecilie Bang. Men hvad er faderens brøde?
Hvorfor skal forestillingen hedde ”Kong Lear” og dermed forvirre intetanende folk som mig?
Endelig står den udmærkede skuespiller Dejan Cukic igen på en teaterscene, og han ville faktisk kunne spille Shakespeares ord, hvis han blev holdt nede stemmemæssigt. Hvorfor al det postyr med nye replikker, der synes banale og virker som resultatet af en workshop på en ungdomsskole med overskriften: Hvordan har du det med din fader?
Christian Friedländer har skabt en scenografi, der er ganske sjov og en bedre sag værdig med ens, stribede bannere hele vejen rundt om en slags stor sandkasse med tre kaktusser og grov brun jord – ganske vittigt i starten, hvor jeg stadig troede, at vi var i Shakespeare-land, og kassen udgjorde hele kongeriget, der skulle deles mellem de tre døtre. Men niksen biksen. Det blev til en kampplads og brydekamp og senere en campingplads, hvor der blev tilberedt popkorn. Kostumerne var både lidt batmanagtige og siden hen mere ovre i våddragter for både fader og datter. Kønt, nej, slet ikke. Ganske grimt.
Jeg har svært ved at fatte det interessante i dette oprør mod en fader, der ikke har gjort noget. Mere mærkeligt bliver det med de små brudstykker fra ”Kong Lear”, som Dejan Cukic klamrer sig til, mens Nanna Cecilie Bang som datteren (og medskribent) påstår, at Cordelia hos Shakespeare begår selvmord.
Det kan godt være, at yngre teaterfolk mener, at både Ibsen og Shakespeare trænger til at blive gennemskrevet, så ethvert dameblad, et god-aften-Danmark-program eller en kulturside i et københavnsk dagblad kan forstå problematikken, men forhåbentlig er det en fase, som meget snart er ovre.
Eller tager jeg fejl: lever vi i en tid, hvor en klassisk tekst slet ikke kan spilles uden at den skal forkortes og omskrives?
Endnu engang forstår jeg ikke den ellers meget interessante instruktør Liv Helm, der har skabt utroligt begavede forestillinger at hun her er tyet til ungdommeligt hjemmestrik.
Jeg giver ikke stjerner.
På Aarhus Teater spilles lige nu også ”Kong Lear” dog som regiteater, hvor instruktøren Katrine Wiedemann har været ude med den store grønthøster over for teksten, men dog ikke selv har leget dramatiker. Og midt i det hele står Jens Jørn Spottag. Se anmeldelsen:
Kong Lear på Husets Teater
9 sep. — 7 okt. 2023
Medvirkende
Dejan Čukić, Nanna Cecilie Bang
Tekst
Liv Helm med tekster af Nanna Cecilie Bang, Dejan Cukic og William Shakespeare i Niels Brunses oversættelse. Der indgår citater fra Charlie Kaufman og Katherine Angel.
Instruktør / Liv Helm
Scenograf & kostumer / Christian Friedländer
Lyddesign & komponist / Emil Assing
Lysdesign / Christian Vest Berntsen