∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Varmhjertet komedie.
Helt ærligt, vejret er ikke just til at sidde og zappe rundt på Netflix. Det gælder om at komme ud og nyde sensommeren. Hvis man alligevel en aften har lyst til let og fornøjelig feelgood film på streamingtjenesten, kan man godt tune ind på Instant Family, som bygger på en sand historie om et ungt tjekket ægtepar Pete(Mark Wahlberg) og Ellie (Rose Byrne), som bliver plejeforældre for tre børn, der kommer fra et hjem med store problemer.
Ellie og Pete har deres eget renoverings firma. De renoverer gamle og nedslidte bygninger, river al indmaden ud og bygger op, så de fremstår indbydende og moderne. Vi ser potentiale i noget, og så fixer vi det siger Pete i begyndelsen af filmen, en erfaring de får stor brug for, da de nogle måneder senere pludselig står som plejeforældre for tre latinamerikanske søskende. Den stride teenager Lizzy (Isabela Moner), den følsomme og forsigtige Juan (Gustavo Quiroz) og den lille skrigende Lita (Julianna Gamiz).
Det er ikke nemt at få afsat store børn med en traumatisk baggrund til plejefamilier. De vil typisk hellere have et enkelt mindre barn, som ikke har været igennem for mange skuffelser. Et lille barn har nemmere ved at tilpasse sig. Og en søskendeflok på tre gør ikke just processen nemmere.
Snart viser det sig også at være noget af en mundfuld. Lizzy kommer i dårligt selskab og er i konstant opposition til Rose og Pete. Juan har svært ved at tilpasse sig den nye skole, og Lita græder meget. Vi har lavet en stor fejltagelse, og vores liv er noget lort fra nu af. Jeg fortryder. siger Rose ærligt til en af de mange møder, de har med myndighederne, hvor den Oscarvindende Octavia Spencer, som vi bl.a. kender fra Hidden Figures(2016) og Selfmade(2020), spiller rollen som en socialrådgiver, der finder egnede plejefamilier.
Filmens manuskriptforfatter og instruktør Sean Anders og hans kone er selv forældre til tre adopterede børn. Man fornemmer, at han har trukket på sin erfaring på området.
Filmen er ind imellem drivende sentimental, men den har noget på hjerte, og jeg indrømmer blankt, at der var et par scener, hvor jeg fældede en tåre. Den er også morsom. Rose Byrne har et naturligt talent for komik. Den prisbelønnede australske skuespillerinde er både sjov og sødmefyldt. Vi har set hende for nylig i rollerne som Annie i Bare Juliet og som Bea i animationsfilmen Peter Kanin. Mark Wahlberg som Pete er også udmærket, måske knap så sjov, men meget troværdig. Deres respektive karakterer bevæger sig konstant på et knivsæg mellem afmagt og håb. Det er det, der giver filmen nerve.
Under filmens sluttekster ser man stillbilleder af instruktøren Sean Anders virkelige familie herunder hans adoptivbørn, da de var små. Bare det faktum, at han og hans kone påtog sig rollen som adoptivforældre for tre børn, indgyder stor respekt .
Er man i sit sentimentale hjørne kan man godt bruge tid på at se denne varmhjertede komedie.
Instruktør: Sean Anders
Filmselskab og distribution: Paramount Pictures