Kommenteret af Ulla Strømberg.
”Hamlets Stjerne” spillet på Hamletscenen – Kronborg.
Med den nye monolog, skrevet og instrueret af Lars Romann Engel, er ambitionerne skruet op til astronomiske højder. Det er med nød og næppe, at forestillingen lander. Men det lykkes, takket være en koncentreret Ken Vedsegaard, der spiller den krævende rolle som adskillige mænd i tiden omkring 1600 og i nutiden.
”Hamlets Stjerne” er en sindrig konstruktion, hvor en moderne mand skal lære Hamlets rolle, mens hans kone tilsyneladende svigter ham. Samtidigt begynder han at se forskellige konspirationsteorier. Det involverer flere af Shakespeares figurer, både Hamlet og hans faders genfærd, samt ikke mindst astronomen Tycho Brahe, der i flere årtier i slutningen af 1500- tallet residerede på Øen Hven.
På et tidspunkt blev Brahe sendt i eksil i Prag. Der døde han i 1601, men kan næppe have inspireret den skrivelystne William, der havde adskillige kilder at øse af og formodentlig var færdig med sit Hamlet-manuskript allerede i 1599.
Som tilskuer til denne alvorlige og komplekse monolog bruger man megen koncentration på at rekonstruere det historiske forløb i slutningen af 1500 tallet i Danmark. For hvad var det, der skete, da Frederik d.2. døde, og Tycho Brahe pludselig ikke havde en velynder? Sønnen Christian, kun 11-12 år gammel blev konge, men kunne ikke regere, selv om vi alle kender årstallet 1588. Diverse hofmænd, som Vedsegaard også må spille, styrer landet og ønsker tilsyneladende at forgifte Brahe i Prag. Efter de seneste teorier, så vidt jeg har kunnet læse mig til på nettet, blev Brahes lig gravet op i 2010 og indeholdt ikke som sådan giftstoffer!
Der ligger et stor og grundigt arbejde bag både tekst, koncept og Ken Vedsegaards fortolkning. For han skal som skuespiller hoppe fra mandsperson til mandsperson, moderne mand, Hamlet, genfærd, Brahe, Frederik 2., Christian 4., nogle hofmænd, en helt overflødig nar og måske endnu flere.
Det er synd og skaber næsten tumult. Stemningen er dog god nok i det lille rum i en gammel længe inden for Kronborgs volde. Scenografien af Catia Hauberg Engel balancerer fint imellem nutid og et fortidigt laboratorium eller observatorium, mens lydsiden er formfuldendt. Men det er ærgerligt, hvis publikum farer vild i teksten, der kan synes fortænkt.
Lidt humor havde gjort underværker og ligeledes færre stemmer.
Ps. Titlen henviser til Tycho Brahes nyopdagede stjerne: super nova, SN1572 – ifølge HamletScenen.
MEDVIRKENDE: Ken Vedsegaard, Helle Fagralid (stemme), Peter Pilegaard (stemme)
INSTRUKTØR OG DRAMATIKER: Lars Romann Engel
SCENOGRAF OG KOSTUMEDESIGNER: Catia Hauberg Engel
LYDDESIGNER: Daniel Fogh
LYSDESIGNER: Michael Breiner
PRODUKTIONSLEDER: Viktor Holm Lauridsen
PRODUKTIONSLEDERASSISTENT: Joakim Rying Larsen
SCENEBYGGER: Christoffer Pihl
REKVISITØR: Joakim Rying Larsen
TEATERMALERE: Ferdinand Fleicher og Lone Pedersen
MASKE: Lone Pedersen
INSTRUKTØRASSISTENT: Emil Wardeh
SUFFLØR: Linda Madsen
KONSULENT: Lisbeth Jørgsholm/ Hamletacademy
PRODUCENT: HamletScenen
Særlig tak til:
Ove von Spaeth, Peter Hvilshøj Andersen, Claus Thykier, Peter Zeeberg, Niels Brunse og Jan Hansen
*Hamlets Stjerne er ny dansk dramatik skrevet af Lars Romann Engel, inspireret af Ove von Spaeth og Peter Hvilshøj Andersens forskningsarbejde med begrænset udnyttelse af deres tekster samt brug af originaltekster af Tycho Brahe og William Shakespeare.