Hormondagbogen – gæstespil på Takkelloftet på Operaen.

∗∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Hormondagbogen –  gæstespil på Takkelloftet på Operaen.

”En intim opera om hormoner – vi fejrer livets overgange”. Det lyder da som lige netop det, vi står og mangler en kunstnerisk fortolkning af. Måske derfor har fire fonde støttet projektet  økonomisk, og Det Kongelige Teater åbnet dørene på Takkelloftet. Det er da lidt af en blåstempling.

Forestillingen er et samarbejde imellem Figura og Out of Balance. Et samarbejde imellem to kunstnergrupper kan gå flere veje, mod det gode – og mod det mislykkedes. Med “Hormondagbogen – en intim opera om hormoner” er det på ingen måde lykkedes at realisere de ideer, som henholdsvis musikgruppen Figura må formodes at have haft, og så det input som teatergruppen Out of Balanz er kommet med. Efter de tres lidt usammenhængende minutter stod der udover de fem medvirkende mindst 6-8 yngre kvinder på scenen for at tage imod applaus, og som min ledsager hviskede: “For mange kokke fordærver maden”.

På det musikalske område  med både guitar, sav, papir, sax og  div trommer m.m. var der indimellem tilløb til noget ganske spændende, selv om det ikke var indlysende, hvorfor der var klippet og klistret i nykomponeret musik og gamle kendte toner. Heller ikke tekstsiden med nydeligt oplæste små digte af Ursula Andkjær Olsen over højtaleren gav mening.  Men det springende punkt var de optrædende.

Musikere er musikere, og de behøver altså slet ikke ”performe”, hvis det ikke ligefrem skal være fluxus-agtigt. Indimellem følte jeg mig hensat til 1960-erne, hvor man fandt det interessant at blande kunstarter og vende meget på hovedet.  Men hvorfor her?

Scenografisk var lyset fint med spot på udvalgte elementer, som  var spredt på gulvet og indimellem bannere med indlysende ord – alt sammen set før, men ok her.

Historien om hormoner hos kvinder, når de nærmer sig de halvtreds år, har selvfølgelig en vis appel hos nogen. Men det hænger slet ikke sammen, at der er en moden kvindelig musiker som mimisk personificerer problemet ved at vifte lidt med skjorte og jakke, mens en yngre (højgravid) kvinde er vokalstemmen uden at det var muligt at fange, hvad hun sang.  På et tidspunkt kravler denne unge kvinde ind i et hvidt telt efter at have gået balancegang på gulvet imellem hvide æg! Men så skete der ikke mere,  og siden kravlede hun bare ud igen.

Figura som musikgruppe stod for få måneder siden bag en interessant kammeropera om Nobelfamilien – opført i Koncertkirken på Nørrebro.  I denne omgang synes de taget ved næsen af Out of Balanz.  Googler man denne gruppe, er der ikke ende på de universitetsgrader og udenlandske samarbejdspartnere, de har. Men det bliver kunsten og det kunstneriske budskab altså ikke større og bedre af.  Men på papiret kan det måske imponere diverse fonde.

Jeg håber, at Staten Kunstfonds tværæstiske pulje ser forestillingen og ligeså Solistforeningen af 1921, KODA dramatik og Wilhelm Hansen Fonden. Og jeg ved ikke om der er kvalitetsovervejelser hos Det Kongelige Teater, når de tager gæstespil ind.