4 stjerner.
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Først var “I love Dick” en overset, autobiografisk roman, som udkom i 1997.
Siden er “I love Dick” vist blevet en kultroman hos visse feminister. Jens Albinus har dramatiseret og instrueret denne komplicerede, amerikanske pseudo-intellektualistiske, semi-pornografiske tekst, hvor personerne på bedste franske, amerikanske og såmænd også svenske manér kaster rundt med navne på filosoffer og fremmedgjorte gloser, alt imens samtalen faktisk handler om sex. Er det morsomt? Måske, men forestillingen er i hvert fald flot skruet sammen, teksten kører i en interessant symbiose med Ditlev Brinths markante scenografi, som har masser af “konnotationer” og referencer, og de tre, ganske forskellige, skuespillere supplerer hinanden fortræffeligt: Marina Bouras, Steen Stig Lommer og Jimmy Jørgensen, som heldigvis også får lov at synge. Historien er ganske irriterende, forestillingen interessant, mens hele teksten er trykt i programmet. Hvilken god idé. Tak for det.
(Beklager den korte anmeldelse. Det skyldes en dårlig højre hånd, Uddybelse følger snarest.)