∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Flot at skue, sejt show, men lidt overflødig historie.
Tænk at det Kongelige Teater orker at sætte hele Ulvedale-projektet i gang. Der er en enorm publikumstribune, en scenografi, der har krævet en tunnel under den historiske jord og horder af frivillige, motorcross-kørere, ihærdige ryttere og svenske hestefolk – og selvfølgelig staben af skuespillere, teknikere og andre.
Det tager flere år at få det hele til at klappe, og der er da heller ikke hvert år, at Det Kongelige Teater kan lægge 100.000 ekstra tilskuere på statikken til Kulturministeriet. Men i år lykkes det, og de fleste billetter er allerede solgt – på forhånd. Så her skal ikke leges jomfru bagklog eller demonstreres sure miner.
Kong Arthur. Pressefotos: Miklos Szabo.
Kong Arthur er en sød og sjov sommerunderholdning, især hvis man har tøj og tæpper med og ikke lider af højdeskræk. For der er rigtig mange rækker på skråningerne derude i Ulvedalene. Men alle kan se, og Palle Steen Christensen har skabt en scenografi, der er både til fantasy og lidt til det gamle. Med et par runde spillesteder fungerer spillet effektivt omkring de to væsentlige lokaliteter: soveværelset og det runde bord. Det hele kører velsmurt i Heinrich Christensens instruktion.
Kong Arthur. Pressefotos: Miklos Szabo.
For Arthur er Ridder af det runde bord. Han er en god mand nu, har vist ikke altid været det, men med Nicolas Bro i hovedrollen, tror vi på alt. Han er så overbevisende, uanset om han er skurk eller helt. Ole Lemmeke har fået tildelt en rolle, som dramatikeren Jokum Rohde har skabt hen over et bredt galleri af Shakespeares klovne – dvs. klog og irriterende på en gang og her ovenikøbet også tryllekunstner og magiker. Tammi Øst er den onde søster, mens Marie Louise Wille skal være den uimodståelige kvinde.
Kong Arthur. Pressefotos: Miklos Szabo.
Men bedst af alt, udover de hurtigt løbende heste, er koret anført af Xenia Lach-Nielsen. Det dukker op på forskellig vis i grotesk fascinerende turkise fantasy kostumer klippet ud af maleren Martin Bigums univers. Og netop som man tænkte, at nu falder natten på, nu løses alle tråde, nu bliver vi snart fri for at kludre rundt i alle de engelske navne, dukker nogle motocross-gutter op af mørket. Med øjne så store som tekopper kører de igennem natten og hen til de tre tusinde publikummer.
Handlingen er besværlig og taget fra hele fonden af Kong Arthur-litteratur, og Jokum Rohde er som behændig dramatiker vant til at klare den slags udfordringer. Men som min sidemand sagde: Hvorfor ikke skrive et stykke hen over vor egen danske historie eller sagnhistorie? Så får børnene lidt kultur med oveni. Dronning Dagmar – Gorm den Gamle – eller en anden gut, vi kender lidt til i forvejen.
Kong Arthur er dog ok denne sommer.
Kong Arthur. Pressefotos: Miklos Szabo.