∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Medrivende drama af Pedro Almodóva..
Pedro Almodóva er den største og internationalt mest succesfulde spanske instruktør siden den spanske surrealist Luis Buñuel. Gang på gang har Almodóva overrasket med sine symbolske, bizarre og mystiske film som Alt om min mor(1999), Tal til hende(2002) og Huden jeg bor i (2011). Julieta er mere afdæmpet i stilen end hans tidligere film, men der er også noget gådefuldt og kuriøst ved denne. Genremæssigt bevæger vi os, som i flere af Almodóvas film, indenfor en blanding af thriller og drama.
I første scene møder vi den midaldrende Julieta på en travl gade i Madrid. Her støder hun på sin datters barndomsveninde Bea. Julieta har til sin store sorg ikke set sin datter Antia i 12 år. Bea, derimod, har for nylig mødt Antia og kan fortælle, at hun bor ved Comosøen og har tre børn. Julieta ved intet om dette. Antia har ikke villet se sin mor, siden hun som 18 årig tog på et tremåneders retreat i Pyrænæerne. Indtil den dag havde mor og datter aldrig været adskilt. Julietas sorg over at have mistet Antia og endda at få at vide, at hun har tre børnebørn, som hun ikke kan se, slår hende helt ud. Man føler i den grad med hende. I nærbilleder fokuserer kameraet på hendes fortvivlede ansigtsudtryk. Stærk start på filmen.
Foto: United International Pictures
Julieta, som ellers skulle flytte med sin kæreste til Portugal, bryder forbindelsen med ham og flytter tilbage til det kvarter, hvor hun boede med Antia. Her nedfælder Julieta i brevform sin livshistorie til sin datter. Hun fortæller om sit møde med Antias far, fiskeren Xoan, om deres stormende forelskelse, om sit arbejde som underviser i klassisk litteratur, om skyldfølelse og et altoverskyggende savn. Dit fravær fylder mit liv komplet skriver hun i et af sine breve.
Sådan får vi i flashback stykket historien om Julietas liv sammen. På en gang knugende og forløsende. Arvesynden er alle steds nærværende. Du bliver som det ophav du er rundet af, synes at være Almodóvars budskab.
Foto: United International Pictures
Almodóvars oprindelige inspiration til filmen var Alice Munroes novellesamling Runaway: Tre af novellerne har samme hovedperson, kvinden Juliet, men hænger i øvrigt ikke sammen. Jeg prøvede at hægte dem sammen og opfandt det der manglede, siger han.
Det er lykkes ham at få en sammenhængende og gribende historie ud af sit forlæg. Et barsk drama med antydningen af et mysterium. Hvordan kan et menneske, som vi elsker forsvinde ud af vores liv uden et ord? synes at være filmens præmis.
Julieta spilles af to skuespillere Ariadne Ugarte som ung og Emma Suárez som ældre. Det kan godt virke forstyrrende på helhedsindtrykket at to skuespillere spiller den samme karakter, men de ligner hinanden. Den ene blot i en yngre udgave af den ældre, så det fungerer fint her.
Foto: United International Pictures
Visuelt er filmen smuk med panoreringer over Spaniens storslåede natur herunder flotte uspolerede kystområder. Billederne fra Madrid har et nærvær og en intensitet som understøtter det smertefulde drama.
Julieta er ikke en af Almodóvas bedste og mest originale film. Men den er medrivende og bestemt værd at se.
Instruktør:Pedro Almodóva
Trailer: United International Pictures
Premiere: 8.september 2016