Kommenteret af Ulla Strømberg.
Heids Hævn – Frederikssund Vikingespil.
”Vi er alle vikinger” lyder budskabet i Frederikssund i de næste uger, når der er dømt Vikingespil. Og man kan hurtigt blive indrulleret i følelsen af, at vi er af samme æt, med samme gamle traditioner.
Vi skal drikke mjød, spise stegt kød med sennep til og bagefter æblekage, men på vikingepladsen er der heldigvis også mulighed for at købe kaffe – og for de svage sjæle: cola og popcorn (!). Et helt gedemarked af vikingetelte, boder og gamle træhuse omkranser spillepladsen, der har rum til mindst 800 tilskuere.
”Vi er alle vikinger” – og der er ikke længere et ”dem” og ”os”, men kun et vi.Vi er sammen til Vikingespil for at blive klogere på vor egen baggrund og identitet. Siden 1952 har der været Vikingespil i Frederikssund.
Læser man programmet, synes det nærmest som om, hele byen er med. 200 står på scenen, folk i alle aldre og størrelser og næsten samme antal bag ved er med til at sikre, at alle får en god oplevelse.
Knapt 400 aktive folk hver aften! At spille viking er tilsyneladende et livslangt projekt. Som forældre, så børn – fortæller flere af de medvirkende i programmet. Denne entusiasme er smittende, og alvoren lyser ud af vikingeamatørerne, når de spankulerer henover græsset og via allerede indtalte replikker på play back manér mimer. ”Hild dig” råbes der, og nærmer konflikten sig, trækkes de store sværd og alle kæmper til næstsidste mand. Også kvinderne får lov at deltage i de store slagscener, mens tre heste i hurtig tempo skaber stemning lige op i snuden på publikum.
Årets vikingespil: ”Heids Hævn” , hvor show er for muntert et udtryk, er med fast hånd holdt sammen og orkestreret af instruktøren Louise Schouw. Flot gået, for alle 200 ved, hvad de skal og hvornår – og alle agerer som aserflokke eller jættehær upåklageligt. Godt ser det ud med den tredelte drejescene i baggrunden, som giver stilfærdige stemningsskift. Lydbåndet fungerer med en meget dramatisk lydside, som på filmmaner sætter ind ved højdepunkterne.
Årets historie er skrevet af Morten Bonde Stenger. Lidt for omstændeligt fortælles om den onde jættekvinde Angerboda, der genopstår som en endnu ondere jættekvinde Heid. Med mange små sidehistorier om jalousi og kærlighed, respekt og mangel på samme får vi lidt efter lidt fat på det samlede univers. Der er ikke mange smil eller vittigheder gemt i teksten og heller ikke så mange dybsindigheder, men rigeligt med replikker, der flyver ud over publikum via højtalere. Det flotteste ved forestillingen er diverse slagscener og slutprocessionen med fakler. For heldigvis slutter historien i fred og harmoni, selv om et par brave mænd bliver ofret på vejen. Det gode ved Valhalla er dog, at her mødes alle brave mænd (og kvinder) efter døden.
I Frederikssund er det hele familievenligt og ikke dyrt – det er jo en amatørforestilling med geist. Forestillingen spiller indtil 15. juli. Husk tæpper.