∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse Af Ulla Strømberg.
Sød og charmerende musical om det raceadskilte USA i 1962.
Det nye stortalent: Nanna Rossen – Alle pressebilleder af Miklos Szabo.
Det er en positiv overraskelse at opleve ”Hairspray” i Tivoli. Tiden løber af sted, man er underholdt igennem alle timerne. Ikke alene er det nye stortalent Nanna Rossen en gave, resten af holdet på scenen performer også overbevisende og lever sig langt hen ad vejen ind i historien på trods af den uomgængelige sødsuppe-musical stemning. For handlingen er både dum og sød:
En buttet teenager vil være berømt via et danseshow i TV. Takket være sin ligefremhed synger og danser hun sig til berømmelse og falder for byens flotteste fyr, der sandelig gengælder hendes følelser. Året er 1962 i Baltimore i USA. Racediskrimination er et faktum på trods af, at loven siger noget andet. Vores lille heltinde vil bruge sin nye status og via TV nedbryde barriererne, så alle kan danse med alle, sort som hvid og til tidens nye twist and shout rytmer.
”Hairspray”, som Broadway musical, er fra 2002, men baseret på en gammel film fra 1988 og i anden omgang i 2007 med fuld musik igen på film med John Travolta i rollen som heltindens mor. Denne rolle er også i Tivoli en drag-figur – her spillet af Martin Brygmann.
Alle pressebilleder af Miklos Szabo.
I Tivoli kommer historien godt frem, og både skuespillere, sangere og dansere giver den hele armen og benet med naturtalentet Nanna Rossen i spidsen. Det er mere end et held for forestillingen, at Nanna Rossen både formår at synge og fange ens opmærksomhed i den grad, at man faktisk glemmer at se på alle de andre, når hun, buttet og bestemt, med perfekt touperet hår og ankelsokker står midt på scenen. Johannes Nymark, kendt fra diverse musicals og senest Melodi Grand Prix, gør det fint som en smuk ”wanna be Elvis” og er også nedenunder en fyr med hjerte.
Martin Brygmann er en hjerteskærende afdæmpet og udpolstret moder og tilfører rollen både varme og charme. For han kan metieren, her er han i sit gamle rollefag som udklædt kvinde.
Jesper Lohmann er en mager nar af en far, og formår heldigvis i sangnumrene at finde varme under det brylcreme glinsende hår. Andre gode overraskelser er Caroline Henderson, som lægger salen ned med sin dybe stemme og sorte mama med hvepsetalje og ligeså Jean Michel – der både kan synge og danse – og bl.a. har en fortid i X faktor. Og det har ikke forladt ham.
Men de fem stjerner skyldes alene spillerne.
Alle pressebilleder af Miklos Szabo.
For forestillingens svage punkter ligger hos det kunstneriske team bag ved: instruktør, scenograf, kostumedesigner, og lys- og lyddesigner. Tivoli har tilsyneladende åbnet for pengekassen og engageret en hær af skuespillere og dansere, mens det er som om der er skruet helt ned for ambitionerne vedr. scenografien. Magen til pap og rullevægge skal man lede længe efter. Allerede for mange år siden kunne scenografien i ”Folk og Røvere …” slå niveauet. Mærkeligt, for den svenske scenograf Johan Espeland er ellers vant til det store udtræk hos Wallmanns Saloner, hvor han er ansat og står for det visuelle, og i seneste show er der velfungerende 1960-erstemninger. Ligeså med lysesigneren Palle Palme. Lysshowet er ikke 1962 på den gode måde, men 1980erne på kedeligste vis. Heller ikke danske Johanne Eggert rammer noget som helst med sine kostumer, som er alt for naturalistisk blege og skriger til papkulisserne. Homogenitet må være mindstekrav – og 1962 er da en sjov udfordring at kaste sig ud i med strutskørter og dansesko.
Den svenske instruktør Anders Abien, som i Sverige skulle være veteran inden for musicals, har ikke sikret den rette balance imellem sang og musik eller prøvet at løfte det samlede show op over gennemsnittet, og potentialet er der. Kun Henderson og Nymark bliver ikke overdøvet, resten sovses ind, hvor Rossen dog selv klarer skærene og trænger igennem. Det lykkes slet ikke for instruktøren at afrette Lena Nystrøm ( Aqua-Lena), så man kan forstå, hvad hun siger. Vælg et sprog i stedet for at tale et nordisk nonsensprog.
Men det er slet ikke nødvendigt at importere udenlandske folk, hvis de ikke er bedre, end hvad vort lille land selv kan opvise. For hvis ikke vore egne instruktører og scenografer får gode og store opgaver – også inden for musikteatret ( opera og musicals), bliver de jo aldrig bedre.
Men alligevel:
Hairspray er et menneskeligt og underholdende show – takket være sangerne og danserne.
Musical fra 2002:
af Mark O’Donnell, Thomas Meehan, Marc Shaiman og Scott Wittman.
Medvirkende:
Nanna Rossen // Tracy Turnblad
Johannes Nymark // Link Larkin
Silas Holst //Corny Collins
Lene Nystrøm // Velma von Tussle
Julie Zangenberg // Amber von Tussle
Caroline Henderson // Motormouth Maybelle
Martin Brygmann // Edna Turnblad
Jesper Lohmann // Wilbur Turnblad
m.fl.
Kreativt team
Anders Albien // Instruktør
Tim Zimmermann // Koreograf
Thomas Langkjær // Kreativ / Executive producer
Johan Espeland // Scenograf
m.fl.
www.tivoli.dk