∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse / Ulla Strømberg.
Jens Lund, Forvandlede blomster på Nivaagaard Malerisamling.
Pressefoto.
Hvor er det sjovt at blive overrasket og lære nye kunstnere at kende. Sådan er det på Nivaagaards Malerisamling netop nu, der i et samarbejde med Vejen Kunstmuseum viser Jens Lunds værker. Og hvem var det nu lige, han var?
Jens Lund er ukendt af de fleste, samtidig med Rudolf Tegner, ham med museet oppe i Dronningmølle og de store skulpturer, der godt kan virke lidt eller meget svulstige.
Med Jens Lund er det lidt det samme, bortset fra at han primært arbejdede grafisk, med pen og tusch i små formater. Men hans motiver, arabesker, symbolistiske snirkler er afgjort i familie med Tegners kunst.
Jens Lund blev født i 1871 som søn af en kongelig hofsnedkermester. Moderen døde i barselssengen, faderen – da Jens lund og hans tvillingesøster var 12. De kom siden hen aldrig til at mangle penge. For Jens Lund var det måske netop dét, der gjorde, at han ikke maste på for at blive en del af parnasset, få solgt værker eller nå ud til offentligheden.Han behøvede ikke at sælge for at leve.
Lidt sent opdagede han, at det var grafikken og billedkunsten, der trak, hvorefter han tog til Paris og blev en del af en dansk kunstnerkoloni: Her dyrkedes symbolismen af Rudolf Tegner, Johannes Holbek og Niels Hansen Jacobsen, der i dag præger hele Vejen Kunstmuseum med de symbolistiske, forvredne skulpturer.
Jens lund giftede sig i Danmark, inden afrejsen, og efterfølgende kom han med hustruen til at bo på Strandvejen i Hellerup til sin tidlige død i 1924.
Foto: US.
Han var en eminent grafiker. Papiret blev fyldt med tilpas mange detaljer i tidens sprog.
Men det er en indre, næsten sammenhængende historie, der primært interesserer ham og som han udgiver i tre bogpublikationer, naturligvis selvfinansieret.
Forvandlede Blomster udkom i 1899. Vennen Holbek kom også med en bog, Omkring Midlet, som betaltes af Lund. Der er ikke mange tekster, det er tegningerne, der viser en indre fortløbende, sjælelig beretning. Blomster er ikke blomster i gængs forstand, men udtryk for vækst, kraft og forandring. På linje med træer, som også er et yndet motiv og ligeledes kom i bogform.
I 1930erne var der flere kunstnere med Asger Jorn og Richard Mortensen i spidsen, som fattede interesse for den oversete kunstner.
Når udstillingen kommer nu, efter at have været vist i Vejen, skyldes det, at de fleste af værkerne blev testamenteret til museet i Vejen. Efter et flerårigt forskningsarbejde foreligger der nu et mastodont katalog over Jens Lund – imponerende udført af Therese Nielsen, som er leder af museet.
På Nivaagaard hænger værkerne flot. Det eneste, man kunne ønske sig var måske en minibog, hvor historien blev fortalt, let tilgængeligt, for det store katalog er et såkaldt prestigekunstkatalog, som er nødvendigt for fagfolk, men kræver en dåseåbner for den alment interesserede. Det glemmer kunsthistorikerne ofte i forbifarten.
I øvrigt er Nivaagaard hele sommeren et længere besøg værd. Oven i denne interessante nyopdagelse, har det lille museum omhængt sin imponerende samling af dansk og udenlandsk verdenskunst i kategorierne: renaissance, barok og guldalder. Det er lige at gå til. En minikunsthistorie. Og et indlysende supplement er lånene fra Louisianas samling af dansk modernisme, de billeder der i gamle dage hang i det første havestuerum på Louisiana med Lundstrøm, Isaksen og Hoppe.
Og så er der også smukt i haven uden for det lille museum.
Jens Lund. Forvandlede Blomster.
13.6. – 4.10.2015.