∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Kammerballetten 2024 – The Female Gaze. Takkelloftet.
Det er 6. gang at Alexander McKenzie og co. gennemfører projektet Kammerballetten. Indsatsen har været imponerende og har udfyldt et tomrum og skabt et frirum for yngre koreografer, der via Kammerballetten har fået mulighed for at skabe korte koreografier med de bedste dansere, som oftest fra Det Kongelige Teater.
I år er det kun kvindelige koreografer, der vises værker af og kun en fra danske rækker: Esther Lee Wilkinson.
Ellers er det en genganger, Ella Rothschild fra Israel, der endnu engang kredser om en dysfunktionel familie, hvor ikke mindst gulvtæppet er en vigtig rekvisit, når elendigheden blandt mennesker skal demonstreres kort og kontant på et dansegulv.
Jeg har tidligere skrevet, at koreografen Ella Rothschild må have nogle dystre minder at bære rundt på, og det gentager jeg. Eneste lyspunkt udover en interessant hyperrealisme i set-uppet er musikken i den ballet, hvor koreografen selv har partiet som den ”tredje” i et ægteskab, rullet ind i et gulvtæppe det meste af tiden.
Trio Vitruvi, de tre musikere med Alexander McKenzie ved klaveret, er som vanligt formidabel og hele aftenen værd. Dejligt at lytte til, at se på og vigtigt at mærke den levende musiks kraft – uanset komponist. De plejede også at spille til Verdensballetten, men desværre ikke i år – men her er de med!
De tre mindre, efterfølgende koreografier giver forskellige billeder på menneskelige relationer. Far/datter i karambolage med gulv og en lænestol. Det skulle vist vise en positiv erindring fra koreografens side, men lidt brutalt er det – i betragtning af relationen – og ikke så mange ”nye” bevægelser.
Kammerballetten. 2024. Foto: Tom McKenzie
Ligeså afslutningen, hvor to unge mennesker i bogstavelig forstand tag livtag på hinanden – igen takket være musikken til at holde ud og ligefrem nyde.
En sjov solo, der skyder i alle retninger af Esther Lee Wilkinsons, danset af Liam Redhead fra Det Kongelige Teater, og viser en mand, der er vild, desperat og har krudt i benene, ind imellem.
At der skulle være et særligt feminint blik, som overskriften lyder: The female gaze, ved jeg nu ikke, men Kammerballetten er imponerende – og flot at overleve på 6. år.
Danselivet blomstrer uden for Gamle Scene på Kongens Nytorv, og der er udsolgt overalt: I Tivoli, her på Takkelloftet, til Dansedrømme, på Bellevue, for København har et stort, velvilligt og hungrende dansepublikum. Glem dem ikke.
TRIO VITRUVI: Niklas Walentin, Jacob la Cour, and Alexander McKenzie.
Choreographers: Samantha Lynch, Emma Portner, Esther Lee Wilkinson, Ella Rothschild
Dancers: Sebastian Pico Haynes, Stephanie Chen Gundorph, Liam Redhead, Nazareth Panadero, Doug Letheren, Ella Rothschild, Toon Lobach
Musicians: Niklas Walentin, Jacob la Cour, Alexander McKenzie
Lighting Designer: Frederik Dahl Hougs
Wardrobe Master: Søren Johannessen
www.kammerballetten.dk