∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Af Eva Zierau.
Flot tidsbillede af 70erne.
Erik (Ulrich Thomsen): Man forsvinder fra hinanden i store huse. Anna (Trine Dyrholm): Man bliver et lille menneske af at bo småt. Sagt af ægteparret Anna og Erik, som har arvet Eriks barndomshjem, et kæmpe hus i Hellerup. Starten på Kollektivet, en sjov og smertefuld film om drømme og bristede illusioner i de frigjorte 70ere.
Erik er arkitekt og underviser på arkitektskolen. Anna er nyhedsoplæser på DR. Sammen har de datteren Freja på 15 år. Anna vil prøve at bo i kollektiv. Erik er imod. Anna får ham overtalt og ind flytter en flok vidt forskellige excentrikere, som kommer med hver deres tilgang til livet.
Foto: Framegrab
Den selvbestaltede formand for kollektivet Ole (Lars Ranthe) styrer de ugentlige fællesmøder med hård hånd. Man stemmer om alt, lige fra optagelse af nye beboere og udsmidning af gamle til den skrantende økonomi, indkøb af opvaskemaskine, beboernes store ølforbrug og deres manglende oprydning, som Ole takler meget kontant. Alt, hvad der ligger og flyder f.eks. støvler, frakker og tasker, bliver smidt i brændeovnen. Så kan man lære det. De, der bliver nedstemt, bøjer sig ydmygt for flertallet. På trods heraf har vi at gøre med en flok meget tilfredse kollektivister. Korthuset falder imidlertid, da Eriks nye kæreste, den 20 år yngre og smukke arkitektstuderende Emma (Helene Reingaard Neumann), flytter ind. Den frisindende Anna bryder sammen og må erkende, at der er grænser for, hvor meget frisind et menneske kan rumme.
Foto: Ola Kjelbye
Historien om Anna og Eriks forhold er filmens omdrejningspunkt. Et ægteskabsdrama om svigt og jalousi, som vi kender det til hudløshed, og som derfor ret beset lige så godt kunne være foregået uden for et kollektiv. De andre medlemmer af kollektivet er bipersoner, som vi ikke ser ret meget til. På den måde er filmens titel lidt misvisende
Foto: Ola Kjelbye
Instruktøren Thomas Vinterberg siger om filmen: Fra jeg var 7 til 19 år boede jeg i et kollektiv. Det var en vanvittig, varm og fantastisk tid, omgivet af kønsdele, øl, akademisk diskussion på et højt plan, kærlighed og personlige tragedier….når jeg tænker tilbage på den tid, er den fyldt med gyldne minder og absurde øjeblikke.
Det er netop det indtryk, filmen gør. Den kredser om det absurde med et overbærende og kærligt blik. Ideen om et fællesskab, hvor alle deler med alle og udlever deres inderste drømme, viser sig senere at være et spændende, men utopisk eksperiment.
Forud for filmen ligger teaterstykket Kollektivet skrevet af Vinterberg og Mogens Rukov. Det blev uropført med østrigske skuespillere på det prestigefyldte Burgtheater i Wien. Opsætningen blev en så stor succes, at Vinterberg besluttede sig til at overføre teaterstykket til film.
Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm yder begge pragtpræstationer som respektive Erik og Anna. Især er Dyrholm blændende som Anna. Det kan simpelt hen ikke gøres bedre. Vinterberg og Tobias Lindholm står bag manuskriptet. De har tidligere skrevet spillefilm sammen bl.a. Submarino(2007) og Jagten(2012).
Filmen varer 111 minutter og er lige det længste, men man keder sig ikke på noget tidspunkt.
Kollektivet, som er blevet udtaget til dette års Berlin Filmfestivals hovedkonkurrence, er en rejse tilbage til 70erne. På mange punkter rammer den lige på kornet. Gå ind og se den.
Trailer og foto forside: Nordisk Film
Instruktør: Thomas Vinterberg
Premiere: 14. januar 2016