Interview ved Ulla Strømberg.
Aalborg Teater i transformation, for den nye teaterdirektør har en drøm.
Aalborg Teater har med Thomas Bjørnager i chefstolen fået en ny direktør, der kommer fra Danmark og endda nordenfjords.
I en efterårssamtale afslører han nogle af de tanker, der skal sikre landsdelsscenen livskraft og fornyelse i et samfund, der er under fortsat forandring.
Aalborg Teaters historie er lang og broget med meget forskellige direktører igennem årene og en stjernerække af gæsteskuespillere. Teatret har stadig til huse i en bygning fra 1878 i Jernbanegade.
Med den nye teaterdirektør ser fremtiden spændende og moderne ud, for den nye chef har mange planer om den teaterinstitution, der i perioder har syntes meget borgerligt. Men det skal være anderledes, for Thomas Bjørnager vil servicere hele lokalbefolkningen, ung som gammel.
Thomas Bjørnager er uddannet arkitekt, har virket som scenograf og er lokalt forankret, opvokset i Lønstrup, og så kan man næsten ikke komme mere nord eller vestpå i Danmark.
”Mange har syntes, at det med Lønstrup er vigtigt, men jeg kommer til Aalborg efter 33 års arbejde andre steder og en lang ”rejse”. Men det er rigtigt, Lønstrup er jo langt ude på landet. Som jeg har sagt flere gange: derude er der altid modvind, og det er måske det, man har med sig, og som kan være ganske nyttigt at være vant til.
Derude hersker der også en repressiv tavshedskultur, som gør, at hvis man stikker næsen frem, skal man kunne forsvare det.”
Men du kommer til Aalborg efter mange år i Norge som teaterchef i Molde:
”Jeg kom til Norge, efter at havde arbejdet i 15 år som free lance scenograf i Danmark, Tyskland og Norge. Jeg vidste, at de var i gang med et spændende nybyggeri og satte mig ind i fremtidsplanerne for Molde, også på det større kulturpolitiske plan og herunder det økonomiske. Jeg kunne derfor i min ansøgning formulere et fremtidsperspektiv for teatret i samklang med en række andre kulturinstitutioner i byen, herunder en stor jazzfestival.
Jeg har jo en arkitektbaggrund og min værkstedssnilde var også god, da jeg efter at have fået stillingen skulle styre det igangværende projekt. Efter 6 måneder kunne jeg klippe snoren over.
Sammen med de erfaringer og en personlig proces betød det nok, at jeg turde række ud efter en sådan stilling. Som scenograf havde jeg prøvet meget: Den Jyske Opera, Betty Nansen Teatret og andre steder, men jeg havde nok brug for at tænke større.
En scenograf er jo per definition projektleder og skal på hvert teater afkode hele værkstedet og finde ud af, hvor styrker og svagheder ligger.”
Kan du lide at styre?
”Jeg kan godt lide at arbejde sammen med andre. Det er samtidigt interessant at komme ind i det rum, hvor der også er kulturpolitiske overvejelser, ikke mindst i forbindelse med scenekunsten. Det er vigtigt, at man også tænker kulturpolitisk.”
KULTURPOLITIK
Hvor føler du mest slægtskab, med politikere eller kunstnere?
”Det kan jeg ikke sige, men jeg tror, at der altid er tale om noget politisk, når vi taler om kunst.”
Thomas Bjørnager har flere lovord om det norske system, hvor man forsøger at lade bevillingerne følge prisudviklingen, og hvor der også er opmærksomhed omkring unge talenter, så de kan komme ud i verden.
Thomas Bjørnager peger også på en arbejdsmodel, oprindelig udviklet på Aarhus Universitet, den såkaldt ønskekvistmodel: At ville, at kunne, at skulle som nogle brugbare parametre i tilgangen til scenekunst.
Så går samtalen over til de vilkår, som de større danske teaterinstitutioner er underlagt, hvor kulturministeriet, før corona satte ind, ønskede og krævede en fortsat vækst i besøgstallet. Snart står en fireårs-aftale, 2024-28, for døren, så det hopper vi henover i samtalen. Men det er vigtigt at erindre, at Aalborg Teater får færre midler end både Aarhus Teater og Odense Teater, et historisk faktum, der ikke er blevet rykket ved. Det kan også gøre samproduktioner med Aarhus Teater komplicerede:
”Vi har her i Aalborg ikke så mange pladser som f.eks. Aarhus Teater. Det gør samarbejder svært, hvis udgifterne deles lige over, for vi kan ikke sælge så mange billetter. Også scenografien skal skæres til, hvis den skal stå på Aalborgs lille, store scene. Ved større gæstespil fra Det Kongelige Teater holder transportvognene foran Aalborg Hallen, fordi vi er for små!”
DRØMMEN
Den store drøm og det, der nok fik Thomas Bjørnager til at søge stillingen på Aalborg Teater, ligger ude på den såkaldte Spritgrund, Spritten, der hvor Spritfabrikken tidligere lå. Ovre i København ved man ikke så meget om de mange planer og konflikter, der har været. Men det synes som om, det vil lykkes at skabe noget stort, anderledes og sammenhængende imellem kunst, teater og andre kulturelle udfoldelser, for Aalborg har drift og fremtidsvisioner.
For Thomas Bjørnager er det indlysende:
”Jeg har en drøm om, at Aalborg Teater skal være det store, fantastiske samlingssted for det trofaste publikum, vi har haft, og som skal fastholdes, og nye, der vil komme tid. Det er et kunstnerisk projekt, hvor det bliver min opgave på Spritgrunden at stå for et nyt spillested.
For mig giver det god mening. Mens min forgænger, Hans Henriksen, godt kunne lide den gamle bygning og at stå på scenen og instruere, så er det anderledes for mig. For jeg kommer fra Norge og Molde, hvor ledestjernen var crossbranding. Vi prøvede at synliggøre os, mens der var publikum til jazz-festival. For nogle gik hjem fra vores teaterforestillinger uden at forstå meningen. Men jeg kunne derfor sige til dem: ”Forstod du, hvad jazzmusikken betød? Prøv at gå i teatret, som var det en koncert… der behøver ikke at være en klar mening.”
Nogle gange lykkedes det i Molde. Vi kunne i en amerikansk serie dekonstruere ”Omstigning til paradis” og også spille en mere klassisk version af ”En sælgers død”. Det var i de seneste år, jeg var der, og publikum accepterede det.
Alt det, tror jeg, kan bindes op på en ny teaterbygning her i Aalborg. For i den gamle bygning daler støvet ned hele dagen, og der er først liv om aftenen. Men jo mere liv, der er i vores foyer igennem dagen, jo bedre, siger mine mange erfaringer fra Norge.
Til hele 2024 har vi fra en lokal bank fået over en million kr og vil prøve at lave forsamlingshus i foyeren her i den gamle bygning. Det gør vi ud fra en strategisk tanke. Hvis vi sprænger de rammer, vi har her, og begynder allerede nu, bliver argumenterne for en ny bygning stærkere, og vi kommer tættere på målet.”
For Thomas bjørnager er Aalborg en fantastisk og kraftfuld by, der igennem de seneste årtier er vokset med bl.a. Musikhuset og Utzon Centret og inddragelse af store dele af havneområdet. Nu mangler der kun den gamle Spritgrund og en genanvendelse af havneområdet i nærheden, hvor der allerede er et streetfood marked.
”Der er et narrativ her i Aalborg, som alle kan skrive under på, lige fra sognepræsten, skolelæreren til arbejderen.
Aalborg bys udvikling har betydet, at betonarbejdernes børn har fået en universitetsuddannelse. Det er min egen formulering, men ikke desto mindre sand.”
Ikke uden grund tror Thomas Bjørnager på den kraft, der fortsat ligger og ulmer i Aalborg. Derfor vil Spritgrunden om få år være et nyt kulturelt centrum.
Lige nu står Holbergs ”Maskerade” for døren i den gamle teaterbygning med teaterdirektøren som både instruktør og scenograf. Der er premiere lørdag d.18.11.23.
Aalborg Teater og Aalborg by er i en gennemgribende transformation, der bliver spændende at følge.
/US
Tidligere teaterdirektører i Aalborg (hentet fra teatret hjemmeside)
:
1878-1915: Julius Petersen
1915-20: Svend Wedel
1920-28: Jacob Jacobsen/Peter Kjær
1928-32: Gerda Christophersen
1932-37: Ingen teaterchef (udelukkende ramme for gæstespil)
1937-38: Jakob Nielsen
1938-40: Jakob Nielsen/ Bjarne Forchhammer
1940-45: Biograf for den tyske besættelsesmagt
1945-54: Poul Petersen
1954-60: Bjarne Forchhammer
1960-65: Karen Marie Løwert
1965-68: Poul Petersen
1968-73: Ebbe Langberg
1973-81: Leon Feder
1981-85: Daniel Bohr
1985-94: Mogens Pedersen
1994-01: Malene Schwarz
2001-11: Geir Sveaass
2011-15: Morten Kirkskov
2015-23: Hans Henriksen
2023 – : Thomas Bjørnager