∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
HamletScenen: Hamlet på kinesisk:”Hamlet – The Revenge of Prince Zi Dan”
Smukt par: Hamlet og Ofelia på kinesisk!
Han er smuk, hun er smuk, de elsker hinanden, men er begge styret af andre kræfter. Hun af sin fjogede far, han af sin døde far – synger de til publikum.
Lidt af en familieforestilling, smuk at skue og ikke spor uhyggelig.
På Kronborg gentages et gammelt gæstespil fra 2005 med Shanghai Peking Opera Company. Engang var det meget eksotisk, men som verden er blevet mindre, er denne ”Peking Opera” version af Shakespeares ”Hamlet” måske i dag mere kuriøs end mærkværdig. ”sød” og let tilgængelig er forestillingen, forstået på den måde, at der er gået til benet i fortællingen om den danske prins, der gerne vil hævne sin faders mord og derfor ikke har overskud til at være forelsket i den smukke Ofelia. Da hendes far så uforfarende bliver myrdet af den elskede, bliver hun sindssyg og begår selvmord. Hendes broder vil derefter hævne sig på Hamlet, men indser til sidst, at den nye konge er djævelen selv.
Shakespares fortælling følges, men forklares grundigt – tilgengæld er der skåret en del væk – og det er ganske fornuftigt. Nu har jeg brugt de kendte navne, men i denne version tales og synges kinesisk (med danske og engelske overtekster), og alt går efter traditionen med dans, lange fasanfjer, der har en utrolig psykologisk effekt og ligeså kvindernes foldede manchetter. For i Peking Operaens tegnsprog er der en uendelig række af symboler og konventioner. Derfor kan det være lidt af et detektivarbejde at overvære en forestilling, Sjovt er det til gengæld, og tiden går hurtigt. Pludselig er der pause – og vupti, så ligger også Hamlet med alle sine flotte flag fastspændt på ryggen, vidt udstrakt, stendød, præcis som også Shakespeare foreskriver.
Kostumerne er klassisk kinesiske og sikkert bygget over en genuin farvesymbolik, som jeg på stående fod ikke kender til. Hamlet skifter kostumer nogle gange, til stadighed i smukke, lyse nuancer. Laertes er derimod i sorte mønstre. Dronningen gul og guldagtig, mens Ofelia er lyserød og hvid i sin vanvidsscene, som var ret bedårende – og kort.
Hele persongalleriet er indsat i en traditionel ramme: kongerne med masker, kvinderne gode og smukke, mens Polonius er en nar – en akrobat, der går med bøjede knæ og kan slå baglæns koldbøtter i luften – også i sin dødsscene!
Det 10 mands store orkester var kraftigt og placeret bag et sort foræng. De spillede måske ikke så præcist, som jeg tidligere har oplevet i kinesisk teater. Der var noget galt med pauseringerne, men det kan der være flere forklaringer på.
Hamlet og Shakespeare kan bruges til en masse. Og bliver det.
Premiereaftenens kinesiske publikum på de første rækker havde en lidt anden teaterkultur end vi nordboere. De løb ud og ind, læste beskeder på mobiltelefonerne under forestillingen, og selv om det højt og tydeligt blev sagt, at fotografering var forbudt, trykkede de løs til stor gene for andre. En mand, også på forreste række, holdt en lille snakkemøde i begyndelsen af anden akt. Det var ganske uhøfligt. Ingen skred ind, måske fordi det var diplomater, som er hævet over alt og alle.
HamletScenen fik allerede sidste år en ny spillescene – ude ved voldgraven. Det er fint, at den er overdækket og derfor kan både skuespillere og musikere klare det danske sommervejr, mens publikum stadig er prisgivet, hvis det regner. Men det er ikke så charmerende en oplevelse. Har altid elsket at sidde i slotsgården og opleve, hvordan aftenmørket langsomt ændrede konturer på tårne og slotsmure. Nu stirrer man ind i et sort bagtæppe. Det må være de officielle myndigheder, der har besluttet flytningen. Men lidt synd efter en 100 år gammel tradition.
Kineserne fortsætter de næste dage – og siden tager nye, mere avantgardistiske gæstespil over.
Se hjemmeside: www.hamletscenen.dk
”Hamlet – The Revenge of Prince Zi Dan”
Shanghai Peking Opera Company
Instruktør: Shi Yokun
Manuskript: Feng Gang
Medvirkende bl.a. Fu Xiru, Guo Ruiyue, Chen Yu, Zhao Huan, Zhu Heji, Geng Lu
Producent: Shanghai Jingju Theatre Company