∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
K.I.S.S. af Don Gnu og Bora Bora -på turné.
K.I.S.S. – er titlen og er en forkortelse af ”Kvinder i sokker og sandaler”. Det er en sjov og ny vittighed, men her hører underfundighederne næsten op. For hele forestillingen er blot en akrobatisk opvisning til en meget effektiv lydside, hvor tre kvinder vil vise, at kvinder ikke er meget anderledes end mænd. De kan både gøgle, lave badutspring, gå på og balancere med planker, rulle på store bolde og først som sidst være fysisk forskellige. At de også, som de fleste af kvindekønnet for øjeblikket, har langt hår, er en del af forestillingens elementer.
I stedet for K.I.S.S. kunne underholdningen også have heddet H.P.K.B.T. eller T.K.T.G.B. : ”Hvad en planke kan bruges til” eller ”Tre kvinder og tre gule bolde”.
Hvis det er lang til siden, at man har været til cirkus, kan forestillingen måske synes hyggelig og sjov, og er det nyt for tilskueren, at akrobater og jonglører kan bruge deres krop til lidt af hvert, kan de forskellige scener måske synes overraskende.
Men de 60 minutter ville i en forkortet form nok have haft større effekt.
Forestillingen ligger vel i forlængelse af Don Gnus tidligere aktiviteter, der ofte har været en smule præget af mandlige aktører. Nu vil man bl.a. gøre op med den fordom, at kvinder er anderledes. Men hvis man ikke ser noget problem i det, så er det da lidt spild af tid, at to kvinder balancerer rundt med en lang træplanke i 15-20 minutter og igen til allersidst demonstrerer, at de snildt kan bære op til tre – fire planker hver.
På samme vis virker det egentlig også lidt fordomsfuldt, at kvinderne bruger deres hårpragt som våben mod hinanden ved at svinge og ruske rundt i luften med håret. Også det faktum, at de tre aktører rent fysisk er meget forskellige, peger hen imod alm. cirkustradition, hvor der ofte er en meget lille klovn og måske en makker, der har en helt anden kropsbygning og vægt. Og så ler publikum. Men er det morsomt? Nej, vel?
Vi lever i 2025, hvor der lige nu er en masse, der ikke må siges, for ingen må krænkes. Derfor synes det „nye‟ kvindebillede her at være en smule hengemt.
Jeg ved derfor ikke helt, hvad der er K.I.S.S.’s ærinde. Der står nogle dyre ord i programmet om kvinder, men den største kunst i denne omgang synes at være modtagelsen af støtte fra en række private fonde og offentlige tilskudsgivere. For hverken cirkus eller revy er accepteret som tilskudsberettiget ”teaterkunst” i Danmark.
Set på Aveny-T. d. 12.3.2025.
Produceret af DON GNU i samarbejde med Kamilla Wargo.
Performance & koreografi:
Nadja Bounenni, Giulia Quacqueri & Paulína Šmatláková
Iscenesættelse & koregrafi:
DON GNU
Med-instruktør:
Kamilla Wargo
Video, lys og foto:
Christoffer Brekne
Komponist:
Alice Carreri
Assistent:
Alma Vinum Jakobsen
Producent-team:
Sandra Délen & Malene Cathrine Pedersen
Co-produceret af:
BORA BORA – dans og visuelt teater
Støttet af:
Augustinus Fonden, C.A.C. Fonden, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Statens Kunstfond & Aarhus Kommune.