∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Klassisk ballet med drags – hentet i Monte Carlo hos Les Ballets Trockadero.
Der er sjov og en lille smule ballade med de i alt 14 mænd på scenen. Der danses et tillempet klassisk repertoire, og faktisk går det hurtigt at vænne sig til de magre mænd i tu tuer med kilotung make up på. Men vupti er et par af dem ude af rollerne og de 5cm lange øjenvipper banker op og ned for at fange publikums opmærksomhed.
Eller de sender små hilsener ud til publikum, en lille tommelfinger op, når et spring er gået godt – eller en ”high five” til en dansekollega. Små, men livgivende tegn, der gør aftenen anderledes. Eller når en af danserne, midt i en pas de quatre, der her godt kan sammenlignes med kluddermor, markerer med venstrehånd: ring lige til mig bagefter.Så banker virkeligheden befriende på.
Sjovest og mest virkelighedsnært er det, når der, som det nu hænder i den klassiske balletverden, skal løftes og bæres. Det må altid være hårdt og tungt, og helt naturligt må disse mandlige dansere puste ud eller måske ligefrem tabe ballerinaen. Morsomt er det også, når der midt i alvoren pludselig bliver ballade og et par dansere markerer med små boksehænder: “Er du ude på skrammer?”.
Den nyere, dynamiske organisation København Danser har skaffet kompagniet til København, og det er mere end godt og ovenikøbet meget apropos i denne uge under Københavns Pride.
Faktisk blev kompagniet grundlagt tilbage i 1974 i New York – først måske som en gimmick, men hurtigt blev gruppen også taget alvorligt og har i de snart 50 år faktisk ikke skiftet fokus, ifølge deres egne oplysninger. Men dansere er skiftet ud. Mange af dem på scenen i København er nye, hentet fra hele verden, men i kompagniet får de straks flotte russiske damenavne og nette parykker, som var de skolelærerinder eller ballerinaer fra Sct. Petersborg. For sådan er det også, både naturefterlignende og helt på egen bold- eller dansegade.
Det er komik, men ikke lavkomik og med en vis grad af ynde.
Er man ikke til klassisk ballet, og forstår man ikke hvordan ”Svanesøen” eller ”Sylfiden” hænger sammen med og passer ind i en moderne samfundsanalyse, er ”The Trocks”, som de også kalder sig, et godt sted at begynde.
På den ene side er der tåspidsdans og piruetter, så både vi dernede på tilskuerpladserne og såmænd også danserne deroppe på scenen bliver helt svimle. På den anden side er der glimt, hvor dans og musik går op i en højere enhed.
Nogle er mændene er meget spinkle af bygning, andre har gode muskler og ikke mindst overarme, men alle kan de danse. Dog var det ikke for alt det humoristiske, kunne man måske ønske sig flere stramme linjer og ben strakt ud. Men det vi får at se er lige netop tilpas til at det både er alvor og sjov, for de har mere end øvet sig – også på tåspidsdansen, som egentlig er en lidt grotesk foreteelse.
Et par af danserne får lov at blive i herrefaget. I uddrag fra ”Svanesøen” har den unge,høje og flotte prins en Andy Warhol paryk på. Mere skal der ikke til for at skabe en sjov distance. Den hvide svane kan det meste med sin tætte krop og vrængende mund, mens der i baggrunden toner et rigtigt Disney Slot Er der et fint trin, er der straks én, som tager et snapshot. Den onde Von Rothbart er som klippet ud af Pantomimeteatret eller en tegneserie, og han er helt igennem en karikatur.
Senere i programmet er der en solo med The dying Swan. Ganske vittigt mister svanen uendelig mange fjer og ryster sig uafbrudt, for sådan er det vel i virkelighedens dyreverden lige før døden indtræder.
Skøndans er det ikke og dog alligevel. Mødet med The Trocks er dejligt befriet for finkulturens svøbe, og omvendt er det heller ikke alt for plat. Med de smukke toner over højtaleren af Tjajkovskij og Bach flyder trinene i lange perioder, som var det grumme alvor.
Publikum var ellevilde, som var det en sommerrevy med gratis drinks i pausen.
Der danses de næste dage:
SPILLETIDER:
- AUGUST 2023 KL. 19:30 (EKSTRAFORESTILLING)
- AUGUST 2023 KL. 19:30
- AUGUST 2023 KL. 19:30
- AUGUST 2023 KL. 19:30
- AUGUST 2023 KL. 14:00 & 19:00
Program for Les Ballets Trockadero of Monte Carlo.
Pjank og pjat og lidt mere.
Med:
Colette Adae, Ludmila Beaulemova, Maria Clubfoot, Holly Dey-Abroad, Nadia Doumiafeyva, Nina Enimenimynimova, Helen Highwaters, Elvira Khababgallina, Varvara Laptopova, Anya Marx, Grunya Protozova, Eugenia Repelskii, Olga Supphozova, Maya Thickenthighya, Minnie van Driver
Bag navnene de virkelige dansere:
Jacques d’Aniels, Bruno Backpfeifengesich, Boris Dumbkopf, Ketevan Iosifidi, Nicholas Khachafallenjar, Marat Legupski, Sergey Legupski, Timur Legupski, Vladimir Legupski, Chip Pididouda Yuri Smirnov Kravlji Snepek, William Vanilla, Jens Witzelsucht, Tino Xirau-Lopez
Artistic Director: Tory Dobrin
Executive Director: Liz Harler
Associate Director: Isabel Martinez Rivera
Program:
LE LAC DES CYGNES (SWAN LAKE, ACT II)
MUSIC BY PYOTR ILYICH TCHAIKOVSKY
CHOREOGRAPHY AFTER LEV IVANOVICH IVANOV
COSTUMES BY MIKE GONZALES
DECOR BY CLIO YOUNG
LIGHTING BY KIP MARSH
The GOLDEN TSARINA
GO FOR BAROCCO
MUSIC BY J.S. BACH
CHOREOGRAPHY BY PETER ANASTOS
COSTUMES BY MIKE GONZALES
LIGHTING BY KIP MARSH
PAQUITA
MUSIC BY LUDWIG MINKUS
CHOREOGRAPHY AFTER MARIUS PETIPA
STAGED BY ELENA KUNIKOVA
COSTUMES AND DECOR BY MIKE GONZALES
LIGHTING BY KIP MARSH