∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse / Ulla Strømberg.
Teatret Republique har gjort dét, vi har higet efter – skabt en eksportsucces med forestillingen the Tiger Lillies perform Hamlet.
Nu er forestillingen med 3 år på bagen og udenlandsk succes tilbage på Østerbro på engelsk med et par udskiftninger på rollelisten.
Spørgsmålet er så om forestillingen holder? Har iscenesætter-ideerne været langtidsforsikrede eller er det hele gået hen og blevet nydeligt crossoverteater, musik, drama og nycirkus, som alle kan klappe af.
Det pæne salonteater ligger snublende nær, og sådan må det nok være, efter at kompagniet har været på rejse i Mexico, Canada og Holland. Indføling og rytme er måske noget, der kommer hen ad vejen igen når de er faldet til ro i København.
Men rigtigt teater skal genfødes hver aften, så den helt unikke kontakt og kontrakt imellem scene og sal kan folde sig ud. Og det uanset om der er en række tekniske fif, som enhver nycirkus-inspireret forestilling har. Her med Hamlet og Ofelia forenet i drømmesekvenser i luften – Ofelias druknedød i vand med en dragende filmsekvens som baggrund, og Hamlet kæmpende sig hjem fra England igennem silkebølger. For ikke at nævne de gange Hamlet og Ofelia går i luften og forenes i drømme.
Ideen med Hamlet var oplagt. Det kultagtige engelske musikband, The Tiger Lillies, som bl.a. har gæstespillet i Danmark med “Den store Bastian” tilbage i 1999, kunne indgå i samarbejde med Republiques HC Gimbel og Martin Tulinius. Første premiere var tilbage i 2012, hvor der blev spillet på dansk, når det var Shakespeares ord, mens The Tiger Lillies sange naturligt nok var på engelsk.
Nu er det hele på engelsk, eller afarter deraf. Sangeren Martyn Jaques og Hamlet, nu spillet af Caspar Phillipson, taler smukt, mens de andre har hver sin variant. Mest mystisk er fortsat Zlatko Buric, som den onde Claudius – i denne forestilling et fremmedlegeme, men hvorfor?
I det hele taget er der en lang række spørgsmål af mere fortolkningsmæssig karakter, der trænger sig på, hvis man tager forestillingen på ordet: Hvorfor er Hamlet så grådlabil allerede fra starten? Hvorfor er Hamlet, der her er både velformuleret og voksen, alligevel så ødipal og voldtager moderen? En fortolkningsmulighed, som kom frem i begyndelsen af det 20. århundrede i kølvandet på Sigmund Freud, men sjældent i bogstaveligste forstand vises på scenen. Det bliver her en distraherende gimmick, som svækker en mere psykologiske fortolkning.
Jeg har set den produktion et par gange tidligere og bliver derfor mindre ”overrasket” af de ind imellem meget smukke ”billeder”. Men med de mange ingredienser af billedmæssig og koreografisk karakter, samt ikke mindst den musikalske side med Tiger Lillies Martyn Jaques, som den alvidende fortæller (sanger), er der brug for præcision, stramhed og bevidsthed.
Kommer det igen, kan forestillingen godt gå hen og få kultstatus, men ikke før.
Ps: Og så har man vist glemt at trykke program m.m. Det går altså ikke, når der spilles Shakespeares Hamlet i flere uger på et af Københavns store teatre. Publikum har krav på begavede oplysninger før og efter forestillingen.
THE TIGER LILLIES perform HAMLET
Produktion: Republique Idé & koncept: Martin Tulinius, H.C. Gimbel & Martyn Jaques Instruktion & scenografi: Martin Tulinius Musik: Martyn Jaques Medvirkende: Caspar Phillipson, Morten Christensen, Charlotte Engelkes, Zlatko Buric, Nanna Finding Koppel og The Tiger Lillies
til 25.april 2015.