Menu Luk

HOHO5: SANTA SINGS. Teater live som julekalender.

Anbefaling af Ulla Strømberg.

HOHO5: SANTA SINGS. Teater live med Dramafronten.

Gaveide til dem, som har alt eller intet!

Kom på besøg i private lejligheder og op i Rundetårn i december.

Dramafronten slår til igen, og fra søndag d.1. december serverer de en julekalender rundt om i København. På ulige datoer, fra 1. – 11. december, kl. 16.30, kl. 17.00 og kl. 17.30. Der skal ikke bestilles billet, man dukker bare op på de meget forskellige og for mange af os også eksotiske steder: private lejligheder, musikbutikker, Rundetårn etc. Hver gang spilles ca. 15 minutter nyskreven dansk dramatik, lige netop Dramafrontens speciale.

Har man fulgt Dramafronten, kan man godt blive afhængig af formen. Har man aldrig oplevet Dramafronten live, er der ingen undskyldning. Nedenfor følger alle de site specifikke steder:

Pris: efter hver ”forestilling” kan man yde lidt julehjælp.

Dramafronten har fungeret i en række år med tilbagevendende readings af ny dramatik. Rhea Leman er primus motor som instruktør, forfatter  m.m. bistået af Tine Berthelsen, der står for det praktiske og PR. En lang række ”kendte” skuespillere stiller op hver gang med nye manuskripter  i hånden og spiller det, der viser sig at være enten fantastisk eller måske bare godt. Mange forskellige dramatikere leverer tekster.

God kalendergave til dem, der har alt, elsker teater og bor i nærheden af eller i København:

Søndag den 1.december
Episode 1
: ”HÅB” af Rhea Leman
Indre By:
I en lejlighed, Store Kongensgade 88, Kbh. K.

Tirsdag den 3.december
Episode 2: ” FØRSTE PRØVEDAG”
af Jens Kløft
Indre By: Musling Vinkælder, Israels Plads, Linnésgade 14

Torsdag den 5.december
Episode 3: ”ET KUP”
af Annegrete Kraul
Indre By: Musikinstrumentforretningen i.K.Gottfried, Kronprinsessegade 44 C

Lørdag den 7.december
Episode 4: ”SANTAS FORSINKELSE”
af Hans Kragh-Jacobsen
Vesterbro:
Teaterbutikken, Den Brune Kødby, Staldgade 37

Mandag den 9.december
Episode 5: ”UNDSKYLD”
af Annegrete Kraul
Christianshavn: Frelsens Hærs varmestue, ”Pakhuset”, Wildersgade 66

Onsdag den 11.december
Episode 6: ”TILLYKKE”
af Rhea Leman
Indre By:
Rundetårn, Købmagergade 52

Alle stykker opføres kl. 16.30, 17.00 og 17.30
OBS: ændringer i spillesteder kan forekomme. Evt. ændringer kan ses på

www.dramafronten.dk


Medvirkende:
Peter Flyvholm, Anette Støvelbæk, Benjamin Boe Rasmussen og Laura Skjoldborg
Hovedforfatter og instruktør: Rhea Leman
Dramatikere: Jens Kløft, Annegrete Kraul og Hans Kragh-Jacobsen
Komponist: Joachim Holbek

www.dramafronten.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *