Kommenteret af Ulla Strømberg.
Halfdans Hokus Pokus – børneteater – genopsætning fra 2019 på Det Kongelige Teater.
Fire år eller 48 måneder har Det Kongelige Teater haft til at revidere og vitalisere denne børneforestilling, som blev spillet i vinterferien 2019. Dengang anmeldte jeg forestillingen og påpegede nogle forskellige svage punkter. Intet er blevet rettet, joh, måske er spillet rykket lidt frem mod publikum, men det er vist også alt i denne genopsætning ved Laus Høybye, som spillede med i første omgang.
Skuespilleren Rasmus Fruergaard er med på scenen igen sammen med musikeren Sune Skuldbøl Vraa Nielsen – ellers er det tre nye skuespillere, som er krøbet i de meget forskellige og farverige kostumer. Det er helt fint, for de skaber og afleverer med overbevisning deres mærkværdige figurer, klippet ud af Halfdan Rasmussens fantasiverden.
Christiane G. Koch, Kristine Yde Eriksen og ikke mindst Max-Emil Nissen kæmper på den store, blege scene, der først i 11. time, dvs. 40 minutter inde i ”showet” får et flot og sjovt tæppe som baggrund. Indtil da skal de spille på en næsten nøgen og meget bred scene. Lidt halvhjertet forsøger skuespillerne at få kontakt til publikum, som er mere end villige til at spille op og spille med. Men børn og deres ledsagere er om ikke kritiske, så kan de, uanset alder intuitivt fornemme, hvad der fungerer som børneteater. Og er scenens udtryk svagt, bliver der uro, og slikposer hives frem.
Hvorfor er forestillingen ikke blevet justeret og dermed mere fokuseret?
Hvorfor har scenografen Julian Toldam Juhlin ikke fortættet og koncentreret spillepladsen? Jeg sad på en alm. plads på gulvet og kikkede direkte ind i nogle projektører, som vist bare stod til opbevaring ude i sidekulissen.
I en børneforestilling er det visuelle vigtigt, men det er ikke nok med nogle søde kostumer, som egentlig slet ikke harmonerer med hinanden. I en forestilling bygget op over tekster af Halfdan Rasmussen er ordene også vigtige.
Igen må jeg efterlyse nogle af de kendte og klassiske passager fra Halfdan Rasmussens elskelige digterhånd.
Hvorfor har man ikke nu med ekstra fire år fået en sammenhængende historie i stedet for de fragmentariske figurer, som kommer og siden forsvinder?
Forestillingen, som den fremtræder nu i 2023 en tirsdag eftermiddag i vinterferien, kan bedst karakteriseres som sølle. For stor scene, for mager en scenografi, for kedelig lyssætning, for stilfærdig en lydside og for usammenhængende dramaturgi. De fire skuespillere er faktisk blevet gidsler.
Som til alle Det Kongelige Teaters forestillinger er der, på trods af et samlet statstilskud på 550 millioner kroner årligt, nogle private sponsorer. Her er det Spar Nord Fonden, der har støttet. Alligevel koster billetterne for de 52 minutter, som skuespillerne står på scenen: 285,- for voksne, for børn op til 12 år: 150,- og for unge op til 25 år 177.- kr ( inc. gebyr.) Det er ikke småpenge, hvis en hel familie drager af sted.
Men Det Kongelige Teater har en kæmpe stab af medarbejdere, hvis navne er registreret i programmet.
Det er lidt som en boomerang, hvorfor er forstillingen så ikke bedre? Tænk også på, at Danmark i årtier har været førende med børneteater – små teatergrupper sled fra morgen til aften og kørte land og rige rundt for at spille teater for børn!
Der er vist brug for en fornyet diskussion om de forpligtelser, som politikerne har pålagt nationalscenen. Skal Det Kongelige Teater spille børneteater? Skal det Kongelige Teater spille musicals? Skal Det Kongelige teater have alskens aktiviteter, som fjerner fokus fra de “rigtige” forestillinger?
Jeg skylder at sige at instruktøren bag forestillingen i 2019, Anders Lundorph, desværre ikke lever mere.
Medvirkende:
Kristine Yde Eriksen/ Ballerina, stærk mand, snegl, sovetryne
Christiane G. Koch/ Tyggegummikonge, ben, havfrue, sovetryne
Rasmus Fruergaard/ Æggepige, garder, sovetryne
Max-Emil Nissen/ Bolsjedyr, akvariefisker, sovetryne
Sune Skuldbøl Vraa Nielsen/ Musiker
Tekster: Halfdan Rasmussen
Iscenesættelse: Anders Lundorph
Genopsætningsinstruktør: Laus Høybye
Scenografi og kostumer: Julian Toldam Juhlin
Komponist: Sune Skuldbøl Vraa Nielsen
Koreografi: Rebekka Lund
Lysdesign: Clement Irbil
Lyddesign: Jonas Vest