Anbefaling (selvbiografiske og semi-selvbiografiske værker får ikke stjerner).
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Jens Albinus’s roman om en mand, der hedder Albinus.
”Kunsten at køre baglæns – en forestilling” er bogens titel, og bogen markedsføres som en roman.
Begavet og underholdende roman, som ikke mindst handler om en reflekteret, men også lidt forvirret teatermand. Den oplagte julegave til alle teatergale.
Hovedpersonen hedder Albinus og har været leder af et teater ved Halmtorvet (læs Husets Teater).Tillige har han haft hovedrollen i en tv-serie, der havde titlen ”Den store fugl” (læs Ørnen), og han er velbevandret i den store litteratur. For når det hele brænder, fyldes hans hoved af citater fra verdenslitteraturen. Samtidig slynger han også om sig med fragmenter af Shakespeares ”Hamlet”, lidt ”Lear”, og litterære koryfæer inden for moderne tænkning som Robert Musil, Samuel Beckett og selvfølgelig Michel Houellebecq, som vist er en af personen Jens Albinus’ yndlingsforfattere.
Hvis man alligevel glemmer det selvbiografiske på det mere personlige plan, dvs. også angsten og usikkerheden ved at leve, og blot tager teaterlederens situation alvorligt, er beskrivelsen flere steder hylende morsom. For teatret ligger i en kommune, (læs København), hvor det er socialdemokrater og resten af venstrefløjen, der bestemmer over kunsten. Og de overvejelser imellem kloakker, teaterkunst og publikumsgrupper er ikke kun sjove, de er desværre også dødsens alvorlige. For sådan er virkeligheden derude. Albinus rammer kulturpolitikkens groteskhed på kornet.
Dermed kommer hele første del og anden del, som handler om Danmarks Radio, til at minde om et par film, der netop har vendt op og ned på begreberne. Jeg tænker på Lars von Triers ”Direktøren for det hele”, hvor en frygtelig selvhøjtidelig skuespiller bliver betalt for at agere direktør – og rollen som skuespilleren havde Jens Albinus faktisk. En anden film, som kom for få år siden, den svenske ”The Square”, gør i ekstrem grad grin med hele kunst- og kulturparnasset. En ”scene” i bogen er kraftigt inspireret af ”The Square”. Da figuren Albinus er ude at holde foredrag, lyder det pludselig fra salen: ”Vi psykisk syge vil også høres. Hvor bliver Galebevægelsen af?” Og selvfølgelig bliver også Duchamp og hans toiletkumme fra 1917 nævnt for at pointere, at kunstbegrebet i dag fortsat er flydende.
Men fik nogle af de to film langtidsvirkende betydning? Nej, desværre ikke – og sådan går det nok også med Albinus’ bog. Men morsomt er det, når de forskellige ledere i Danmarks Radio programmerer sig selv til at lave en ”succes” – ikke en bestemt serie. Succes er mantraet, for den øverste i afdelingen skal gerne have nogle priser, han kan sole sig i. Uhyggeligt, men tæt på sandheden. Også når meddirektøren på teatret knapper lidt ned i skjorten, før hun går ind til det afgørende møde med politikerne, der skal afgøre teatrets fremtidige tilskud. Og der er næppe nogen inden for showbizz, der vil påstå, at den manøvre ikke fremmer sagen.
Hvem inden for teaterbranchen er ikke stødt på tåbelige projektansøgninger, der bruger de moderigtige ord og problemstillinger? Her balancerer forfatteren Albinus på en knivsæg imellem det politisk korrekte og det ukorrekte. Desværre falder han ikke i. For så havde det måske været endnu farligere.
Forestillingen eller romanen har fire afdelinger, hvor tredje del tager udgangspunkt i Petrarca, den italienske digter fra 1300 tallet. Ganske fiffigt er det Petrarcas bestigelse af bjerget Mont Ventoux, det bl.a. handler om og ikke et ord om cykelløb. Men bjerget er ganske berømt i Tour de France-kredse. Men så populistisk er forfatteren Jens Albinus slet ikke.
Der er sikkert meget mere gemt i skribenten Albinus, nu, hvor han først er gået i gang og i øvrigt ikke er teaterleder længere. Der sagde han stop i begyndelsen af 2021. Dengang fik jeg efter lidt overtagelse lov at offentliggøre et interview, han stillede op til i november 2020: https://www.kulturkupeen.dk/interview-med-jens-albinus-november-2020/
Med denne ”debut” som rigtig forfatter og ikke blot bearbejder af dramatiske tekster, er jeg sikker på, at Jens Albinus vender tilbage igen som forfatter. Han har på smukkeste vis indpakket denne første bog i ”Mens vi venter på Godot” af Samuel Beckett og givet et par hint til “Molloy”, et andet Beckett-værk. Så Jens Albinus vil snildt kunne skrive henover både Shakespeare og Kierkegaard (som jo også har en henvisning i titlen) og mange andre af de store forfattere, for derved at afdække nogle af de eksistentielle problemstillinger, som alle eftertænksomme mennesker tumler med – og det, uanset om de er skuespillere eller ej.
Ps Jens Albinus er mere end en intellektuel name dropper. Der er gode litteraturhenvisninger bagest i bogen til alle de citerede forfattere. Det er fint. Det må også bemærkes, at bogen er smukt trykt med plantin på mat papir. En nydelse at læse bogen.
Selv har forfatteren Jens Albinus også nogle fyndord, som er gode at tage med sig:
s.91: Hovedpersonen Albinus er ude at holde foredrag og publikum……”De forstår ikke en brik af, hvad Shakespeare siger, eller hvad jeg siger, eller hvad det hele refererer til eller skal gøre godt for, men de mærker noget. Måske er det bare spejderbevægelse. Måske ikke.”
s.94: Beskrivelsen af det forliste ægteskab:” To gamle ringvrag. Det føles helt hjemligt”.
s.119: At mislykkes er din mulighed – citeret fra en teaterfacade i Berlin.
s. 192: og så noget, man måske skal tage som et kompliment, her om en ældre scriptgirl: … ”I et kort nu minder hun mig om publikum hjemme på teatret. De spinkle, vedholdende, uimponerede, men møgstædige ældre damer, dem, der til syvende og sidst bærer hele kulturlivet oppe, uanset hvordan vi så skaber os.”
Mere om Jens Albinus på kulturkupeen.dk: https://www.kulturkupeen.dk/tag/jens-albinus/
”Kunsten at køre baglæns – en forestilling” af Jens Albinus.
Udkommet i september 2021 på Forlaget 28B