Menu Luk

Gylden jul i Ægypten med Crazy Christmas Cabaret.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ( 5 gyldne stjerner)

Anmeldelse Af Ulla Strømberg.

Jul hos London Toast Theatre med Crazy Christmas Cabaret 2015.15.11.11. 1CCC_2015_pl med tekst

Så er det snart jul, for Crazy Christmas Cabaret har haft premiere og spiller på livet løs de næste 50 aftener i Tivolis Glassal.

Pressebillede: Thomas Petri.
Pressebillede: Thomas Petri.

Traditionen tro har Vivienne Mckee fundet på en crazy historie og skrevet to-tre-fire parallelle handlinger, som flettes ind i hinanden, så vi bliver rundtossede. Samtidig er sproget godt syltet ind i dirty words, det hele foregår jo på engelsk. Her er mit slang-ordforråd dog ret ringe, så jeg er helt sikkert gået glip af adskillige pointer, og jeg er nok ikke den eneste.

I årets julehalløj er vi i Ægypten, fint balanceret imellem Tutankh’amons tid, ca. 1350 f. kr. og 1920erne og 30erne, da engelskmænd og andet godtfolk flokkedes i Ægypten for at gøre store opdagelser. Også det arabiske forår flettes ind med unge frihedskæmpere og våben.

Pressebillede: Thomas Petri.
Pressebillede: Thomas Petri.

Oveni er indlagt den belgiske detektiv Hercules Poirot og et par gengangere: en stor barmfager kvinde – med skuespilleren Andrew Jeffers nedenunder eller omme bag ved, og Vivienne selv som den lille opdager Dr. Van Helsingør fra Elsinore, en mager Sherlock Holmes, der taler det frygteligste danske med britisk accent.

ALT ER SOM DET SKAL VÆRE.

Pressefotos: Thomas Petri.
Pressefotos: Thomas Petri.

Årets forestilling er flottere at skue end nogen sinde. Scenografen Kirsten Brink har studeret de mange smukke ægyptiske forlæg og gjort det hele ganske indtagende i alle de mange forskellige tidsperioder. Alt er pakket ind i guld som  i Tutankh’amons fantastiske gravkammer, der stadig kan besøges på museet i Cairo.

Pressefoto: Thomas Petri.
Pressefoto: Thomas Petri.

Så langt så godt, og langt er det, traditionen tro. Måske fordi fruen selv, Vivienne, både er forfatter, instruktør og bærer af en af de store roller, ja, fortællerens. Så bliver det svært at skære. Til gengæld er der tilsyneladende mindre musik, i hvert er det som om de mange fremragende skuespillere, i år suppleret med den velsyngende og veltalende Caspar Philipsen, slet ikke udnyttes optimalt. Philipsen får ikke mange strofer for sig selv. Det gør til gengæld de danske kvinder, Katrine Falkenberg og Rikke Hvidbjerg, i den sædvanlige stil med sjove sange til kendte popmelodier. Men gerne lidt flere nuancer hos damerne, mere sang og musik og mindre snak.

Pressebillede: Thomas Petri.
Pressebillede: Thomas Petri.

CCC – Crazy Christmas Cabaret er blevet kult, så længde og indhold er næsten underordnet.

Det er imponerende – og et kunststykke, at mens alle råber på offentlige penge til kunsten og kulturen, så kan det lade sig gøre at skabe dette fænomen og fastholde det igennem så mange år på eget initiativ.

Det er blevet til 33 CCC – cabaret’er – alle med Vivienne i spidsen – og publikum elsker det og får i år altså en ganske raffineret rejse tilbage til Ægypten med både mord, oprør, kærlighed, sex og dragshow. Så er man selv fri for a sætte livet på spil i virkelighedens Ægypten.

”Don’t touch Nefertiti” – skal publikum råbe i kor, hver gang den underskønne kvindes navn nævnes. Hun døde 1354 f.kr. Hvilket eftermæle.

 

Starring Vivienne McKee, David Bateson, Andrew Jeffers, Bennet Thorpe, Caspar Phillipson, Katrine Falkenberg and Rikke Hvidbjerg

Spilles i glassalen i Tivoli i november, december og frem til januar – derefter i Aarhus.

www.londontoast.dk